Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
En ny undersøgelse fra Nordic Cochrane Centre viser, at der ikke har været færre brystkræftdødsfald blandt de kvinder, der har boet i de områder, hvor man har fået tilbud om mammografiscreening end blandt dem, der ikke fik tilbud om at blive undersøgt.
 |
| Vi kan kun opfordre alle danske kvinder mellem 50 og 69 år til at deltage i tilbuddet, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. |
-Vi rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt der har været en gavnlig effekt af mammografiscreeninger i Danmark, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Karsten Jørgensen til Videnskab.dk
-Det er en enkelt undersøgelse imod mange, der som en helt gennemgående tendens viser det modsatte. Blandt andet et stort videnskabeligt studie fra WHO. Derfor ændrer vi ikke vores opfattelse af screening eller ej. Vi anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år tager imod tilbuddet. Det redder liv, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
Forskerne har udnyttet det faktum, at tilbuddet om mammografiscreening ikke er blevet indført samtidig i hele landet.
-Vi har haft en lang periode, hvor der har været screeninger i København og på Fyn, men ikke screeninger i andre dele af landet. Det vil sige, at vi har en slags kontrolgruppe. I den aldersgruppe, der kunne have gavn af screeningen, er dødeligheden på grund af brystkræft faldet mindst lige så meget i de uscreenede som i de screenede områder, siger Karsten Jørgensen til Videnskab.dk
Skadeligt at deltage i screening Eftersom undersøgelsen for brystkræft ikke redder liv, er spørgsmålet, om de rent faktisk er skadelige.
-Den manglende effekt sammenholdt med, at der er alvorlige skadevirkninger, gør jo, at enhver må overveje seriøst, om det er noget, man vil deltage i eller ej, siger forskeren.
Med skadevirkninger mener Karsten Jørgensen, at en masse kvinder får en brystkræftdiagnose og bliver behandlet, selv om sygdommen aldrig ville have udviklet sig til en livstruende sygdom.
-Der er ingen kvinder, der bliver behandlet for brystkræft, hvis lægerne ikke er 100 procent på diagnosen, siger Iben Holten.
Falsk alarm Forskerne mener også, at mange mammografiundersøgelser giver falsk alarm, fordi man bliver genindkaldt til yderligere undersøgelser, hvor det så viser sig, at der ikke er tale om kræft. Her vil kvinderne gå og være nervøse i et stykke tid, indtil mistanken om brystkræft bliver afkræftet.
-Vi ved, at kvinder er bange for at få brystkræft. Hvem ville ikke være det? Og vi ved godt, at man samtidig gør en del kvinder nervøse, fordi de skal til yderligere undersøgelser. Men samlet er fordelene langt større end ulemperne. Det er også derfor de fleste andre lande i vesten tilbyder mammografiscreening, siger Iben Holten.
Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.