Gå til sygdomsliste

Undersøgelser

Thymomer opdages ofte tilfældigt på et røntgenbillede af brystkassen. Mistanken opstår, når lægen ved røntgen eller scanning finder en knude i brystkassen bag brystbenet mellem lungerne foran hjertet (i mediastinum anterior).

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Ved mistanke om thymom bliver man som regel undersøgt med CT-scanning og får taget en vævsprøve fra knuden.

Røntgen og CT-scanning ved thymom

Hvis lægerne har mistanke om thymom, får man først foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, hvor de fleste større thymomer kan ses.

Hvis lægen finder en knude på røntgenbilledet, vil man ofte også få foretaget en CT-scanning af brystkassen, da det er en mere nøjagtig undersøgelse.

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, hvor der tages en række billeder af kroppen fra forskellige vinkler. Billederne lagres i en computer og vises som ét samlet billede af kroppens indre.

Røntgenundersøgelse

CT-scanning

Vævsprøve (biopsi) ved thymom

Den endelige diagnose thymom kan først stilles ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Vævsprøven bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede. Det tager omkring 1 uge, før der er svar på vævsprøven.

Lægen kan udtage en vævsprøve ved hjælp af en såkaldt grovnålsbiopsi, der foretages ved hjælp af ultralyd eller en CT-scanning. Ved grovnålsbiopsi bruger lægen en nål til at tage en vævsprøve. Dette foregår i lokalbedøvelse.

Hvis det ikke er muligt at foretage en grovnålsbiopsi, tager lægen en finnålsbiopsi, som derefter bliver undersøgt for tilstedeværelse af kræftceller.

Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.

Vævsprøver – biopsi

Ultralydsscanning

PET/CT-scanning ved thymom

Ved mistanke om, at thymom kræftcellerne har spredt sig, får man foretaget en PET/CT-scanning af brystkassen for at afklare, om der er tegn på spredning.

En PET/CT-scanning giver præcise og detaljerede oplysninger. Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden, kan lægen få et detaljeret billede af, om der kan være tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist befinder sig i kroppen (CT). PET/CT-scanningen kan vise selv små kræftknuder og undersøge hele kroppen på en gang.

Læs mere om undersøgelsen her:

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:28 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:28 min.

Ekkokardiografi ved thymom

I nogle tilfælde får man også foretaget en ekkokardiografi for at se, om der kan opstå hjerteproblemer, da thymus (brislen) ligger tæt på hjertet.

En ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet – en undersøgelse af kroppens indre ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger – som kan vise, om der er tegn på hjerteproblemer.

Blodprøver ved thymom

Inden man skal i behandling, får man også taget forskellige blodprøver blandt andet for at undersøge, om man har autoimmune sygdomme, da der er forhøjet risiko for dette, når man har thymom.

Blodprøver

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om thymuskræft

Thymuskræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende