Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

KIU's historie

KIUs historie begynder i 1993, da nogle kvinder besluttede sig for at gøre noget for kræftpatienter med underlivskræft.
 

 

Vores historie starter helt tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Dengang fandtes der nogle terapi- og selvhjælpsgrupper for kræftpatienter, men ikke specielt for vores sygdomsgruppe. Og så var der stort set ingen fokus på underlivskræft i medierne.
 
Det må vi gøre noget ved, mente et par kvinder. De planlagde i 1993 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse et seminar for kvinder med underlivskræft fra hele landet.
 
Det viste sig, at kvinder med kræft i underlivet blandt andet har behov for at mødes med andre i samme situation, og der blev dannet et netværk. Et netværk, der eksisterede, indtil vi i 2001 blev en selvstændig patientforening.
 
Nogle af de tilbud, som vi har i dag, f.eks. træffetid på sygehusene, blev startet af netværket.
 
Vi samarbejder i dag stadig med Kræftens Bekæmpelse.

 
KIUs historie (pdf)
Læs artikel om KIUs historie af Nina Jensenius

 
Historien bag KIUs akvarel: Kvinder i alle aldre
Af: Anny Locher 14.7. 2011

Akvaral af Jean Langwadt: Kvinder i alle aldre

Den 24.11. 2005 blev der afholdt et Symposium: Om ovariecancer – kan overlevelsen forbedres? Som opfølgning på dette symposium arrangerede KIU den 3. september 2007 en høring om kræft i æggestokkene på Odense Universitet. Læs mere om symposiet og høringen under Arrangementer.

I forbindelse med høringen besluttede vi i bestyrelsen at få et nyt logo, som Kitti Brunse udformede for os. Vi havde også brug for en forside til KIU – Bladet og til forskellige foldere etc.

Vi forsøgte med mange forskellige motiver, men der var altid noget i vejen. Derfor besluttede vi at henvende os til kunstner Jean Langwadt, som beredvilligt malede 6 forskellige akvareller med kvinder i alle aldre.

Vi havde alle 6 akvareller med til et bestyrelsesmøde, hvor vi efter lange overvejelser valgte akvarellen, som vi siden har brugt som vores kendingsmærke i mange forskellige sammenhænge.

Jean stillede billedet til rådighed for os uden vederlag. Vi måtte affotografere akvarellen og bruge motivet i alle de sammenhænge, vi ønskede. Vi valgte titlen: Kvinder i alle aldre, da kræft i underlivet desværre kan ramme alle kvinder uanset alder.

Jeg blev så glad for akvarellen, at jeg købte originalen af Jean, og den hænger i dag hjemme i min stue.

Jean Langwadts CV
Læs mere om kunstner Jean Langwadt 

 

Til top

Tilbage



Sidst ændret: 05-02-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

KIU

Patientforeningen for kvinder der har
eller har haft Kræft i Underlivet

Kræftrådgivningen
Nørgaardsvej 10
2800 Lyngby
Tlf. 45 93 51 51
Kontakt os

Kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket