Sitemap
Del med andre Print

Deltagelse i forsøgsbehandling

Hvordan kan man komme i forsøgsbehandling? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, inden man siger ja til at deltage i et forsøg? Hvem kan deltage, og hvilke spørgsmål skal man stille lægerne?

Hvordan er det at deltage i en  forsøgsbehandling?

I medlemsbladet 'Tæt på Kræft' kan du læse om patienter, der deltager i forsøgsbehandling.

Tæt på Kræft, marts 2010 (pdf)
Se sider 6-16.

Du kan komme i forsøgsbehandling, hvis lægerne spørger dig, om du vil deltage i et forsøg. Eller hvis du selv finder en forsøgsbehandling, der er relevant for din sygdom.

Hvis lægen spørger, skal du huske, at det er frivilligt at deltage i forsøgsbehandling, og at du altid vil kunne trække dig ud af forsøget igen.

Ønsker du ikke at deltage i forsøget, får du altid tilbudt den bedst mulige standardbehandling.

Det kan være overvældende at have kræft og samtidig skulle beslutte, om man vil deltage i et forsøg. Diskuter dine muligheder igennem med både lægerne, familie og venner.
 

Find selv forsøgsbehandling
Du kan også selv finde forsøgsbehandlinger. Hvis du selv finder et forsøg, du er interesseret i, så diskuter det med lægen på dit hospital. Lægen kan undersøge nærmere, om det er en mulighed, og om forsøget passer til dig.  

Du kan normalt ikke selv melde dig til et behandlingsforsøg. Det skal ske gennem lægen på dit hospital.

Spørgsmål til lægen hvis du overvejer at deltage i en forsøgsbehandling:

  • Hvad er formålet med forsøget?
  • Hvordan foregår forsøget?
  • Hvilke former for undersøgelser og behandlinger skal jeg gennemgå?
  • Hvordan vil behandlingen påvirke min sygdom?
  • Er der andre behandlingsmuligheder, og hvilke fordele og ulemper er der ved dem?
  • Hvilke bivirkninger kan forsøgsbehandlingen medføre?
  • Hvilke bivirkninger er der ved standardbehandlingen?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller får bivirkninger af behandlingen?
  • Hvordan vil forsøget påvirke min dagligdag?
  • Hvor foregår forsøget?
  • Hvor længe varer forsøget?
  • Vil det kræve meget tid at deltage?
  • Skal jeg indlægges?
  • I givet fald hvor ofte og hvor længe ad gangen?
  • Hvilken opfølgning (kontrolforløb) kan jeg forvente efter forsøget?

Til top

Hvem kan deltage i forsøgsbehandling?
Et forsøg har til formål at besvare nogle bestemte forskningsspørgsmål. Derfor opstiller forskerne nogle retningslinjer for, hvilke patienter der kan deltage i forsøget.
 
Rammerne for forsøget står beskrevet i en såkaldt protokol. I forsøgsprotokollen står der, hvilken kræftsygdom og dermed hvilke patienter forskerne vil undersøge. Der står også, hvilken alder deltagerne skal have, og hvor meget sygdommen må have spredt sig. Endelig er der krav om deltagernes almene helbredstilstand, og krav til hvilken medicin man må tage samtidig med forsøget osv.
 
Det er derfor ikke alle, der uden videre kan deltage i en bestemt forsøgsbehandling.
 
Deltagerne skal have visse fællestræk, for kun på den måde kan forskerne sammenligne og sikre et brugbart resultat af forsøget.
 
Tilhører du netop den gruppe, der er beskrevet i protokollen, kan du deltage. 


Fordele ved at deltage i forsøg
Der kan være mange grunde til at sige ja til at deltage i et forsøg.
 
De fleste deltager i håb om at få det bedre, leve længere eller bliver kureret for deres sygdom. Nogle vælger at deltage, fordi de gerne vil bidrage til ny behandling, der kan komme andre til gode.
 
Deltagere i forsøgsbehandling følges ofte tættere og længere end patienter, der ikke indgår i et forsøg. Det sker for at lægerne kan følge med i, hvordan patienterne reagerer på behandlingen.
 
Det betyder blandt andet, at du som forsøgsdeltager ofte får taget flere prøver undervejs i behandlingen end patienter, der ikke indgår i forsøget. Det ser nogle som en fordel. Også efter forsøget er slut, vil lægerne ofte følge op på behandlingen i en årrække.
 
Undersøgelserne i sig selv kan både have fordele og ulemper og kan være tidskrævende. I mange tilfælde er der dog ingen forskel på forsøgsbehandlingen og standardbehandling med hensyn til undersøgelser og opfølgning. 


Risiko for bivirkninger
Både selve behandlingen og din almene helbredstilstand har betydning for, hvilke bivirkninger der kan opstå. Ikke alle vil opleve samme bivirkninger eller bivirkninger i samme omfang.
 
Nogle bivirkninger opstår under behandlingen og vil gradvist forsvinde, når behandlingen er slut. Andre bivirkninger viser sig først, efter at selve behandlingen er slut.
 
Hvis der er tale om ny en behandling, der for første gang afprøves på mennesker (fase 1 forsøg), har forskerne ingen mulighed for at kende alle bivirkninger på forhånd.
 
Inden forsøget sættes i værk, har de selvfølgelig nøje undersøgt og vurderet, hvilke bivirkninger behandlingen kan tænkes at have.
 
Både den forventede virkning af behandlingen, og de forventede bivirkninger er beskrevet i patientinformationen. Lægen informerer desuden om det, inden du beslutter, om du vil deltage i forsøget.

 
 
Til top

Tilbage



Tekst: Mette Tandrup Hansen

Sidst ændret: 18-01-2013



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen