Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bedre kirurgi forbedrer overlevelse

Hvert år får 600 danske kvinder konstateret kræft i æggestokkene. To ud af tre dør inden for de første fem år. Den kirurgiske behandling af sygdommen bør højst ske på tre centre herhjemme. Det mener både formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Helle Meinertz og Kræftens Bekæmpelse.

-Vi er et uland, når det gælder kvinders overlevelse efter kræft i æggestokkene. Forklaringen er helt enkel, for behandlingen af sygdommen er spredt ud på alt for mange afdelinger, siger Helle Meinertz, klinikleder og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).

Den seneste offentliggjorte opgørelse over antal sygehusafdelinger, der opererer for sygdommen, er fra 2003, hvor det drejede sig om hele 52 afdelinger spredt rundt om i landet.

Økonomi og prestige er årsagen
Kræftens Bekæmpelse og DSOG mener, at med det patientgrundlag, der findes herhjemme, bør den kirurgiske behandling af sygdommen højst finde sted på tre centre. Det er kravet, hvis man skal kunne opretholde den højt specialiserede ekspertise, der skal til.

Foto: Frede Olesen

To ud af tre dør af kræft i æggestokkene
inden for de første fem år. Det er igen en flov statistik for det danske undheds-
væsen, Frede Olesen,
formand for Kræftens
Bekæmpelse.



-Operation er den vigtigste behandling af kræft i æggestokkene. Er operationen god, er chancen for helbredelse større. Derfor er det forstemmende, at operationerne stadig udføres på mindre sygehuse, hvor det samlede erfaringsgrundlag er utilstrækkeligt, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.

Helle Meinertz og Frede Olesen mener, at årsagen til, at det ikke er sket, skyldes manglende vilje i regionerne, økonomien og prestige blandt lægerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fem centre
Sundhedsstyrelsen har siden 2001 lagt op til, at behandlingen skal centraliseres på fem centre. En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde en rapport med de faglige anbefalinger til behandling inden for gynækologien og obstetrikken. En yderligere samling af operationerne indgår i gruppens arbejde. Rapporten forventes klar i løbet af oktober/november måned.

Høring om kræft i æggestokkene
I dag mandag den 3. september inviterer KIU – Patientforeningen for kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet til en høring om kræft i æggestokkene.

Formanden for KIU, Lene Middelhede, håber, at høringen kan være med til at få skabt mere opmærksomhed på kræft i underlivet.

-Kræft i æggestokkene er en meget alvorlig sygdom. Derfor er det helt uforstående, at sygdommen ikke er på listen over akutte kræftsygdomme. Vi vil arbejde for, at alle underlivskræftformer hurtigst muligt bliver gjort akutte, og at kvinderne derved kan se frem til at komme i behandling inden for 48 timer, siger Lene Middelhede.



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 03-09-2007


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

KIU

Patientforeningen for kvinder der har
eller har haft Kræft i Underlivet

Kræftrådgivningen
Nørgaardsvej 10
2800 Lyngby
Tlf. 45 93 51 51
Kontakt os

Kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket