Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kvinder mangler viden om årsager til livmoderhalskræft og kønsvorter |
|
En ny dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 425 danske kvinder mellem 14 og 39 år viser, at viden om årsager til livmoderhalskræft og kondylomer er begrænset. –Kræftens Bekæmpelses kampagne ’Vidunderlivet’ kan være en af måderne til at få viden ud til kvinderne, siger Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
Livmoderhalskræft er trods et omfattende screeningsprogram fortsat en hyppig sygdom blandt yngre danske kvinder op til 45 år. Hvert år får flere end 400 kvinder livmoderhalskræft, hvoraf ca. 150 vil dø som følge af sygdommen.
Hvad ved folk i almindelighed om sammenhængen mellem HPV-infektion, celleforandringer og livmoderhalskræft? Dette satte bl.a. overlæge Lone Kjeld Petersen fra Skejby Sygehus sig for at finde ud af ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt 425 kvinder i alderen 14 til 39 år fra 26 almene lægepraksis herhjemme.
Stort behov for mere viden
Undersøgelsen, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger viser, at flertallet af deltagerne ville overveje at lade sig vaccinere, hvis der fandtes en vaccine, som ydede beskyttelse mod 70 procent af de vira, der forårsager livmoderhalskræft samt 90 procent af de vira, der forårsager kønsvorter. Kvinder var villige til at betale fra 2.100 til 3.000 kroner for vaccinen.
Størstedelen af kvinderne ville gerne, at det var deres egen praktiserende læge, der talte med dem om vaccination mod livmoderhalskræft og screening. Og lægen skulle tage emnet op, uanset hvorfor man var hos ham/hende.
 |
| -Undersøgelsen viser, at under en procent af kvinderne var klar over, at HPV er årsag til livmoderhalskræft. Derfor er et stort behov for mere viden til kvinderne, siger overlæge Iben Holten. |
-Det er tankevækkende, at kvinderne har angivet, at de ville overveje at lade sig vaccinere, hvis der fandtes en vaccine, som ydede beskyttelse. Der findes jo to slags i dag, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
I undersøgelsen har man bl.a. spurgt til, om kvinderne havde hørt om HPV og herefter spurgt, om de var klar over, at HPV var årsag til livmoderhalskræft. Kun under en procent var klar over, at HPV er årsag til livmoderhalskræft.
-Der er klar brug for meget mere information. Vores kampagne ’Vidunderlivet’, som skal øge kendskabet til HPV og livmoderhalskræft blandt unge piger, fortsætter. Indtil nu har målgruppen været kvinder fra 16 til 18 år. Vi skal have fat i en større målgruppe de 19 til 26 årige. Og så skal forældrene også klædes bedre på med viden, siger Iben Holten.
200 kvinder er uddannet som ambassadører Kræftens Bekæmpelse har indtil videre uddannet 200 kvinder fra gymnasier og erhvervsskoler fra hele landet som ambassadører. De har fået viden om livmoderhalskræft, HPV, kønsvorter, vaccine og screening. Den viden bringer de så videre i deres respektive netværk, som så bringer viden videre til deres veninder.
Kvinderne samles på ny i slutningen af april måned for at erfaringsudveksle og få ny viden med sig hjem.
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 03-04-2009
Nøgleord på siden: