Forskningsnyheder 2012

Kræftforskeren Anja Groth har netop modtaget Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris. Det skete på weekendens repræsentantskabsmøde i Kolding. Prisen er på 50.000 kr og Anja Groth får den for sin fremragende forskning indenfor epigenetik.

Forskningschef i Kræftens Bekæmpelsen, professor, overlæge dr.med. Jørgen H. Olsen hædres nu med en af de største anerkendelser inden for dansk kræftforskning. Jørgen H. Olsen har bl.a. markeret sig indenfor forskning i børnekræft og undersøgelser af kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljø.

Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har netop uddelt 63 millioner kroner til 39 forskningsprojekter. Blandt topscorerne var forskning i børnekræft og genforskning.

Det er alment kendt, at kvinder med brystkræft skal behandles forskelligt, efter hvilken type brystkræft de har. Men nu går et stort britisk studie et skridt videre og opdeler brystkræft i hele ti undergrupper, som alle har forskellige forløb og skal behandles forskelligt. Resultaterne er offentliggjort i det meget ansete tidskrift, Nature.

Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning har gjort afgørende fremskridt i jagten på de mekanismer, som får aggressiv brystkræft til at sprede sig. Hvis man afbryder forbindelsen mellem det vigtige protein ErbB2 og nogle specielle enzymer, som findes omkring kræftsvulsterne, kan man stoppe spredning af kræftcellerne.

Selvom det kan være en stor belastning for forældre, hvis deres barn rammes af kræft, så ser det ikke ud til at påvirke forældrenes forhold og sammenhold, hvad angår skilsmisseprocenter. Forældre til kræftramte børn har ikke større risiko for skilsmisse end andre forældre. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

To år med voldsom stigning i antallet af brystkræft blev i 2010 afløst af et kraftigt fald, viser opdateringen af kræftdatabasen NORDCAN. Både stigning og efterfølgende fald var forventet, for det viser, at brystkræftscreening har haft den effekt, at flere tilfælde af brystkræft er fundet tidligere end de ellers ville være blevet opdaget.

Leverkræft af typen hepatoblastom opdages typisk hos helt små børn, men sygdommen er sjælden, og årsagerne bag er stort set ukendte. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser nu at børn med sygdommen oftere end andre børn har en række kendetegn herunder for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Til gengæld ser moderens alder og rygning under graviditeten ikke ud til at have betydning for sygdommens opståen.

Ultralyd er et af de vigtigste redskaber til at give patienter med kræft i øvre mave-tarm region en skræddersyet behandling. Nu er en af landets førende eksperter i ultralyd overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen blevet ansat som professor ved Syddansk Universitet i et professorat oprettet af Kræftens Bekæmpelse. Den nye professor skal forske i hvordan avanceret billeddiagnostik kan hjælpe patienter, der rammes af de livstruende sygdomme og skal samtidig stå i spidsen for et tværfagligt center, der kombinerer klinisk forskning med grundforskning i bl.a. molekylærbiologi og genetik.

Hvilke overvejelser ligger bag, når kvinder siger enten ja eller nej til tilbuddet om at deltage i screening for brystkræft? Det spørgsmål har et netop afsluttet forskningsprojekt forsøgt at finde svar på. Resultaterne viser, at det i langt højere grad er personlige erfaringer og livssyn, der afgør valget end de fakta, der præsenteres i invitationen.

5-10 procent af alle kræftpatienter udvikler kræftsår. Det er et overset problem, men nu viser en ph.d.-afhandling, at det på blot fire uger er muligt med moderne, professionel sårbehandling at mindske sårstørrelsen hos seks ud af ti patienter. Døjer man med kræftsår, kunne en mulighed også at være at blive behandlet elektrokemoterapi.

Antallet af danskere, der rammes af hudkræft, er steget eksplosivt gennem de seneste årtier. Den altdominerende årsag er for meget UV-stråling fra sol og solarier, men også andre faktorer ser ud til at kunne spille ind. To nye undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at også HPV-infektion og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen kan være en medvirkende årsag til almindelig hudkræft.

Der er højere risiko for at dø tidligere og for at dø af både kræft og hjertekarsygdomme, hvis man spiser store mængder rødt og forarbejdet kød. Det viser en helt ny amerikansk undersøgelse, der bygger på to store befolkningsundersøgelser med flere end 120.000 deltagende amerikanere. Ifølge undersøgelsen stiger dødeligheden med 13 procent for hver ekstra portion rødt kød, der bliver spist om dagen. Det tilsvarende tal for forarbejdet kød er 20 procent.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har gjort en ny opdagelse, som kan øge vores viden og forståelse for udviklingen af de ondartede hjernesvulster. Opdagelsen betegnes som afgørende viden i kampen for at forbedre behandlingen af den aggressive type hjernesvulst - kendt under navnet Glioblastom. Denne type hjernesvulst er den mest udbredte form for kræft i hjernen hos voksne - og desværre også en af kræftsvulster, som vokser hurtigst og hidtil har været meget svær at behandle.

Kræftpatienter kan deltage i videnskabelige forsøg, hvor man eksempelvis afprøver ny medicin. Forsøgsbehandling kan ske både tidligt i et behandlingsforløb eller på et stadie, hvor der ikke er flere behandlingstilbud. På cancerforsoeg.dk kan man få et nemt og hurtigt overblik over foreløbigt 188 lægefaglige forsøgsbehandlinger.

Ny undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem natarbejde, ændringer i to døgnrytme-gener og indirekte en øget risiko for brystkræft. Bag undersøgelsen står forskere fra Yale-universitetet og Kræftens Bekæmpelse.

Passiv rygning er kræftfremkaldende selv i små mængder. Den eneste måde at beskytte mod de kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg er 100 procent røgfri miljøer. Det fastslår verdenssundhedsorganisationen WHO, der anbefaler at indføre lovgivning, der sikrer røgfri indendørs arbejdspladser.

Næsten en fordobling af overlevelsestiden. Så stor var gevinsten i et forsøg med midlet vemurafenib mod modermærkekræft med spredning. Samtidig viste forsøget, at midlet virkede på en meget stor del af de patienter, der havde en bestemt genændring.

Kræftpatienter møder mange behandlere og kommer til mange samtaler i deres sygdomsforløb. Det ser ud til, at den første konsultation spiller en særlig rolle og kan få afgørende indflydelse på, både hvordan patienten opfatter resten af behandlingsforløbet og på forholdet til de øvrige behandlere. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med en halv million kroner.

12 danske og internationale eksperter med professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital i spidsen har udarbejdet de bedste anbefalinger til, hvordan døgnrytmeforstyrrelser ved nødvendigt natarbejde kan minimeres eller undgås. Bag initiativet står Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse.

Hvert år støtter Kræftens Bekæmpelse økonomisk en række danske kræftforskere i topklasse. Sidste år blev der uddelt 76 mio. kr. til 67 forskningsprojekter i et benhårdt felt af 223 ansøgninger. En af verdens førende kræftforskere er netop blevet valgt til at stå i spidsen for det videnskabelige udvalg, der sikrer, at pengene gives til de bedste projekter. I alt forsker Kræftens Bekæmpelse for ca. 250 mio. kr hvert år.

Et-års overlevelsen efter kræft er samlet set steget med tre procentpoint for patienter, der blev syge i perioden 2007-2009. Det viser en sammenligning af overlevelsestallene, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. Stigningen tyder på, at kræftpakkerne, der blev indført i 2008, har en betydning.

Forskere i USA har vist, at det er praktisk muligt at undersøge væv fra kræftpatienter for en lang række mulige genfejl på samme tid. Det kan betyde, at patienterne får den helt rigtige medicin hurtigere, og testen er allerede taget i brug i en række klinikker.

Mange danskere bruger solariet til at forberede huden inden solferien, viser en ny rapport. Men det øger blot kræftrisikoen og giver falsk tryghed. Mere end hver fjerde bliver da også forbrændt på solferien, viser rapporten fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne, der har kortlagt danskernes solvaner på solferie.

Flere kræftpatienter lever i kortere eller længere tid med uhelbredelig kræft og har i den periode behov for palliativ indsats (lindrende behandling). Er der nogle faktorer, der har betydning for den palliative behandling i eget hjem? Det skal et nyt forskningsprojekt søge at finde svar på.

Omkring 30 procent af danskerne har søvnproblemer i større eller mindre grad. For kræftpatienter er tallet endnu større, og den dårlige søvn kan vare ved i årevis efter behandlingen er afsluttet. Dårlig søvn kan både bunde i psykiske og fysiske problemer. Eller slet og ret dårlige vaner. I et nyt forskningsprojekt får kvinder med brystkræft hjælp til deres søvnproblemer via internettet.

Kvinder, der er opereret for kræft i underlivet, forbedrer ikke deres overlevelse ved at følge kontrolprogrammet på hospitalet. Et nyt forskningsprojekt vil derfor skabe grunden for et mere individuelt forløb, der er skræddersyet til den enkeltes behov.

De gamle grækeres tanker har vist gode resultater i rehabilitering af kræftpatienter, der står overfor at vende tilbage til et hverdagsliv. Teknikken bag er godt 2400 år gammel og har vist gode resultater på tværs af alder og køn. Forskeren bag starter nu et større forskningsprojekt, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Mænd med brystkræft får ofte antihormonbehandling med tamoxifen for at undgå tilbagefald af sygdommen. Nu viser en amerikansk undersøgelse, at mange mænd får bivirkninger af behandlingen, og at bivirkningerne er anderledes end hos kvinder.

Kvinder, med brystkræft, der samtidig får den kolesterol- og blodtrykssænkende medicin simvastatin, har tilsyneladende mindre risiko for at få tilbagefald af brystkræft. Det viser en stor, landsdækkende undersøgelse, der har fulgt næsten 19.000 danske kvinder.

Et nyt middel ser ud til at kunne forlænge tiden, før kræften forværres hos kvinder med HER2-positiv brystkræft, der har spredt sig. Midlet er blevet afprøvet i kombination med den allerede kendte behandling.

På Rigshospitalet går Gynækologisk Klinik nu helt nye veje for at tage hånd om de godt 300 kvinder, man hvert år opererer for kræft i underlivet. Kontrolforløbet skal tilpasses den enkeltes behov, ligesom kvinderne skal sikres støtte til at tackle psykosociale problemer. - Målet er at sikre patienterne større tryghed og bedre livskvalitet, siger centerdirektør, professor Bent Ottesen.

Mindfulness baseret kognitiv behandling handler om at være nærværende og have fuld opmærksomhed på nuet. Tanker og følelser registreres, men uden at man handler på dem. Der er meget der tyder på, at teknikken kan gavne mod angst, stress og depression. Som nogle af de første vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge, om teknikken kan hjælpe de mange kvinder, der har kroniske smerter efter brystkræft. Forskningen støttes bl.a. af Kræftens Bekæmpelse.

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på at kunne hjælpe og støtte socialt udsatte kræftpatienter og kræftramte med etnisk minoritetsbaggrund specielt i forhold til kræftrehabilitering.

Endnu en undersøgelse styrker dokumentationen for, at der ikke er sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og kræft i hjernen. Enkelte undersøgelser har tydet på en let øget risiko for hjernekræft, men når man ser på det faktiske antal tilfælde over en 30-årig periode, er der ikke sket en stigning i antallet af kræft af typen gliom, der kan forklares med mobilbrug, viser undersøgelsen.

Omkring hver anden af de unge, der har haft hjernekræft i barndomsårene, vælger at bo alene senere hen i livet. Det viser en stor undersøgelse, foretaget blandt knapt 1.900 børnekræftoverlevere. Overlevere efter andre kræftformer end hjernekræft er ifølge læge, phd. Susanne Vinkel Koch langt mere tilbøjelige til at flytte sammen med en partner.

Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, og hvert år rammes over 4000 danskere af denne livstruende sygdom. En ny lovende markør, proteinet C4.4A, synes at kunne afsløre lungekræft tidligere. Det viser forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, og hvert år rammes over 4000 danskere af denne livstruende sygdom. En ny lovende markør, proteinet C4.4A, synes at kunne afsløre lungekræft tidligere. Det viser forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Selv om man lever i parforhold, er det ikke ensbetydende med, at man deler sorger og bekymringer med hinanden, når en af parterne får kræft. Få eventuelt en ven eller sundhedsprofessionel til at hjælpe, hvis man har et stort behov for at tale.

At man har rundet 70 år behøver ikke længere at være nogen hindring for at få en transplantation med stamceller, hvis man er ramt af kræft i blodet. Ifølge en international undersøgelse overlever lige så mange ældre som de lidt yngre efter en såkaldt minitransplantation. I dag har antallet af minitransplantationer overhalet de traditionelle og mere barske stamcelletransplantationer i Danmark.