Hjælp og viden

Infektioner

Infektioner med visse bakterier, virus og parasitter kan føre til udvikling af kræft. Det gælder f.eks. infektion med human papillomavirus (HPV), der kan føre til livmoderhalskræft, og bakterien helicobacter pylori, som kan medvirke til udvikling af kræft i mavesækken.

Bakterier, virus og parasitter er forskellige former for mikroorganismer. Nogle mikroorganismer kan medføre kræft. I Danmark er det hovedsagligt virusinfektionen med HPV og infektion med bakterien Helicobacter pylori, der har betydning for udvikling af kræft.

Forskerne kender ikke forklaringen på, hvorfor visse infektioner kan forårsage kræft.

Nogle mikroorganismer kan gøre, at der opstår forandringer i cellerne, men også at der formentlig skal en række andre faktorer til, før en egentlig kræftsygdom udvikles.

Infektioner fører kun sjældent til kræft

En infektion med en af de mikroorganismer, man forbinder med kræft, er ikke ensbetydende med, at man udvikler kræft senere i livet. Kræft er derfor heller ikke en smitsom sygdom.

Man kan sagtens have haft en infektion med f.eks. HPV uden senere hen at udvikle livmoderhalskræft, og selv om cirka halvdelen af verdens befolkning er inficeret med bakterien Helicobacter pylori, er det kun omkring 1 pct., der udvikler kræft i mavesækken.

HPV 16 og 18 øger risikoen for livmoderhalskræft

Forskning har vist, at livmoderhalskræft skyldes en infektion med human papillomavirus (HPV). HPV-infektionen er en seksuelt overført sygdom, som normalt ikke giver symptomer.

Infektionen med HPV er meget udbredt i den danske befolkning. Infektionen er hyppigst hos unge kvinder mellem 20 og 30 år, og cirka 80 procent af alle seksuelt aktive kvinder har haft infektionen på et eller andet tidspunkt i deres liv. I langt de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv ligesom ved en almindelig forkølelse.

Piger kan gratis blive vaccineret mod HPV-infektion, der kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.

Kronisk HPV-infektion kan forårsage livmoderhalskræft

Hos en mindre gruppe kvinder kan HPV-infektionen blive kronisk, hvilket kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.

Man kender ikke den præcise årsag til, at HPV-infektionen hos nogle kvinder bliver kronisk, ligesom man heller ikke ved, hvorfor den kroniske infektion i visse tilfælde kan føre til kræft. Har man først fået infektionen, ved man dog, at rygning spiller en rolle i udviklingen af livmoderhalskræft.

HPV og analkræft

HPV giver også analkræft. Vi kender ikke altid årsagen til analkræft. Men man ser oftere analkræft hos mennesker, der har HPV-infektion.

HPV og hoved-halskræft

HPV giver også visse former for hoved-halskræft eksempelvis kræft i mundhule, mandler og mundsvælg. De HPV-relaterede kræftformer i hoved-halsområdet behandles ofte med gode resultater.

HPV er mere end 100 forskellige typer virus

HPV er en samlet betegnelse for over 100 forskellige virustyper. Kun nogle af disse giver anledning til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft. Således har forskning vist, at type 16 og 18 er årsag til cirka 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Følgerne af HPV kan forebygges med vaccine

Der findes ingen behandling for HPV-infektionen, men der er udviklet to vacciner mod HPV.

Begge vacciner beskytter mod infektioner forårsaget af HPV typerne 16 og 18, som kan give livmoderhalskræft og forstadierne hertil.

Bliver man vaccineret, producerer man såkaldte antistoffer. Det vil sige, at man bliver immun og dermed ikke får en HPV-infektion med de nævnte HPV typer.

HPV-vaccinen kan ikke forårsage de sygdomme, den beskytter imod.

For at få optimal gavn af vaccinen skal man helst vaccineres, før man eventuelt bliver smittet med human papillomavirus, men vaccinen er også effektiv efter seksuel debut.

Hvem får vaccinen?

Vaccinen er som en del af børnevaccinationsprogrammet et tilbud til piger i 12-årsalderen. I 2014 og 2015 kan piger årgang 1993-1997 igen blive gratis vaccineret.
 

