Hjælp og viden

DEXA-scanning

Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). Ved at måle knoglernes mineralindhold og knogletæthed kan en DEXA-scanning vise, om du har knogleskørhed.

DEXA-scanning

DEXA er en forkortelse af ’Dual-Energy X-ray Absorptiometry’.

Hvis du har risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), vil du typisk få foretaget en DEXA-scanning.

DEXA-scanneren viser knoglernes mineralindhold og knogletæthed ved hjælp af røntgenstråler.

Knoglernes styrke afhænger af deres mineralindhold. Derfor kan en måling af mineralindholdet hjælpe lægen til at vurdere risikoen for knoglebrud.

Ved knogleskørhed har man væsentlig mindre knogletæthed end normale personer på samme alder. Det er normalt, at knoglernes tæthed mindskes med alderen og efter overgangsalderen.

I forbindelse med kræft bruges DEXA-scanning ved mistanke om knogleskørhed – f.eks. ved:

  • Kunstig overgangsalder hos kvinder og symptomer på kunstig overgangsalder hos mænd efter anti-østrogen behandling, kemoterapi eller efter operation eller strålebehandling af æggestokke eller testikler
  • Langvarig behandling med binyrebarkhormon (f.eks. Prednison®) i mere end 6 måneder
  • Hormonbehandling af mænd med prostatakræft
  • Vurdering af effekten af medicin mod knogleskørhed
  • Cushings syndrom
  • Mistanke om knogleskørhed på røntgenbillede

DEXA-scanning er en røntgenundersøgelse

Billedet ved en DEXA-scanning bliver dannet ved hjælp af svage røntgenstråler fra to røntgenrør med forskellige energiniveauer. De to rør gør målingen meget nøjagtig.

Mineralindholdet i knoglen afgør, hvor meget røntgen der kan trænge igennem til tælleren i apparatet.

Man kan få foretaget en DEXA-scanning af:

  • Nederste del af rygraden
  • Øverste del af lårbenet
  • Underarmen
  • Hele kroppen

Der går som regel en til to arbejdsdage efter undersøgelsen, før du får svar på scanningsbillederne.

Sådan foregår DEXA-scanningen

Før undersøgelsen bliver du spurgt, om du har haft brud af knoglerne, specielt af rygsøjlen. Du skal også oplyse, om du har fået indopereret metal, da dette kan give fejl på scanningsbillederne. Af samme grund må du heller ikke have metal (smykker, ur, mønter) på dig.

Undersøgelsen varer cirka 30 minutter i alt. Under selve scanningen, som kun tager nogle få minutter, skal man ligge helt stille.

Ved undersøgelsen ligger man på et leje, mens scanneren langsomt kører hen over det knogleområde, der skal undersøges i cirka 25 cm afstand.

Lille stråledosis ved DEXA-scanning

Stråledosis er lille for hvert område, der bliver scannet, og svarer omtrent til 1/10 af dosis ved en røntgenundersøgelse af lungerne.

Undersøgelsen foretages ikke på gravide.

Resultatet af en DEXA scanning angives som en såkaldt T-score

T-scoren måler, hvor meget ens knogletætheden afviger fra knogletætheden hos normale 30-årige personer af samme køn.

T-score viser:

  • Hvor meget dine knogler er afkalket, siden du var 30 år
  • Om du har knogleskørhed (osteoporose)
  • Hvor stor din risiko er for knoglebrud

T-scoren er det antal enheder, som ens knogletæthed er over eller under gennemsnittet:

T-score Resultat
T-score over -1 Normal knogletæthed
T-score mellem -1 og -2,5 Let nedsat knogletæthed (osteopeni)
T-score under -2,5 Knogleskørhed (osteoporose)

Knogletætheden angives også som Z-score

Z-score måler hvor meget din knogletæthed afviger fra knogletætheden hos normale jævnaldrende personer af samme køn.

For hver en enhed, som Z-score er reduceret, er risikoen for brud øget 1,5–3 gange i forhold til raske jævnaldrende.

Lægen bruger T-score og Z-score til at vurdere dine knoglers tilstand, og om du bør tilbydes behandling for knogleskørhed.

Behandling af knogleskørhed

Som regel anbefaler lægen, at man starter i behandling for knogleskørhed for at nedsætte risikoen for knoglebrud, når:

  • T-score er mindre end -2, og der ikke er andre risikofaktorer for knogleskørhed
  • T-score er mindre end -1.5, og der er andre risikofaktorer for knogleskørhed

Behandlingen er kalcium og D-vitamin alene eller i kombination med aktiv behandling

Kalcium og D-vitamin er den grundlæggende behandling ved behandling af knogleskørhed.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium dagligt i kombination med 20 mikrogram vitamin D til alle personer med øget risiko for knogleskørhed uanset alder.

Kalcium og D-vitamin skal indtages i forbindelse med et måltid, men ikke sammen med vitaminpiller, der indeholder jern.

Behandling med bisfosfonater kan forebygge knoglebrud

Behandling med bisfosfonater (pamidronat, ibandronat, zolendronat og clodronat) kan bremse svækkelsen af knoglen og kan forebygge knoglebrud.

Bisfosfonater bruges til at lindre knoglesmerter ved knoglemetastaser og som behandling af (aldersbetinget) knogleskørhed.

Bisfosfonater virker ved at nedsætte aktiviteten af knoglenedbrydende celler i skelettet. Desuden nedsætter bisfosfonater mængden af calcium i blodet.

Bisfosfonatbehandlingen er et supplement til den egentlige kræftbehandling, men man kan også få den alene. Behandling med bisfosfonater giver ikke forbedret overlevelse.

Man kan få bisfosfonatbehandlingen som tabletter eller ved indsprøjtning i en blodåre hver 4.-6. uge som langtidsbehandling.

Bivirkninger ved behandling med bisfosfonater

Der er som regel kun svage bivirkninger, men man kan dog få influenzalignende symptomer og mavebesvær.

Forholdsvist sjældent kan der opstå en alvorlig komplikation i form af ødelagt knoglevæv i kæben (osteonekrose) efter behandling i to til tre år – oftest i underkæben. Det er stadig uklart, hvad der er årsagen hertil.

God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hos tandlæge er vigtig for at forebygge problemet. Fortæl din tandlæge, at du får behandling med bisfosfonater.

Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben

Kontrol med DEXA-scanning

Ved knogleskørhed får man som regel foretaget en kontrolscanning én enkelt gang efter to års behandling.

Ellers bliver man som regel kun scannet, hvis man skifter behandling.

Ved dialysebehandling bliver man scannet en gang årligt.

Her kan du få hjælp:

Osteoporoseforeningen
Forening for patienter med knogleskørhed

 

Livet med kræft

Om kost, fysisk aktivitet, psykiske reaktioner, familie og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor kræft opstår? Hvor mange har kræft? Hvad gør man for at bekæmpe kræft?

Fakta om kræft