Hvert år bliver ca. 620 danske kvinder ramt af kræft i æggestokkene. Sygdommen er svær at behandle, fordi den i langt de fleste tilfælde bliver opdaget på et så sent tidspunkt, at den har spredt sig fra æggestokkene til andre dele af kroppen og primært til bughulen, der ligger i æggestokkenes umiddelbare nærhed. En af grundene til at patienterne kommer for sent til lægen skyldes, at kvinderne stort set ikke har nogen symptomer på sygdommen.
 |
| Professor Anders Jakobsen er en anelse skeptisk over for resultaterne, men afventer nu resultatet af en samlet rapport om behandlingen, som National Cancer Institute i USA er ved at lægge sidste hånd på. |
Når sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen er det ikke nok at fjerne det kræftramte væv i æggestokkene med et kirurgisk indgreb alene. Man er også nød til at behandle kvinderne med kemoterapi, som skal ramme de kræftceller, som har spredt sig til f.eks. bughulen.
I Danmark får patienterne kemoterapi sprøjtet ind i blodet, og det er - i første omgang - en meget effektiv måde at gøre det af med kræftcellerne på. Men desværre er der mange kvinder, som får tilbagefald af sygdommen, og som regel i en form, der i højere grad modstår yderligere behandling. Derfor er der brug for nye behandlingstiltag, og måske står amerikanske læger allerede med et nyt i hånden.
Stor overlevelsesgevinst
Lægerne har netop offentliggjort, at de ved at sprøjte kemoterapi direkte ind i bughulen, kan forlænge livet hos patienter med fremskreden sygdom med hele 15 måneder i gennemsnit. Det er også det man mere populært kalder for lokal kemoterapi.
Undersøgelsen er gennemført på 429 patienter, hvor der blev trukket lod om, hvem, der skulle modtage den traditionelle behandling, hvor man får sprøjtet kemoterapi ind gennem en blodåre og hvem, der skulle modtage den traditionelle behandling plus en tillægsbehandling, hvor man også sprøjter kemoterapi direkte ind i bughulen, hvor en stor del af sygdommen som regel befinder sig.
Her viser resultaterne tydeligt, at de patienter, som også modtog lokal kemoterapi forlænger livet ganske betragteligt. Fra at have en gennemsnitsoverlevelse på 49.7 måneder, får de med den lokale kemoterapi en gennemsnitsoverlevelse på 65.6 måneder.
Dårlige erfaringer med lokal kemoterapi i Danmark
Hvis undersøgelsen taler sandt, er der ifølge kræftlæge og professor Anders Jakobsen fra Vejle Sygehus tale om den største overlevelsesgevinst, man har set nogensinde i den medicinske behandling af kræft i kvinders underliv. Men Anders Jakobsen stiller sig en anelse skeptisk over for resultaterne.
-Den behandlingsform de anvender er ikke noget nyt som sådan. Den har både været kendt og brugt i Danmark gennem de sidste 15-20 år, men uden det på nogen måde har forlænget patienternes liv. En af forskellene mellem den danske og amerikanske behandling er, at amerikanerne i deres forsøg gav behandlingen meget tidligere i forløbet, end vi har gjort. Og det er måske der, forklaringen ligger, siger Anders Jakobsen.
Lige nu afventer Anders Jakobsen en udmelding fra verdens største kræftinstitut, National Cancer Institute i USA, som netop er ved at lægge sidste hænder på en rapport, der vil udstikke retningslinier for, hvordan man skal forholde sig til lokal kemoterapi af kræft i æggestokkene. Her ser man også på resultatet af andre undersøgelser end den nye amerikanske.
-Hvis rapporten er positiv over for behandlingen, vil vi drøfte danske kræftlæger imellem, om det er en behandlingsstrategi vi bør tage til os her i Danmark, siger Anders Jakobsen.
Slemme bivirkninger kommer og går
Forlængelsen af livet har også en pris, viser den amerikanske undersøgelse. Den lokale kemoterapi havde bivirkninger, som var så slemme, at over halvdelen af patienterne måtte opgive at følge den planlagte behandling til ende.
Behandlingen nedsætter styrken af patienternes immunforsvar, og det øger især risikoen for, at kateteret man bruger til den lokale kemoterapi meget nemt kan blive inficeret. Det kan blive til stor belastning for patienten. Det positive er, at de slemme bivirkninger forsvinder, inden der er gået et år.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine (vol. 354 (1): s. 34-43).
Af Lasse Foghsgaard, informationsmedarbejder, Kræftens Bekæmepelse 2006