Vidunderlivet

Med kampagnen Vidunderlivet sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft.

Vidunderlivet.dk

Epstein Barr virus kan i sjældne tilfælde føre til lymfeknudekræft og kræft i næse og svælg

Epstein Barr virus (kyssesyge, mononukleose) øger risikoen for udvikling af kræft i næse og svælg samt Burkitts lymfom, som er en særlig sjælden undertype af non-Hodgkin lymfom.

Næsten alle mennesker bliver på et tidspunkt udsat for Epstein Barr virus, men det er dog yderst sjældent, at infektionen medfører udvikling af de nævnte kræftformer.

Helicobacter pylori øger risikoen for mavekræft

En kronisk infektion med bakterien Helicobacter pylori i mavesækken øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken. Infektionen kan nemlig gøre maveslimhinden mere modtagelig for kræftfremkaldende stoffer.

Helicobacter pylori er en bakterie, som lever i mavesækken på en stor del af verdens befolkning, men i Danmark er hyppigheden faldende – formentligt på grund af bedre hygiejne. I Danmark anslår man, at cirka 30 pct. af befolkningen er eller har været smittet med bakterien. De fleste smittede har dog ingen symptomer. Helicobacter pylori er årsag til de fleste tilfælde af mavekatar (kronisk gastritis), mavesår samt sår på tolvfingertarmen.

Der er 500 nye tilfælde af mavekræft om året i Danmark, men antallet er stadigt faldende. Mavekræft er dog langt mere udbredt i andre dele af verden, herunder visse lande i Asien.

Helicobacter pylori kan desuden øge risikoen for udvikling af en speciel og sjælden type Non-Hodgkin lymfom, kaldet MALT (mucosa-associeret lymfoidt væv), der ligeledes opstår i mavesækken.

Sådan udvikles kræft

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Læs mere om udvikling af kræft

Sjældne infektioner:

Hepatitis B og C øger risikoen for leverkræft
Man har en forhøjet risiko for at udvikle kræft i leveren, hvis man har haft leverbetændelse (hepatitis B og C). Kræft i leveren er meget mere almindelig i Afrika og Asien end i Danmark.

Man kan blive vaccineret mod hepatitis B, hvis man skal rejse til lande, hvor der er risiko for at blive udsat for hepatitis B.

Får man en infektion med hepatitis C, kan man blive behandlet med interferon eller vidarabin.

HIV (human immundefekt virus) øger risiko for Kaposis sarkom og lymfomer

HIV-smittede har en øget risiko for at udvikle Kaposis sarkom, der er en sjælden form for kræft i huden.

Non-Hodgkin lymfomer opstår ligeledes langt hyppigere hos HIV-smittede personer end i resten af befolkningen. Lymfomerne er aggressive og ofte lokaliseret uden for lymfeknuderne.

Man kan beskytte sig mod HIV ved at bruge kondom under samleje og ved ikke at dele sprøjte med en HIV-smittet.

Humant T-celle leukæmivirus 1 (HTLV-1) øger risikoen for sjældne leukæmi- og lymfomtyper

I Danmark er HTLV-1 en overordentlig sjælden virus, mens den er hyppigere i fjernøsten (Japan). HTLV-1 øger risikoen for visse sjældne leukæmi- og lymfomtyper (ATL) og visse hudlymfomer (mycosis fungoides og Sezarys syndrom).

Schistosomiasis (sneglefeber) øger risikoen for blærekræft

Der er en sikker sammenhæng mellem infektion med Schistosomiasis, også kaldet sneglefeber, og udvikling af blærekræft.

Sneglefeber forekommer dog ikke USA og Europa, men næsten udelukkende i Afrika. Det bedste man kan gøre er at undgå badning i afrikanske søer og vandløb.

Læs mere om årsager til kræft:

Dokumenterede årsager til kræft

Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker

 

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling ved de forskellige kræftsygdomme:

Kræftsygdomme


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Livet med kræft

Om kost, fysisk aktivitet, psykiske reaktioner, familie og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud