Forskningsnyheder 2011

Selvom kemoterapi og strålebehandling kan medføre ændringer i menneskets arvemateriale, DNA, gives eventuelle skader ikke videre til kræftoverleveres børn. Det viser to nye, store undersøgelser fra henholdsvis Danmark og USA.

En af Kræftens Bekæmpelses talentfulde unge forskere, Petra Hamerlik, har netop modtaget den prestigefyldte pris, ’Sapere Aude DFF - Ung Eliteforsker’, fra Det Frie Forskningsråd. Prisen gives til unge eliteforskere, som ønsker at gøre karriere inden for forskning, og som bidrager til at udføre dansk forskning i verdensklasse.

Ny forskning arbejder på bedre strålebehandling af kræftsvulster, der bevæger sig. Metoden kan for eksempel bruges mod svulster, der sidder i lungerne og flytter sig, når patienten trækker vejret. Når teknikken kommer i brug, vil læger kunne bestråle svulsterne langt mere effektivt og med færre bivirkninger, end man kan i dag. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen økonomisk med 1,35 mio kr.

Kræftens Bekæmpelses forskning rangeres i den absolutte verdenselite. Nemlig som nummer 29 ud af 3.042 af verdens førende universiteter og forskningsinstitutter.

35.563 danskere fik konstateret kræft i 2010. Det viser tal fra Cancerregisteret, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort. Dermed fik lidt færre danskere kræft i 2010 sammenlignet med i 2009. Faldet skyldes først og fremmest, at der bliver konstateret færre tilfælde af bryst- og prostatakræft. 

Et-års overlevelsen efter kræft er samlet set steget med tre procentpoint for patienter, der blev syge i perioden 2007-2009. Det viser en sammenligning af overlevelsestallene, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. Stigningen tyder på, at kræftpakkerne, der blev indført i 2008, har en betydning.

Mange over 70, der får konstateret kræft, har inden diagnosen haft en periode, hvor de har fået flere forskellige nye former for medicin. Stigningen i gennemsnitlig medicinforbrug et halvt år før en kræftdiagnose er så kraftig, at det måske kan bruges som et advarselsflag for praktiserende læger.

Hvis kræftceller vokser ind i blod- eller lymfebanen, kan de sprede sig i kroppen. Sker det, bliver behandlingen ekstra vanskelig, og derfor arbejder forskere fra Kræftens Bekæmpelse på at aflure de processer, der ligger bag kræftcellernes spredning. Resultaterne kan forhåbentlig både bruges til bedre planlægning af behandlingen og måske til at udvikle medicin, der rammer de molekyler, der sætter gang i spredningen.

To ud af ti kvinder med kræft i æggestokkene, har ingen gavn – kun bivirkninger – af den kemoterapi, de får efter operationen. Ny dansk forskning giver håb om, at en blodprøve vil kunne forudse, om kemoterapien virker.

Det er fuldkorn der gør forskellen, i hvert fald når det gælder tarmkræft. Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået al dokumentation på området. Fibre fra kornprodukter har en markant beskyttende effekt, mens der ikke ses effekt af fibre fra frugt og grøntsager. Og når man ser på fuldkornsprodukter – altså de fødevarer hvor hele kornet indgår - ser den beskyttende effekt ud til at være endnu stærkere.

En kost med ekstra meget fuldkorns-rug kombineret med hård fysisk træning ser ud til at kunne holde prostatakræft i ro hos patienter, som har sygdommen i et tidligt stadie. Det betyder at de formentlig kan slippe for en behandling, som ofte give mange bivirkninger. Det er den foreløbige konklusion på et pilotstudie, som Kræftens Bekæmpelse gennemfører sammen med Århus Universitet og Skejby Sygehus.

Der er givet grønt lys for et nyt middel mod prostatakræft med spredning. Det er det første nye middel, der virker mod den fremskredne kræft, når almindelig kemoterapi ikke virker længere. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at det tages i brug over hele landet.

Alkohol øger risikoen for brystkræft. Det viser en stor undersøgelse blandt mere end 100.000 amerikanske sygeplejersker. Den bekræfter dermed, hvad andre undersøgelser også har vist. Samtidig slår den fast, at selv få genstande om ugen øger risikoen for brystkræft, og at det er den samlede mængde over mange år, der betyder mest.

