Hidtil har mutationen, der hedder JAK2 V617F, kun været kendt fra en række sjældne blodsygdomme, der kan være forstadier til leukæmi. Her har mellem 50 og 100 pct. af patienterne mutationen. Hyppigheden i den normale befolkning har hidtil været ukendt. Nu viser ny dansk forskning imidlertid, at livet hos denne gruppe af bærere alligevel er påvirket af ændringen i deres gener.
– Vi har undersøgt 10.500 mennesker og fandt ændringen hos 18 af dem. Den er altså forholdsvis sjælden, men for de, der har den, betyder det 3-fold øget risiko for tidlig død, 4-fold øget risiko for kræft generelt, 58-fold øget risiko for leukæmi og andre ondartede blodsygdomme og 161-fold øget risiko for de sjældne blodsygdomme, hvorfra man allerede kender DNA-ændringen, siger afdelingslæge Stig Bojesen fra Herlev Hospital, som leder forskningen sammen med professorerne Børge Nordestgaard og Henrik Birgens.
Overproduktion af røde blodlegemer Mutationen er ikke arvelig, men opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Ændringen slår så at sige bremsen fra i den mekanisme, der sender signal til stamcellerne i knoglemarven om, at de skal dele sig. Resultatet er en overproduktion af modne blodceller og af mængden af blod i kroppen. Det gør blodet tykt, og øger risikoen for at få blodpropper, foruden de andre risici, der nu er påvist af de danske forskere. Men der er stadig meget forskerne ikke ved om mutationen.
– Man kan have ændringen i alt fra nul til 100 pct. af de hvide blodlegemer i blodet. Vi har undersøgt mennesker i alderen 20 år og op, og så især ændringen hos ældre mennesker. Vi formoder, at jo flere mutationer man har, jo værre er det, men vi ved det ikke, siger Stig Bojesen. Han fremhæver et eksempel med en 79 årig mand, der havde mutationen i 94 pct. af blodlegemerne. Han døde som 83-årig, uden - hverken i Landspatientregistret eller Cancerregistret - at være registreret med nogen form for blodsygdom.
Betydningen af i hvor høj grad man har ændringen, er en af de ting forskerne nu skal i gang med at undersøge. Næste skridt er desuden at udvikle en meget fintmærkende teknik, der kan måle selv små mængder af DNA-ændringen, for at se om dette også har betydning for sundhed og sygdom.
Samspil mellem gener og miljø Et andet spørgsmål er, om påvirkninger udefra kan have indflydelse på, om man udvikler mutationen.
– Det er for tidligt at svare på. Men en teori kunne være, at rygning kan være en faktor. Fordi rygning hæmmer ilt-transporten i de røde blodlegemer, skaber det et pres på knoglemarvens stamceller om at producere flere røde blodlegemer, og det kan måske favorisere mutationen, siger Stig Bojesen
Men også ens medfødte genetiske profil kan formentlig øge risikoen for, at man udvikler ændringen. Den sammenhæng er vist i tre artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, og det bakkes op af Stig Bojesen
– Jeg tror, at årsagen til mutationen er en blanding af en bestemt genetisk profil, som giver en sårbarhed overfor visse påvirkninger udefra. Hvis man så bliver udsat for dem, har man en øget risiko for at udvikle mutationen. Det vil altså sige, at man skal være uheldig tre gange i træk, før samspillet mellem gener og miljø gør at mutationen opstår, siger Stig Bojesen.
En behandling er måske på vej Forskerne fra Herlev Hospital håber, at deres resultater kan hjælpe til, at DNA ændringen opdages tidligt. En række medicinalfirmaer er nemlig i gang med at udvikle hæmmere, der kan blokere den overaktive deling.
– Det betyder i praksis, at hvis DNA-ændringen opdages i tide, kan den behandles, inden folk bliver syge, siger Stig Bojesen.
Om mutationen
JAK2 V617F har tidligere været kendt fra blodsygdommene Polycytæmia Vera og mere sjældent ved Essentiel Trombocytose og Primær Myelofibrose. Polycytæmia betyder ”mange celler i blodet”.
Kræftens Bekæmpelse og forskningen
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg indgik i 2009 i et forskningssamarbejde med Stig Bojesen, og støttede arbejdet med 1,35 mio kr. Projektet udføres af ph.d. studerende Camilla Nielsen, og projektets fulde titel er ”JAK2 V617F og risiko for kræft og andre sygdomme i den almindelige befolkning”.
Læs mere om sygdomme i knoglemarven
Til top
Tilbage