Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tina Mariussen skulle have været til jobsamtale den dag i november 2006, hvor lægerne på Universitetshospitalet i Odense fandt en stor tumor i hendes livmoderhals på omkring fire centimeter. Tina Mariussen manglede på det tidspunkt kun få uger i at være færdig som jurist og glædede sig inderligt til at prøve juraen af uden for universitets mure.
Men hun nåede det aldrig. Kræften havde bidt sig fast, og trods operationen og de efterfølgende behandlinger med kemoterapi og stråler døde Tina Mariussen for få uger siden - kun 27 år gammel.
Overså suspekte celler
Få uger forinden havde hun fået besked fra Patientforsikringen om, at hun var tilkendt en erstatning på foreløbig godt fire mill.kr., fordi Afdelingen for Patologisk Anatomi på Vejle Sygehus både i september 2003 og igen i juli 2006 havde overset suspekte celler ved de rutinemæssige underlivsscreeninger for livmoderhalskræft.
Tina Mariussen havde nemlig uden den mindste tøven taget imod tilbuddet om at deltage i de gratis regelmæssige kontrolbesøg for at sikre sig, at alt var i orden. Også fordi hun af og til døjede med lidt smerter i underlivet. Da generne fire måneder efter den seneste screening i juli sidste år tog til, henvendte den dengang 26-årige unge pige sig til Kolding Sygehus, der efter en mikroskopisk hasteundersøgelse af en vævsbiopsi sendte hende videre til Odense Universitetshospital.
 |
| Tina Mariussen manglede kun få uger i at være færdig som jurist, da hun fik konstateret kræft. |
Kort efter blev hun opereret. Gennemgik bagefter både kemoterapi og strålebehandling, men i sommer blev det klart, at kræften havde bredt til leveren.
For sen diagnose Patientforsikringen fastslår i sin afgørelse, at Tina Mariussen ”med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af den forsinkede diagnosticering af livmoderhalskræft”.
Baggrunden er den, at Patientforsikringen bad en overlæge på Herlev Hospital om at analyse de selv samme vævsprøver, som Afdelingen for Patologisk Anatomi i Vejle havde frikendt efter deres granskning. Altså udføre en såkaldt ”second opinion”-analyse.
- Allerede i september 2003 var der tale om atypiske celler. Ifølge optimal lægelig standard ville Tina Mariussen være blevet henvist til sin egen privatpraktiserende læge eller gynækologisk afdeling med henblik på yderligere undersøgelse og behandling, fastslår Patientforsikringen og fastslår:
- Det er Patientforsikringens vurdering, at Tina Mariussen herefter ville have fået foretaget et keglesnit, hvorved hun med overvejende sandsynlighed ville være blevet helbredt.
Berører os dybt Ifølge cheflæge Johannes Gaub har Tina Mariussens
 |
| Cheflæge Johannes Gaub fra Vejle Sygeus |
sygdomsforløb berørt alle på Vejle Sygehus dybt. I særdeleshed de ansatte på patologisk afdeling, der har ansvaret for folkeundersøgelserne for livmoderhalskræft i det tidligere Vejle Amt, og som også står for at mikroskopere de indsendte vævs- og celleprøver
-Vi har selvfølgelig igen og igen - også sammen med embedslægen - gennemgået alle systemer for at sikre, at vores rutiner er optimale og kvalitetskontrollen effektiv, siger Johannes Gaub
Cheflægen gør samtidig opmærksom på, at visse former for suspekte celler desværre kan være umådelig svære at opdage, og at netop den pågældende svulst var af den besværlige type.
Falsk-negative svar Hvert år konstateres der herhjemme omkring 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft, hvilket er en halvering i forhold til antallet i 60’erne, hvor screeningen blev indført. Hvert år oplever 4-5 pct. af de kvinder, der møder op til de regelmæssige kontroller, at få et såkaldt falsk-negativt svar. Det vil sige, at celleforandringer ikke bliver fundet.
For Tina Mariussens familie er sorgen og tabet næsten ikke til at bære. Når forældrene alligevel har valgt at stå frem og fortælle om datterens sygdomsforløb, er det for at ”råbe vagt i gevær”.
- Vi får aldrig vores datter tilbage, og ingen penge kan erstatte det, vi har mistet. Men når der sker fejl, skal det også frem, siger Susanne Mariussen.
Derfor har familien også klaget til Patientklagenævnet, der i øjeblikket kulegraver hele sygdomsforløbet.
|
Fakta:
Patientklagenævnet vurderer, om der skal gives kritik af involverede sundhedspersoner. Nævnet tager bl.a. stilling til behandling, undersøgelse, pleje, kommunikation, men beskæftiger sig ikke med, om der er sket en skade, og heller ikke om der kan gives erstatning. |
| Patientforsikringen vurderer, om der er sket en skade og tager stilling til muligheden for erstatning. Patientforsikringen tager ikke stilling til, om der er sket en fejl. |
Læs mere