I dag fylder Jiri Lukas, leder af Center for Genotoxisk Stress ved Kræftens Bekæmpelse, 50 år. Jiri Lukas er en af verdens førende kræftforskere, og han har blandt andet været med til at vise, at alle celler har et indbygget alarmberedskab mod kræft. Den opdagelse var så revolutionerende, at den blev præsenteret på forsiden af verdens mest ansete videnskabelige tidsskrift, Nature.

Dendritcellevaccination er blot en af flere typer af kræftbehandlinger, hvor man udnytter patientens eget immunforsvar. I Danmark har behandlingen primært været afprøvet på modermærkekræft, nyrekræft og brystkræft, men nu bliver en forsøgsbehandling mod prostatakræft sat i gang på Herlev hospital.  

Et protein, en såkaldt receptor, der sidder på overfladen af kroppens celler er normalt vigtig for helingen af sår. Men receptoren spiller højst sandsynligt også en stor rolle ved spredning af kræft. Et nyt forskningsprojekt vil bruge receptoren som en markør, der kan afsløre kræft på et tidligt stadie og formentlig også både forudsige sygdommens forløb og vise lægerne, om behandlingen virker. Kræftens Bekæmpelse støtter arbejdet med 1,35 mio kr.

Kræftens Bekæmpelse fastslår i verdens største undersøgelse: Langtidsbrug af mobiltelefoner i op til 30 år øger ikke risikoen for kræft i hjernen.

Antihormonbehandling med letrozol (Femar) frem for tamoxifen til brystkræftpatienter efter overgangsalderen forbedrer chancen for at overleve. Det viser opdaterede data fra en stor undersøgelse, der allerede for seks år siden viste så gode resultater, at letrozol blev standardbehandling til den gruppe kvinder.

På Vejle Sygehus går man nu i gang med at kortlægge arvelig æggestokkræft med de såkaldte BRCA mutationer (genfejl), for at finde ud af, hvor mange tilfælde der rent faktisk er af arvelig æggestokkræft i Danmark. Samtidig er Vejle Sygehus klar med en ny forsøgsbehandling til kvinder med den arvelige kræft. KIU – Patientforeningen Kræft I Underlivet og Vejle Sygehus holder symposium om emnet i dag onsdag den 12. oktober.

I Danmarks første center for forskning i stamceller knokler førende danske og udenlandske eksperter for at skabe resultater i det felt, de både håber og tror, vil skabe afgørende fremskridt indenfor behandlingen af kræft. Blandt andet ved at karakterisere kræftens egne stamceller. Samtidig advarer centerets førende kræftekspert imod, at kræftpatienter lader sig lokke af de udokumenterede behandlingstilbud med stamceller, der allerede tilbydes i udlandet.

Brystkræftscreening betyder, at flere kvinder vil overleve brystkræft, og at flere kan nøjes med en brystbevarende operation. Det medfører desværre også, at nogle vil blive behandlet, selv om kræften aldrig ville have udviklet sig - man ved bare ikke hvem. Derfor er brystkræftscreening stadigvæk det bedste tilbud.

For første gang viser et lægemiddel baseret på ideen om at lade et antistof med ekstremt giftig kemoterapi gode resultater. Brugt mod en særlig besværlig form for brystkræft har midlet, T-DM1, vist sig at forlænge tiden, til kræften forværres. Hemmeligheden er, at giften først udløses, når den er nået helt ind i kræftcellen.

Et nyt målrettet radioaktivt lægemiddel har vist sig at virke så godt på knoglemetastaser hos patienter med prostatakræft, at et fase III forsøg blev stoppet før tid. Midlet, der gives som indsprøjtning går direkte efter kræftcellerne i knoglerne, mens det kun gør lidt skade på det raske væv - heriblandt knoglemarven. Radium-223 kommer til at ændre behandlingspraksis lød vurderingen fra flere eksperter, da resultaterne blev præsenteret på en stor kræftforskningskonference.

Brystkræft kan ændre sig fra at være følsom overfor østrogen til ikke at være det eller omvendt, hvis den spreder sig enten i brystet eller til andre steder i kroppen. Den kan også ændre sig fra at være HER-2 negativ til positiv – og omvendt. En svensk undersøgelse viser, at en tredjedel skifter status, når det gælder følsomhed for østrogen, og det kan have afgørende betydning for, hvilken behandling kvinden skal have. Det tyder på, at der bør tages flere biopsier ved tilbagefald.

Den første større undersøgelse af børn født af kvinder, der fik kemoterapi under graviditeten, viser, at børnene ikke ser ud til at have  taget skade af behandlingen. Der er ingen grund til at udsætte moderens kemoterapi eller sætte fødslen i gang tidligt, sagde lederen af undersøgelsen, der tirsdag bliver præsenteret på en stor kræftforskningskonference.  

Gamle blodprøver fra 4.383 danske mænd viser, at et lavt PSA-tal er lig med en meget lille risiko for at få og evt. dø af prostatakræft i mindst 10 år. Det burde berolige de fleste, for ni ud af ti mænd i den danske undersøgelse havde et lavt PSA-tal. Resultaterne blev præsenteret for læger og sygeplejersker fra hele verden på den største europæiske kræftforskningskonference i weekenden.

Fra 2002 til 2010 blev ventetiden på behandling næsten halveret for hoved-halskræftpatienter. Samtidig går det hurtigere med at få stillet diagnosen. Målrettet arbejde med at forbedre processen og de konkrete mål i kræftpakkerne har en stor del af æren. Opgørelsen vil blive præsenteret på årets store europæiske kræftforskningskonference med tusindvis af deltager fra hele verden, som åbner i Stockholm i dag, for den danske model med kræftpakker er enestående, og udlandet vil gerne lære af os.

Den hidtil største internationale undersøgelse finder ikke, at op til 10 års normal brug af mobiltelefoni giver øget risiko for en type svulster på hørenerven, der sidder tættest på, hvor man holder telefonen.

Analyse af genetiske ændringer har de seneste 10 år ført til væsentlige fremskridt indenfor skræddersyet behandling af brystkræft. Et direkte resultat er inddelingen i undergrupper på baggrund af molekylære egenskaber, som kan danne grundlag for en mere personlig, skræddersyet behandling. Hvordan molekylære teknikker i fremtiden kan give en bedre diagnose og behandling af brystkræft, det er temaet når den canadiske forsker og læge Torsten Nielsen i dag, onsdag d. 14. september, holder foredrag for en række kolleger ved Kræftens Bekæmpelses videnskabelige symposium.

Året 2011 er en milepæl indenfor behandlingen af modermærkekræft med spredning. For første gang i 40 år er der nye behandlingstilbud til sygdommen, der, når den først har spredt sig, har været berygtet for sin modstandsdygtighed mod lægemidler. Sandsynligvis markerer året et vendepunkt, så mængden af behandlingstilbud vil blive ved med at stige i fremtiden. Det mener ekspert i modermærkekræft, professor og læge Dirk Schadendorf fra universitetsklinikken i Essen, Tyskland. Han holder i dag, tirsdag d. 13. september, foredrag for forskere ved Kræftens Bekæmpelses videnskabelige Symposium.

I år blev resultaterne fra et af verdens største forskningsprojekter om prostatakræft offentliggjort. Med resultaterne derfra kender forskerne nu 25 procent af den arvelige baggrund for, hvorfor mænd udvikler sygdommen. Næste skridt er at undersøge, hvordan den viden kan forudsige om sygdommen er aggressiv og behandlingskrævende, eller om behandling er unødvendig. Det fortæller læge Maren Weischer, der har deltaget i det store forskningsprojekt, og som i dag, mandag d. 12. september, holder foredrag for forskere ved Kræftens Bekæmpelses videnskabelige symposium.

Genet TET2 spiller en hel central rolle i kroppens eget forsvar mod kræft. Det er formentlig det forsvar, som kikser hos patienter med blodkræft. Forskere har opdaget, at TET2 er muteret i mellem 25 og 50 procent af mange blodkræftstyper. Kræftens Bekæmpelse har givet 6 mio. kr. til Kristian Helin, der er professor på BRIC og helt i front med forskningen på området.

Det giver særlige udfordringer, når ens ægtefælle rammes af hjernekræft. Dels fordi hjernekræft har en dårlig prognose og derfor ikke giver de samme håb for overlevelse, som mange andre kræftsygdomme. Dels fordi det er en sygdom, der giver mange komplekse svækkelser. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Det viser en ny undersøgelse.

T-celler fra leukæmipatienter, som bliver sendt retur i kroppen i en ny manipuleret udgave, kan slå kræften fuldstændig ned. Det viser et banebrydende forsøg på tre leukæmipatienter i USA. Herhjemme bruges et lignende princip i forsøgsbehandlinger mod modermærkekræft.

Et nyt forskningsprojekt vil hindre kræftceller i at sprede sig. Det skal ske ved at hæmme de enzymer, som kræftcellerne udskiller, for at kunne bane sig vej gennem det normale væv. Det er forsøgt før men uden held, fordi hæmmerne har været for upræcise, men det nye forskningsprojekt vil nå målet, blandt andet takket være højpræcise hæmmere, der skal udvælges på baggrund af evnen til at genkende det enkelte enzym. Forskningen støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse med 1,8 mio. kr.

Takket være forbedret behandling for brystkræft overlever flere og flere kvinder sygdommen. Men har behandlingen betydning for kvindernes helbred på lang sigt, og i givet fald hvilke sygdomme er det så, kvinderne og deres læger skal være opmærksomme på? Det skal et nyt forskningsprojekt give overblik over.

En netop offentliggjort undersøgelse blandt danske sygeplejersker viser, at man ikke øger sin risiko for at få brystkræft, hvis man eksempelvis arbejder fra kl. 15 til 23. Men arbejder man efter midnat, øges risikoen for sygdommen betydeligt.

Danske forskere har fundet frem til tre molekyler, der gør det muligt at adskille lymfekræft i huden fra mere harmløse hudlidelser som psoriasis og eksem. Det er ikke altid muligt i dag, hvor der kan gå år, før den korrekte diagnose bliver stillet.

Strålebehandling bruges hyppigt som behandling mod hoved-halskræft. Men hos omkring hver tredje patient er svulsten modstandsdygtig over for strålerne, fordi kræftcellerne i svulsten vokser uden ilt. Den viden ansporede for nogle år siden en forskergruppe fra Aarhus Universitet til at udvikle medicin, der kan gøre cellerne følsomme over for strålebehandling. Nu har forskerne lagt en af de sidste brikker i puslespillet, ved at udpege en gen-signatur, der kan fortælle lægerne om den enkelte patient vil have gavn af medicinen. Resultatet skaber mulighed for en bedre og skræddersyet, personlig behandling.

Kronisk leverbetændelse forårsaget af hepatitis C virus kan give skrumpelever og leverkræft. Der findes ingen vaccine og behandlingen, som kun virker i halvdelen af tilfældene, har alvorlige bivirkninger. Nu vil et dansk forskerhold udvikle en vaccine, der skal gives, efter man er blevet syg. Arbejdet støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse.

En række internationalt anerkendte kræftforskere er forundret over påstande om, at Jiri Bartek skulle være indblandet i spion-virksomhed i 1980’erne. De er kommet med følgende udtalelse til støtte for Jiri Bartek:

Several internationally renowned cancer researchers are puzzled about the alleged involvement of Dr. Jiri Bartek in espionage during the 1980s. They have made the following statement in support of Jiri Bartek:

Omkring 40 pct. af de 4.000 danskere, der hvert år får konstateret tyk- eller endetarmskræft, oplever tilbagefald. Ofte hvor kræften har spredt sig til livsvigtige organer. Men ny forskning skal nu sikre tidligere opsporing, så flere overlever. - Vores mål er også at bane vejen for en mere skræddersyet behandling, siger lektor Claus Lindbjerg Andersen fra Aarhus Universitetshospital.

Rejsningsevnen er ikke så god, som mange mænd havde håbet og forventet, når de er blevet opereret for prostatakræft. Det viser en amerikansk undersøgelse. Måske fordi det er svært at give individuelle skøn inden operationen.

Rygere, der tænder dagens første cigaret mindre end en halv time efter, at de har slået dynen til side, har større risiko for at få lunge- og hovedhalskræft. Også når der er taget forbehold for antallet af daglige cigaretter og antal år som ryger. Det viser to undersøgelser offentliggjort i tidsskriftet Cancer.

