Sitemap

FORSKNING

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Overvægt stor ulempe i kamp mod tarmkræft

Overvægt og fedme øger risikoen for at få tyktarmskræft. To ny videnskabelige undersøgelser viser desuden, at risikoen for at overleve sygdommen er dårligere, hvis der er alt for mange kilo på sidebenene. Det skyldes måske, at overvægt oftere fører til en bestemt type af sygdommen.
  

Mænd, hvis BMI er så højt (over 30), at de er svært overvægtige, har 35 procent dårligere chance for at overleve tyktarmskræft. Fede kvinder har 24 procent lavere chance for at overleve end normalvægtige.

Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der er offentliggjort i Clinical Cancer Research. Forskerne har fulgt 4.381 amerikanske patienter, der alle er blevet opereret og har fået efterfølgende kemoterapi mod tyktarmskræft. 20 procent af dem var svært overvægtige, og de havde altså tydeligvis dårligere prognose end de normalvægtige. Forskellen var tydeligere hos mænd end hos kvinder, men det er usikkert hvorfor.
Overvægt øger risikoen for både at få og dø af tyktarmskræft. Måske skyldes det, at overvægt især øger risikoen for en særlig type af sygdommen.


Øget risiko for svulst med dårlig overlevelseschance
En anden undersøgelse, der blev offentliggjort samme uge i Journal of the National Cancer Institute, havde forskerne set på typerne af tyktarmskræft. Det viste sig, at overvægtige og svært overvægtige havde øget risiko for at udvikle en undertype, som har en dårligere prognose, og som udgør omkring 20 procent af tyktarmskræfttilfældene.

- Det er interessant, hvis overvægt især øger risikoen for denne undertype af tyktarmskræft. De to undertyper opfører sig forskelligt, og de skal formentlig behandles forskelligt. Hvis vi kan komme frem til at definere, hvilke behandlinger der er bedst til de forskellige undertyper, vil det betyde bedre behandlinger og overlevelseschancer og færre bivirkninger, siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.

Omkring 2.500 danskere rammes hvert år af tyktarmskræft.

Kilder: JNCI, 2010;102:1-10, Clin Cancer Res; 16(6); 1884-93

Screening for tarmkræft
Den danske Kræftstyregruppe har netop besluttet at anbefale at indføre tilbud om screening for tarmkræft til alle i alderen 50 – 74 år.



Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 25-03-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Center for Kræftforskning
Strandboulevarden 49
2100  København Ø

Tlf: 3525 7500
Fax: 3525 7734

Email: info@cancer.dk

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen