Undersøgelser og diagnose ved prostatakræft
Hvis der er mistanke om kræft i prostata, vil din praktiserende læge føle på prostata og tage en blodprøve for at måle indholdet af PSA (Prostata Specifikt Antigen). Hvis du skal have flere undersøgelser foregår de på urologisk afdeling på hospitalet.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Ved mistanke om prostatakræft vil lægen ofte starte med at føle på prostata. Prostata ligger lige under blæren, tæt op af endetarmen (rektum), og derfor kan lægen med en finger i endetarmen mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen kaldes rektal-eksploration.
Du får målt dit PSA-tal
Ved en blodprøve kan du få undersøgt mængden af PSA – Prostata Specifikt Antigen – i blodet. PSA er et naturligt forekommende protein, der kun dannes i prostata for at hindre, at sædvæsken størkner. Der vil altid slippe en vis mængde PSA fra den normale kirtel ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre manden er, og jo større prostataen er.
Hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien typisk stige. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata eller i urinblæren også tit give en betydelig forhøjet PSA-værdi. Det er derfor nødvendigt med flere undersøgelser, for at lægen kan finde ud af, om der er egentlig mistanke om prostatakræft, og om der er behov for yderligere undersøgelser og behandling.
Udover at rejse mistanke om prostatakræft, kan PSA-tallet bruges til at vurdere sygdommens omfang og til at kontrollere behandlingens effekt.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Din praktiserende læge vil sende dig til yderligere undersøgelser på urologisk afdeling for urinvejssygdomme, hvis:
- Prostata ved undersøgelse med fingeren føles hård og knudret og derved viser muligt tegn på kræft
- PSA-værdien i dit blod uden forklaring overstiger grænseværdien i forhold til din alder
- Samtidig infektion i urinvejene er udelukket
Udredning på urologisk afdeling
Udredningen på urologisk afdeling har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om prostatakræft (diagnose)
- sygdommens stadie
- risikogruppe
- dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen prostatakræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
MR-scanning kan vise, hvorfra i prostata en vævsprøve skal tages
Ved hjælp af en ny type MR-scanning kan lægerne med større sikkerhed end tidligere finde, hvilke mænd der har prostatakræft, som kræver behandling, og hvilke mænd der i udgangspunktet kun skal følges og ikke har behov for at blive opereret eller strålebehandlet.
MR-scanning er særlig god til at vise, hvor sygdommen er placeret i prostata. Den kan desuden give et indtryk af, hvor aggressiv en kræftknude er, og hvor den mest aggressive del af knuden sidder. Det betyder, at lægen kan tage færre og mere præcise vævsprøver.
Desuden kan lægen også bedre se, om kræften kun sidder i prostata, eller om den er vokset uden for prostata til de omkringliggende organer. Det er afgørende for valget af den bedste behandling.
MR-scanning bruges på landets urinvejskirurgiske afdelinger til vurdering af, om du skal have taget vævsprøver fra prostata og hvorfra i prostata.
Denne nye metode betyder, at kun mænd hvor MR-scanning giver mistanke om aggressive kræftforandringer, vil få taget vævsprøver.
MR-scanningen vurderes med systemet ‘PIRADS'
MR-scanningen af prostata bliver afrapporteret i et scorings-system kaldet PIRADS:
- PIRADS 1-2 giver ikke mistanke om kræft, og der skal ikke ske yderligere.
- PIRADS 3 giver typisk anledning til, at du i en periode bliver fulgt med PSA-målinger.
- PIRADS 4-5 rejser mistanke om aggressive kræftforandringer, og det bliver anbefalet at tage vævsprøver.
Ultralyd og vævsprøve (transrektal ultralyd)
Ved mistanke om kræft i og omkring prostata får du de fleste steder i landet fortsat foretaget en ultralydsscanning via endetarmen. Metoden hedder transrektal ultralyd (kaldes TRUS).
Ved TRUS fører lægen en stav med en ultralydssender nogle få centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm, hvilket gør det muligt for lægen at måle prostatas præcise størrelse og tage en række vævsprøver.
Ved hjælp af ultralydsstaven kan lægen føre en lille nål ind i prostata og tage vævsprøver, der sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i den undersøgte del af prostata eller ej.
Uden forudgående MR-scanning vil det typisk være nødvendigt at tage 10-12 vævsprøver fra bestemte områder i prostata.
Undersøgelsen varer cirka 15 minutter. Undersøgelsen kan være ubehagelig, men gør sjældent ondt. Den foregår oftest uden bedøvelse. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen.