Hvert år rammes ca. 400 danske kvinder af livmoderhalskræft. Halvdelen af dem bliver behandlet med strålebehandling. Under planlægningen af strålebehandlingen supplerer man røntgenbilleder og CT-skanning med en MR-skanning (billedvejledning), hvilket betyder mere skræddersyet behandling til kvinden. En international evaluering af denne metode er sat i gang med støtte fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse. 

Stadig flere unge får kræft. Et nyt stort forskningsprojekt kortlægger nu omfanget af de senfølger, som yngre kræftramte må døje med. - Problemer med hjertet er en af de hyppigste senfølger, siger cand. scient., ph.d. Kathrine Rugbjerg, der netop er gået i gang med at analysere data fra 65.000 yngre kræftpatienter.

Erlotinib er et lovende nyt middel mod kræft, der bruges til behandling af ikke-småcellet lungekræft. Problemet er, at behandlingen kun virker hos omkring 30 pct. af patienterne. I dag kan lægerne ikke forudsige hvem, der vil have gavn af behandlingen, men nu vil et nyt forskningsprojekt udvikle metoder der kan vejlede lægerne. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med 900.000 kr.

Den første omfattende undersøgelse af børn og teenageres brug af mobiltelefoner kan ikke påvise en sammenhæng med kræft i hjernen. Blandt andet viste undersøgelsen, at dem, der har brugt mobiltelefon jævnligt i mindst fem år ikke havde større risiko for hjernekræft end dem, der aldrig har været jævnlig bruger.

Når børn rammes af kræft i hjernen, kan behandlingen i sig selv give varige skader. Det skyldes, at der i dag ikke er mulighed for at tilbyde en målrettet behandling, der kun rammer kræftcellerne og skåner det raske væv. Et nyt forskningsprojekt vil skabe større viden om, hvordan hjernekræft udvikler sig. Håbet er, at det på længere sigt kan danne grundlag for en skræddersyet behandling. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med 1.35 mio. kr.

Et naturstof har for nylig vist bemærkelsesværdige resultater mod særligt hårdføre kræftceller. Stoffet hedder Rakicidin A, og det dannes af bakterier fra jord og vand. Det er imidlertid dets anti-kræft effekt, der har fået kemiker Thomas Bjørnskov Poulsen fra Aarhus Universitet, til at spærre øjnene op, og starte et forskningsprojekt for at studere Rakicidin A nærmere. Forskningen har netop modtaget økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræft i tyk- og endetarm rammer cirka 4.250 danskere om året. Det tal vil stige, viser en fremskrivning af kræfttilfælde fra databasen NORDCAN. Årsagen er dels, at der bliver flere og flere ældre, men vores levevis har også en stor del af skylden.

Hovedparten af patienter med småcellet lungekræft har en særlig fejl i deres gener. Et nyt behandlingsprincip, som har vist lovende resultater i flere andre kræftformer, er nu for første gang afprøvet på småcellet lungekræft. Dyreforsøg viser, at behandlingen hæmmer væksten af svulsterne mens raske celler skånes

Der er forskel på kræftceller. Nogle bliver på det sted, hvor de er dannet, mens andre med tiden vil sprede sig i kroppen. Hvilken type en patient har, har betydning for hvilken behandling, der er bedst. Forskere fra Syddansk Universitet arbejder derfor på at kunne kende forskel på de forskellige slags kræftceller. Resultaterne kan bruges til tidlig diagnose og kan betyde en mere specialiseret behandling til patienter med kræft i bryst eller tarm.

Fire måneder længere liv i gennemsnit. Så stor var gevinsten for en gruppe prostatakræftpatienter, der deltog i et lodtrækningsforsøg, og som var i den gruppe, der fik behandling med et nyt middel, abiraterone. Også et andet middel, cabazitaxel, har vist sig at være livsforlængende. Begge midler er på vej gennem godkendelsesproceduren i Danmark.

Forsøg med indvendig strålebehandling af endetarmskræft viser gode resultater. Antallet af patienter med fuldstændig tumorsvind blev øget med 50 procent, når standardbehandling med kemoterapi og strålebehandling blev kombineret med indvendige stråler. Det viser resultater fra Vejle Sygehus, som netop er blevet fremlagt på verdens største kræftkonference ASCO.  

Epokegørende forskning i ny type immunterapi giver håb til alvorligt syge patienter med modermærkekræft. Professor Inge Marie Svane fra Centret for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital nærer store forventninger til projektet. - Vi håber inderligt, at vi med resultaterne kan forbedre vores behandlingsmuligheder, når kræften har spredt sig, siger hun.

Dødeligheden blandt brystkræftramte med lidelser som eksempelvis hjertekarsygdomme, diabetes eller KOL er markant højere end blandt ellers raske kvinder, der får konstateret kræft i brystet. - Ikke kun kvindernes alder spiller en rolle, når de får kræft, men også den generelle helbredstilstand, fastslår læge Lotte Holm Land fra Odense Universitetshospital. Med støtte fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse skal et omfattende forskningsprojekt derfor klarlægge, om brystkræftramte kvinder med andre kroniske sygdomme kan tilbydes en anden behandling end den, de får i dag.

For første gang har det internationale agentur for kræftforskning IARC under WHO lavet en vurdering af elektromagnetisk stråling fra f.eks. mobiltelefoner. På baggrund af al relevant forskning på området, kom eksperterne frem til kategorien muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Der er brug for mere forskning på baggrund af mere nøjagtige data, for der er stadig kun begrænset viden.

Kvinder, der har fået strålebehandling for brystkræft, har større risiko for komplikationer i forbindelse med en rekonstruktion af brystet med implantater. Det viser en stor dansk undersøgelse.

Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris på 50.000 kr. er givet til lektor Lars Dyrskjøt Andersen for hans forskning i skræddersyet behandling af blærekræft. Det skete på Kræftens Bekæmpelses Repræsentantskabsmøde søndag d. 29. maj.

Lungekræftpatienter har stort udbytte af at deltage i hård fysisk træning og de vil meget gerne. Det viser en undersøgelse fra projekt LUFT på Rigshospitalet. Der er meget få tilbud til lungekræftpatienterne, der ikke kan opereres – undersøgelse viser, at der er et stort behov, som ikke bliver dækket. 

På 25 år er der sket en fordobling af antallet af kvinder under 60 år, som får vulvacancer. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Vulvacancer er kræft i de ydre kvindelige kønsorganer, og er en af flere HPV-relaterede kræftsygdomme, som er i stigning. Samme tendens er også blevet vist for hovedhalskræft og analkræft.

Nye tal fra cancerregistret viser, at forekomsten af kræft i huden blandt unge under 35 år er fordoblet over de seneste ti år. Hver eneste dag året rundt bliver en ung dansker nu ramt af kræft i huden. UV-stråler fra sol og solarium er den væsentligst årsag.

Nedsat bevægelighed i nakke og tunge samt problemer med at åbne munden er nogle af de gener, patienter med hoved- halskræft døjer med, allerede inden de kommer i behandling, fastslår forsknings- og udviklingsfysioterapeut Nina Høgdal fra Rigshospitalet. Derfor undersøges det nu, om tidlig træning kan afhjælpe problemerne.

Julio Celis, der er chef for Institut for Biologisk Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse, fylder 70 år lørdag d. 21. maj.

Kræftens Bekæmpelse og Sammenslutningen af Kræftafdelinger laver en fælles database for patienter, pårørende og sundhedspersonale med information om alle eksperimentelle kræftbehandlinger

Ved at analysere en brystkræftknude, kan lægerne se, hvilken type medicin, der kan slå kræftcellerne ihjel. En af mulighederne kan være lægemidlet Herceptin. I nogle tilfælde kan kræften imidlertid være modstandsdygtig, og så virker behandlingen ikke. Nu har en gruppe amerikanske forskere fundet en måde at ramme de modstandsdygtige celler.

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har netop uddelt 76 millioner kroner til 63 projekter, der alle har potentiale til at gøre en forskel for kræftramte. De er valgt blandt et rekordstort felt på 223 ansøgninger.

Man kan sagtens beskytte sig mod for meget sollys og dermed undgå kræft i huden og samtidig nyde udelivet i de lyse måneder nok til at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Det var der enighed om, da omkring 150 eksperter mødtes til den første internationale konference om solbeskyttelse og kræft i huden i København i går tirsdag.

En undersøgelse blandt godt 4.000 danske kvinder med brystkræft konkluderer, at hver fjerde af dem brugte antidepressiv medicin efter deres diagnose. Før brystkræftdiagnosen brugte 15 procent af dem antidepressiv medicin.

