Det var især et ophold ved hospitalet St. Jude Children's Research Hospital i USA, der gjorde Anja Groth sikker på, at hun skulle vælge kræftforskning som karrierevej. Under sit speciale arbejdede hun i en periode på det amerikanske hospital, og oplevelserne på hospitalet, hvor alvorligt syge børn spiste frokost i kantinen sammen med forskerne og lægerne, gjorde et stort indtryk på den unge biokemiker fra Danmark.
 |
|
Anja Groth har modtaget Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris for sin fremragende forskning indenfor epigenetik
Se video om Anjas arbejde |
– Det, at have kræft syge børn helt tæt på, gav et stort ønske om, at kunne gøre en forskel gennem forskning, siger Anja Groth.
I dag er Anja Groth 37 år og gruppeleder for 13 ansatte på BRIC, et forskningscenter under Københavns Universitet. Her forsker hun i epigenetik, som kort beskrevet handler om hvordan generne reguleres så kroppens mange forskellige celletyper kan dannes. Forskellige kemiske grupper sættes på vores DNA og proteiner kaldet histoner, og det er med til at regulere hvilke af vores gener, der er aktive og hvilke, der er slukkede. Det er en naturlig proces, der sker i den raske krop, men går reguleringen galt, kan det føre til kræft.
Forkert regulering kan give kræft
De epigenetiske ændringer er ikke det samme som mutationer, forklarer Anja Groth:
– Vores DNA ændres ikke ved epigenetiske forandringer. I stedet kan det sammenlignes med, at vores gener er et kæmpestort bibliotek, der rummer en masse oplysninger. Epigenetik er det arkivsystem, der gør det muligt for kroppen at vide, hvilke gener der skal ’aflæses’ i kroppen, siger hun.
Når celler deler sig, er det vigtigt, at de epigenetiske reguleringer også føres videre til de nye celler, så de er identiske med de gamle. Ellers risikerer man, at det er uønskede gener, der kommer til udtryk. Anjas forskning fokuserer på hvordan den epigenetiske information overføres under celledeling og hvordan fejl i kopieringsprocessen kan lede til epigenetiske forandringer. Det er vigtig viden, da epigenetiske fejl i samspil med mutationer i DNA (genetiske ændringer) kan føre til kræft.
Kræfthæmmende gener skal slås til
I kroppen findes der gener, der blokerer for at celler kan udvikle sig til kræftceller. De hedder tumor suppressor gener. Mange af de epigenetiske fejl, der medvirker til kræft, skyldes at tumor suppressor generne, bliver slukkede ved en fejl.
– På langt sigt er målet at kunne slå tumor suppressor generne til igen. Hvis det lykkes, vil kræftcellen dø, og kroppen vil på den måde selv være med til at bekæmpe kræften, siger Anja Groth.
En mulighed er at ramme de enzymer, der styrer de epigenetiske ændringer. Hvis forskerne kan ramme enzymerne, kan de på den måde styre hvilke gener, der er aktive. Metoden er allerede i brug i dag, hvor den har dannet grundlag for medicin mod bl.a. leukæmi.
Et klap på skulderen
Prisen fra Kræftens Bekæmpelse betyder meget for Anja Groth
– Jeg er meget glad og stolt over at få prisen. Den har betydning både for mig og for resten af gruppen, for det er en stor anerkendelse af vores arbejde. Jeg ville virkelig ønske, at det gik hurtigere med forskningen, og at der hurtigere kom nye behandlinger. Desværre tager det lang tid. Men der bliver lavet rigtig meget god forskning, og vi arbejder alt, hvad vi kan, så der kan udvikles bedre behandlinger mod kræften, siger hun.
Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris
Prisen gives hvert år til en kræftforsker under 40 år, som har ydet en særlig indsats indenfor kræftforskning. Den overrækkes på Kræftens Bekæmpelses Repræsentantskabsmøde, hvor modtageren holder et foredrag om sin forskning.
Anja Groths forskningsgruppe
Til top
Tilbage