Du kan blive lokalbedøvet i forbindelse med vævsprøvetagningen, ligesom du får forebyggende antibiotika, da der ved prøvetagningen føres tarmbakterier ind i urin- og sædveje. I op til 6 pct. af tilfældene kan der alligevel opstå betændelse med risiko for blodforgiftning med høj feber. Hvis det sker, bør du indlægges og have yderligere behandling med antibiotika.
For at nedsætte risikoen for infektion arbejder lægerne på at kunne tage vævsprøverne sterilt gennem mellemkødet frem for gennem endetarmen.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra prostata, vil du blive undersøgt for, hvor aggressive kræftcellerne er, og hvor udbredt sygdommen er. Denne såkaldte risikovurdering af prostatakræften ligger til grund for, hvilken behandling, du skal have.
For at bestemme om det drejer sig om lav-, mellem og højrisiko prostatakræft, får du foretaget en række undersøgelser, der bestemmer tumorens stadie, PSA-værdi samt Gleason score.
Undersøgelser i forbindelse med risikovurdering af prostatakræft
Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra:
- Om kræften har spredt sig (TNM stadieinddeling)
- PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen i blodet)
- Hvor aggressive kræftcellerne er (Gleason-score)
- Alder og din almene helbredstilstand indgår også
Har kræften spredt sig?
Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve prostata, eller den kan have spredt til de nærmeste lymfeknuder eller knoglerne. Kræften kan også have spredt sig til andre organer i kroppen, men hvis det sker, er det som regel først senere i sygdomsforløbet.
Prostatakræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen – spredning sker oftest til knoglerne. Som regel bliver du undersøgt ved en knogleskintigrafi, eventuelt suppleret med MR-scanning eller PET/CT-scanning.
Hvis kræften har spredt sig til knoglerne eller andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses og næsten fjernes med blandt andet hormonbehandling.
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele prostatakræft.
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
- N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
- M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
PSA-tallet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
Hos mænd, der har fået konstateret prostatakræft, er der ofte en god sammenhæng mellem PSA-tallet, og hvor udbredt kræftsygdommen er.
Hvis PSA-tallet er:
- under 4,0 ng/ml, så er kræften begrænset til selve prostata hos de fleste (70-80 pct.)
- over 10 ng/ml, så er kræften vokset ud af prostata hos mere end halvdelen
- over 50 ng/ml, så vil sygdommen hos næsten alle have spredt sig til lymfeknuderne, og hos omkring 80 procent have spredt sig til knoglerne
Lægen kan også bruge PSA-værdien i blodet til at kontrollere effekten af operation, strålebehandling og antihormonbehandling på sygdommen. Læs mere om PSA-tallet:
Gleason-score: System til vurdering af kræftcellerne i prostata
Gleason-score er et system, lægen bruger til at vurdere, hvor aggressivt kræften vil udvikle sig. Kræftcellernes udseende bliver undersøgt under mikroskop. Derudfra beregner lægerne din Gleason-score. Det giver lægen en idé om, hvordan kræften vil udvikle sig, og hvilken behandling der egner sig bedst.
Når vævsprøverne fra prostata bliver undersøgt i mikroskop, bliver cellerne vurderet fra 6-10 point, alt efter hvor forandrede de er. Gleason-score 6 betragtes som regel som et slags forstadie til aggressiv sygdom. Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig.
Den samlede risikovurdering
På baggrund af TNM, PSA og Gleason-score kommer man i lav, mellem eller høj risikogruppe. Og herudfra kan lægen vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig.
Lav risiko
Du er i lavrisikogruppen, når PSA-tallet er mindre end 10 ng/ml, og Gleason-scoren er mindre end eller lig med 6, og kræftknuden er T1-T2a (knuden vurderes til at fylde halvdelen eller mindre af den ene side af prostata).
Mellem risiko
Du er i mellemrisikogruppen, når PSA-tallet er mellem 10 og 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er lig med 7, eller kræftknuden er højst T2b (knuden vurderes til at fylde mere end halvdelen af den ene side, men ikke begge sider af prostata).
Høj risiko
Du er i højrisikogruppen, når PSA-tallet er større end 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er mellem 8 og 10, eller kræftknuden er T2c eller mere (knuden vurderes til at fylde begge sider af prostata).
Hvad sker der, hvis du får diagnosen prostatakræft
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge. Lægen vil fortælle dig om den anbefalede behandling og vil forklare behandlingsmulighederne. Det er en god ide at stille spørgsmål til lægen og få hjælp til at træffe beslutning om valg af behandling.
Behandling af prostatakræft kan bestå af overvågning, operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det en god støtte for mange at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.