Ved at føje antistoffet cetuximab til kemoterapi til patienter med tarmkræft med spredning, blev overlevelsen forbedret med gennemsnitligt tre en halv måned, viser et stort lodtrækningsforsøg. Forbedringen gjaldt dog kun for de patienter, der ikke havde en mutation i K-ras genet.

Risikoen for tilbagefald af brystkræft i lymfeknuderne er forsvindende lille for kvinder, der under operationen har fået lymfeknuderne undersøgt med sentinel node metoden – kaldet skildvagtmetoden. En metode, hvor man kun fjerner få lymfeknuder og undersøger dem for spredning. Det viser en undersøgelse af patienter opereret i Odense.

Forebyggelse af kræft, hjertekarsygdomme og andre lidelser, der kan føre til for tidlig død, handler ikke kun om tobak. En stor amerikansk undersøgelse viser, at det nytter at følge rådene om alkohol, kost, motion og overvægt. Dem der ikke ryger og følger rådene, har simpelthen større chance for at leve længe.

Livet skal leves, selv om man er alvorligt syg af kræft. Men i dag er der begrænset forskningsbaseret viden om, hvordan sundhedsvæsnet kan blive bedre til at hjælpe de kræftpatienter, der er uhelbredeligt syge, men endnu ikke tæt på at skulle dø. Mere viden skal nu indhentes gennem Danmarks første forskningsprojekt om behovene hos netop denne gruppe i forbindelse med hospitalsindlæggelser.

Dobbelt så mange danskere får kræft i endetarmsåbningen sammenlignet med for 30 år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Ændrede seksualvaner er sandsynligvis forklaringen på den store stigning.

Siden 2008 er yngre voksne på Herlev Hospital og Rigshospitalet med kræftsygdommen Akut Lymfatisk Leukæmi blevet behandlet efter samme protokol som børn. Forskerne har evalueret de første resultater og tror på, at overlevelsen for voksne patienter kan øges betydeligt.

Herlev Hospital og Århus Sygehus behandler kvinder med brystkræft med regional kemoterapi. Samme hospitaler starter snart et nyt moderniseret forsøg med regional kemoterapi til blandt andet patienter med spredning til leveren fra tyk- og endetarmskræft. Herlev Hospital har også startet et forsøg med lever-regional kemoterapi til patienter med kræft i galdeblære og galdegange. Kræftens Bekæmpelse betaler den videnskabelige del af forsøgene.

For langt de fleste af de børn, der overlever kræft, giver sygdommen og behandlingen dem ikke nogen væsentlige psykiske eller sociale problemer senere i livet. Kun hjernekræft og behandling med bestråling af hjernen giver lidt flere problemer, når det gælder uddannelse, at flytte hjemmefra og få arbejde. Det viser en grundig gennemgang af alle undersøgelser af høj kvalitet om emnet.

Et særligt planteøstrogen, som findes i de fleste fiberrige planter, ser ud til at kunne forbedre overlevelsen efter brystkræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kvinder, der havde høje niveauer af planteøstrogenet enterolacton i blodet, inden de fik brystkræft, havde ca. halvt så stor risiko for at dø af sygdommen.

Den ultimative kræftbehandling skal også ramme de kræftstamceller, der giver ophav til sygdommen. Det mener en gruppe forskere, der arbejder på at karakterisere kræftstamcellerne bag en af de mere aggressive typer af brystkræft. Deres første resultater har allerede givet helt ny viden om de vigtige celler, og forskerne håber, det er begyndelsen på udviklingen af en målrettet behandling til denne type brystkræft.

Forskningen hos Kræftens Bekæmpelse er i den absolutte verdenselite. En ny rapport om kvaliteten af det videnskabelige arbejde på 2.833 forskningsinstitutioner verden over placerer Kræftens Bekæmpelse som nummer 30 i verden og som nummer 1 i Norden. – En kæmpe anerkendelse af vores 250 forskere, som dagligt slider for at hjælpe kræftpatienterne, siger foreningens direktør, Leif Vestergaard Pedersen. 

Nanobioteknologi bruges allerede i kræftbehandlingen, men hidtil har vi kun set toppen af de muligheder, teknikken rummer. Det mener internationale eksperter, der til april deltager i Danmarks første symposium om nanomedicin, genteknologi og skræddersyet kræftbehandling.

