Sitemap

FORSKNING

Del med andre Print

Brystkræftscreening eller ej

Hvilke overvejelser ligger bag, når kvinder siger enten ja eller nej til tilbuddet om at deltage i screening for brystkræft? Det spørgsmål har et netop afsluttet forskningsprojekt forsøgt at finde svar på. Resultaterne viser, at det i langt højere grad er personlige erfaringer og livssyn, der afgør valget end de fakta, der præsenteres i invitationen.

Allerede inden konvolutten med invitationen til brystkræftscreening lander i postkassen, er valget om enten at sige ja eller nej reelt truffet hos de fleste kvinder. Det viser forskning udført af antropolog Anne Sidenius fra Københavns Universitet. Hun har interviewet godt 45 kvinder og overværet over 200 screeninger i København for at undersøge, hvilke overvejelser, der ligger bag kvinders valg eller fravalg om at deltage i screening for brystkræft.

– Baggrunden for beslutningen er dybt personlig og er en kompleks mosaik af erfaringer og risikoforståelser hos den enkelte kvinde. Der er dog nogle vigtige faktorer, der går igen, f.eks. gode eller dårlige erfaringer med sygehusvæsnet, om man gennem familie eller venner tidligere har haft kræft inde på livet og følelsen af at være en ’god borger’ ved at deltage i screeningstilbuddet, siger Anne Sidenius.

Til gengæld spiller de oplysninger, som kvinderne får i invitationen og i den vedlagte pjece, sjældent en særlig rolle for valget. De fleste kvinder læser slet ikke pjecen, fordi de allerede føler, at de har et godt kendskab til screening - især opnået igennem debatter i medierne og egne erfaringer - og de føler ikke, at pjecen vil bidrage med nye, nødvendige oplysninger. For de, der læser den, vægtes erfaringer og holdninger stadig højere end pjecens statistikker og fakta, forklarer Anne Sidenius.

Et livs erfaringer og tillid
Selv om beslutningsgrundlaget er meget individuelt for hver enkelt kvinde, er tilliden til sundhedsvæsnet en gennemgående faktor for kvindernes valg.

– Som udgangspunkt er tilliden til sundhedsvæsnet høj, hvilket taler for at sige ja til screeningen. Dårlige oplevelser kan imidlertid bryde tilliden og være grundlag for et nej. En kvinde havde f.eks. kort før invitationen til screening haft et meget negativt behandlingsforløb for sin kræftsyge mand, hvor hun ikke havde følt sig inddraget som pårørende. En anden havde tidligere selv oplevet et behandlingsforløb, der var præget af skiftende læger, aflysninger og flytning af tider, fordi ressourcerne skulle bruges på mammografiscreening. For begge kvinder medførte de negative oplevelser en øget mistillid til sundhedsvæsnet og er en stor del af årsagen til, at de siger nej til screeningen, siger Anne Sidenius.

En anden vigtig faktor er kvindernes tidligere erfaringer med kræft. De kvinder, der ikke selv har haft kræft tæt inde på livet, er mere tilbøjelige til at mene, at ’det sker ikke for mig’ og fravælge screening. Derimod er de, der har oplevet brystkræft hos kvinder tæt på, som de ellers ikke anser for at være i risikogruppe, f.eks. på grund af alder, sund livsstil og motionsvaner, mere tilbøjelige til at sige ja til screeningen.

En god borger
Livssyn og synet på sig selv i forhold til samfundet er også to parametre, der spiller en rolle for mange af de kvinder, Anne Sidenius talte med. Uanset om de vælger tilbuddet til eller fra.

– Mange føler, at deltagelse i screeningen er et led i at være ’en god, ansvarlig borger’. Ved at deltage håber de at eventuel brystkræft vil blive opdaget tidligt og dermed mindske byrden på samfundet ved lang tids behandling. Andre derimod betragter sygdom som en ubekendt faktor, de ikke vil eller kan bekymre sig om, men kun forholde sig til, hvis det skulle ramme dem, siger Anne Sidenius. For dem er det i højere grad et spørgsmål om øget livskvalitet ved at leve i nuet og ikke bekymre sig om, hvad fremtiden eventuelt bringer. Disse kvinder føler sig ofte sygeliggjort, når de bliver tilbudt mammografiscreening.

Samlet set mener Anne Sidenius, at den væsentligste konklusion af hendes forskning er, at det er svært at generalisere om årsagerne bag valget om at deltage i screening for brystkræft eller ej:

– Det er meget individuelle og kontekstafhængige årsager, der ligger bag, baseret på et helt livs specifikke og komplekse erfaringer og sygdomsforståelser, siger Anne Sidenius.

Mere om brystkræftscreening

Til top

Tilbage



Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber

Sidst ændret: 20-03-2012



Kræftens Bekæmpelse

Center for Kræftforskning
Strandboulevarden 49
2100  København Ø

Tlf: 3525 7500
Fax: 3525 7734

Email: info@cancer.dk

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen