Reportage fra Skejby sygehus den 24. november 2004
Udenfor stormer det. Inden for er der mange mennesker – patienter og pårørende, og sundhedspersonale. Klokken er 15.00. Stedet er Skejby Sygehus ved hovedindgangen.
Det er den sidste tirsdag i november måned, og KIU inviterer til træffetid. De to vejledere, som står bag træffetid, Sussie og Jette er klar til at tage imod nye som ”gamle” patienter.
-Vi er altid lidt spændte, for vi ved aldrig, hvor mange kvinder der kommer. Til gengæld er det sjældent, at der ikke kommer nogle, siger Sussie.
To kvinder møder op. De har begge været der før. Der hilses hjerteligt, og der snakkes om Alice, som plejer at være med. Hun er desværre blevet for syg.
Ligget søvnløs i flere nætter
En kvinde nærmer sig cafebordene. Det er Hanne. Hun er her for første gang.
Hanne har kræft i æggestokkene. Hun fik konstateret sygdommen for to år siden. Blev opereret og har indtil dato fået 18 kemoterapibehandlinger. Nu mener lægerne, at de kan operere hende på ny, fordi de svulster, de ikke kunne fjerne sidst, er svundet ind.
-Jeg venter på en indkaldelse til at blive MR-scannet. Jeg har ligget søvnløs i flere nætter over at tænke på den scanning. Jeg har prøvet det tre gange før, og det er så ubehageligt. Det gør ikke ondt, men det er uhyggeligt at ligge i den. Den støjer, og jeg mister fuldstændig tidsfornemmelsen, siger Hanne.
Opereres inden jul
Snakken går om bivirkninger ved kemoterapi, og alle er enige om, at det ville være rart, hvis lægerne fortalte mere om de bivirkninger, man kan få af kemoterapi.
-Man bliver så forskrækket, når kroppen reagerer anderledes. Det var svært, da håret faldt af. Sikke man ser ud. Men værre er, at mine hænder og fødder har taget skade. De føles nærmest som vat. Jeg håber, de bivirkninger forsvinder, siger Hanne.
Hanne skal opereres inden jul.
-Jeg har fået at vide, at jeg måske vågner op med en stomi (afføring ud af maven). Det er ok med mig. Bare kræften er væk, så jeg er glad, siger Hanne.
Mange triste dage
Hanne har flere gange overvejet at komme til træffetid. Men det er kun blevet til tankerne.
-Jeg har for mange dage, hvor jeg er nede. Jeg lever et liv i uvished. Og jeg føler, jeg slider på familie og venner. Alle er søde og opmærksomme, men alligevel føler jeg, at jeg trækker for store veksler på dem. Derfor er det skønt at mødes med jer. I forstår mig – og så har I overlevet, siger Hanne.
Lære at leve med kræft
Hanne føler, hun har vundet en sejr i dag. Hun har endelig fået sig taget sammen til at mødes med andre i samme situation. Stemningen er rigtig hyggelig, og Hanne slapper af.
-Hanne, det handler om at lære at leve med kræft, siger Marianne, som selv er uhelbredeligt syg af æggestokkræft.
-Det ved jeg, men den tanke har jeg svært ved at forlige mig med. I morgen skal jeg mødes med en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse. Min sygdom fylder så meget, at jeg ikke har tid til at leve. Med rådgiverens og jeres hjælp skal det nok komme, siger Hanne.
Klokken er 17.00. Træffetid er slut for i dag.
Hanne takker for en dejlig eftermiddag. Hun føler sig lettet og smiler.
-Nu vil jeg køre hjem og se, om der er kommet brev fra sygehuset om den der scanning. Vi ses næste gang, der er træffetid, siger Hanne.
Af Jytte Dreier