Behandlingen med imatinib (Glivec) til patienter med kronisk myeloid leukæmi er et af de største gennembrud i kræftbehandlingen gennem tiden. Ti år efter den banebrydende pille kom på markedet, viser en stor international undersøgelse, at patienter i behandling med imatinib har samme dødelighed som resten af befolkningen.

Kræft i æggestokkene rammer omkring 600 danske kvinder hvert år. Sygdommen har få symptomer, og opdages derfor ofte først når den har spredt sig uden for æggestokkene. Nu viser dansk forskning, at omkring 90 procent af tilfældene kan skyldes manglende kommunikationen mellem antenner på celler i æggestokkene og miljøet omkring dem.

Et samarbejde mellem eksperter i plantefibre og forskere med viden om kræft har fået 12 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til at dykke ned i planterigets molekyler og finde frem til netop de plantearter og netop de stoffer, der kan være med til at bekæmpe kræftsygdommen myelomatose.

Kvinder med brystkræft har mindre risiko for at dø af sygdommen, hvis de dyrker motion og spiser sundt. Det viser en amerikansk undersøgelse blandt 670 kvinder med tidlige stadier af brystkræft. Ifølge den havde de mest fysisk aktive og de sundest spisende ca. 90 procent lavere risiko for at dø af brystkræft sammenlignet med de kvinder, som spiste mest usundt og ikke rørte sig.

Mange, som er blevet behandlet for kræft i barndommen eller ungdommen, frygter at deres børn også vil få sygdommen. Men den frygt behøver de ikke have. Det hidtil største studie på området viser, at kræftoverleveres børn ikke har en overhyppighed af kræft. 

Rygere der fortsætter med at ryge, når de får strålebehandling mod hovedhalskræft, klarer sig markant dårligere end dem, der har succes med at stoppe. Ifølge en ny undersøgelse var 23 procent af dem, der fortsatte med at ryge i live efter fem år, mens det tilsvarende tal for dem, som var stoppet, var 55 procent.

Danske forskere har udpeget en markør, der kan fortælle om en brystkræftpatient vil have mest gavn af en bestemt type kemoterapi, eller om man bør tilbyde en anden medicinsk behandling. En stor del af de kvinder, der rammes af brystkræft, tilbydes kemoterapi efter operationen, og i dag tilbydes den type kemoterapi, som man ved, at flest mulige patienter har gavn af. Alligevel oplever mange, at deres sygdom vender tilbage. Forskerne håber derfor, at den nye markør kan gøre lægerne endnu bedre til at tilbyde den bedste behandling til den enkelte patient.

Mange kvinder med brystkræft døjer med tørhed og irritation i skeden blandt andet på grund af behandling med antiøstrogener. Stikpiller med østrogen kan afhjælpe symptomerne, men de kan muligvis også øge risikoen for tilbagefald af sygdommen. Det viser en ny gennemgang af al litteratur på området.

Et europæisk forsøg med lægemidlet erlotinib (Tarceva) til lungekræftpatienter, der har en bestemt mutation i EGFR genet, er blevet stoppet før tid. Det viste sig nemlig, at erlotinib betød væsentligt længere tid uden forværring af sygdommen, end kemoterapien, som det blev sammenlignet med.

Et nyt forskningsprojekt er ved at undersøge funktionen af 250 gener og systematisk bestemme deres betydning for bl.a. hud-, lunge- og brystkræft. Forskerne har allerede fundet et muligt nyt brystkræftgen, og vist hvordan to overaktive gener til sammen gør kræftceller sårbare overfor en ny behandling.

Kvinder med HER2 positiv brystkræft vil formentlig ikke alene skulle behandles med Herceptin i fremtiden. Det første forsøg med kombination af Herceptin og Tyverb viser, at de to behandlinger giver et meget bedre resultat, når de gives sammen.

Prostatakræftpatienter kan øge deres overlevelseschancer meget betydeligt ved at dyrke motion tre timer om ugen. Det er velkendt at motion har god effekt hos kræftpatienter, men det er første gang sammenhængen med overlevelse af prostatakræft er beskrevet. Kræftens Bekæmpelse starter en dybere undersøgelse i næste måned.