Hvert år får ca. 1.800 kvinder konstateret kræft i underlivet.
Omkring 600 rammes af kræft i æggestokkene, 600 af kræft i livmoderhulen, 450 af kræft i livmoderhalsen samt ca. 150 af andre underlivs- kræftsygdomme, f.eks. kræft i skamlæberne.
Vi rådgiver ikke om lægelige spørgsmål, men vi ved noget om bivirkninger og senfølger.
Bivirkninger og senfølger kan f.eks. være: Træthed, kvalme, manglende appetit, hårtab, føleforstyrrelser (sovende fornemmelse i fingre og tæer), lymfødem, seksuelle problemer.
Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os om de problemer, du har.
Vil du være med i Trakelektomi-netværket?
Trakelektomi er en fertilitetsbevarende operation. Vi har en Facebook gruppe med et netværk af kvinder, der har fået en trakelektomi. Her kan vi dele erfaringer og møde forståelse. Gruppen er hemmelig, så det er kun medlemmerne, der kan se den og læse, hvad der står på væggen.
Send en mail eller venneanmodning til administrator (og kontaktperson) Dorthe: dorthemarieandersen@gmail.com. Hvis du ikke er på Facebook, kan vi informere dig på mail, hvis der er arrangementer eller andet relevant.
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om bivirkninger og om, hvad du kan gøre for at mindske problemerne:
Læs mere om underlivskræftsygdomme på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Du kan læse om følgende underlivskræftsygdomme og behandlingen af disse:
Kræft i livmoderen (om sygdommen og dens behandling)
Livmoderhalskræft (om sygdommen og dens behandling)
Kræft i æggestokkene (om sygdommen og dens behandling)
Fremtidens behandling:
Lokal kemoterapi forlænger livet hos patienter med kræft i æggestokkene
Patienter, der er alvorligt ramt af kræft i æggestokkene, øger deres chance for at overleve, hvis de modtager lokal kemoterapi. Det viser en amerikansk undersøgelse. Prisen for forbedringen er alvorlige bivirkninger, og dansk kræftlæge stiller sig en anelse skeptisk over for undersøgelsen.
Vaccine mod livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft kan nu i vidt omfang forebygges. Et stort internationalt studie viser, at en vaccine forebygger de svære celleforandringer, som er forårsaget af HPV-virus type 16 og 18. De to HPV typer er ansvarlige for hovedparten af alle livmoderhalskræfttilfælde.
-Med vaccinen kan vi forhindre, at unge piger verden over, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut, bliver ramt af livmoderhalskræft. Man kunne f.eks. forestille sig, at vaccinen blev en del af børnevaccineprogrammet, siger professor, overlæge, dr.med. Susanne Krüger Kjær, Kræftens Bekæmpelse/Rigshospitalet. Hun har sammen med en international forskningsgruppe samarbejdet med medicinalfirmaet MSD om at få afprøvet vaccinen.
Forskning har vist, at celleforandringer og livmoderhalskræft skyldes en seksuelt overført virus, Human Papilloma Virus (HPV).
På verdensplan er livmoderhalskræft den anden hyppigste kræftform hos kvinder. HVert år får mere end 30.000 europæiske kvinder konstateret livmoderhalskræft, og hver dag dør 40 af dem af sygdommen. I Danmark indtager sygdommen en ottende plads. Halvdelen af de kvinder , som får livmoderhalskræft, er under 45 år.
Bragt i tætpåkræft nr. 4, december 2005
Forskningsprojekter:
Mermaidprojektet
Mermaid er et nyt tværfagligt forskningsprogram, der ved hjælp af penge fra private sætter hårdt ind i kampen mod kræft i underlivet. Bag initiativet står direktør Peter Vagn-Jensen, England, der via fundraising-aktiviteter indtil videre har skaffet et to-cifret millionbeløb til forskningsprogrammet.
Det overordnede mål for Mermaid er at nedsætte dødeligheden af kræft i underlivet med omkring 50 pct. over ca. 10 år.
-Vi kan ikke sikre, at ingen kvinder rammes af kræft i underlivet. Vi håber at kunne sikre, at kvinder diagnosticeres tidligere, siger Susanne Krüger Kjær. Hun er en af forskerne bag projektet.
Læs mere om mermaidprojektet
Sygdommen angribes fra mange sider
Forskningen bygger på et stykke arbejde, en forskergruppe fik penge til at udføre for 10 år siden. Nemlig en bank med vævs- og blodprøver samt omfattende oplysninger om levestil fra hundredvis af kvinder med kræft i æggestokkene.
Forskere fra mange forskellige områder skal fokusere på samme kræftform fra hvert deres udgangspunkt.
Et af de første indsatsområder er at undersøge ca. 1.000 gener og genmutationer for at lede efter markører, der kan afsløre, om en kvinde på grund af forandringer i gener har øget risiko for at få kræft i æggestokkene.
Til top
Tilbage