Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræft i tolvfingertarmen

Kræft i tolvfingertarmen og i resten af tyndtarmen er sjælden. Kræft i tolvfingertarmen kaldes også cancer duodeni.

Statistik om kræft i tolvfingertarmen

Antallet af personer, der har diagnosen kræft i tolvfingertarmen, er mindre end 30 om året i Danmark.

Tolvfingertarmen er den del af tyndtarmen, som sidder lige efter mavesækken. I tolvfingertarmen udmunder bl.a. udførselsgange fra bugspytkirtlen og galdevejene.

Årsager til kræft i tolvfingertarmen

Årsagen til kræft i tolvfingertarmen er oftest ukendt, men patienter med den sjældne arvelige tarmpolypsygdom Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) har en øget risiko for at udvikle kræft i tolvfingertarmen.

Læs mere:

FAP – Familiær Adenomatøs Polypose

Symptomer på kræft i tolvfingertarmen

Symptomerne på kræft i tolvfingertarmen er ofte meget sparsomme og uspecifikke i starten. Senere i et sygdomsforløb kan der opstå mavesmerter, at man bliver hurtigt mæt, opkastninger, nedsat appetit, vægttab og blodmangel. Der kan også opstå blødning fra tolvfingertarmen, som vil vise sig som blodigt opkast eller sort afføring. Hvis kræftknuden blokerer for galdevejenes udløb i tolvfingertarmen, så affaldsstofferne bremses i at udskilles gennem tarmen, kan man udvikle gulsot (ikterus).

Knuder i tolvfingertarmen kan være andet end kræft

Knuder i tolvfingertarmen kan være andet end kræft. Der findes en lang række af godartede knuder samt ondartede knuder, der udvikler sig mere langsomt, og som ikke er så svære at behandle. GIST og neuroendokrine tumorer (NET) er eksempler på knuder, der opfører sig relativt godartede.

Læs mere:

GIST

Neuroendokrine tumorer (NET)

Undersøgelser og diagnose af kræft i tolvfingertarmen

Ved mistanke om kræft i tolvfingertarmen får man ofte taget en kikkertundersøgelse af tolvfingertarmen (en gastroskopi). Lægen kan eventuelt tage en vævsprøve i forbindelse med undersøgelsen for at undersøge, om der er tale om kræft.

Hvis kræftknuden sidder langt nede i tolvfingertarmen, kan den ikke nås med den almindelige mavekikkert, som bruges ved en gastroskopi. Lægen kan i stedet vælge at fotografere området ved hjælp af et pillekamera, hvor patienten sluger en lille kapsel med et kamera i, der kan filme vejen gennem tarmen. Lægen kan også vælge at bruge en lang specialkikkert (en dobbelt-ballon endoskopi).

Hvis diagnosen kræft er stillet, eller der blot er mistanke om kræft, foretager lægen en CT-scanning for at undersøge, om sygdommen har bredt sig til andre områder. Ofte tager lægen også en endoskopisk ultralydsskanning (EUS) for at vurdere, om knuden kan opereres bort.

Læs mere om undersøgelserne:

Kikkertundersøgelse af tarmen (gastroskopi)

Vævsprøve

CT-scanning

Endoskopisk ultralydsskanning (EUS)

Behandling af kræft i tolvfingertarmen

Kræft i tolvfingertarmen behandles med operation, hvis det er muligt. Hvis operation ikke er muligt, tilbydes man lindrende behandling i form af kemoterapi, anlæggelse af en stent og ved behov smertebehandling.

Kræft i tolvfingertarmen behandles først og fremmest med operation

Hvis det er muligt, vil lægerne fjerne kræftknuden ved en operation. Behandlingen foregår på et af landets specialcentre i Odense, København eller Aarhus.

Sidder knuden i starten af tolvfingertarmen, fjernes hoveddelen af bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene og en del lymfeknuder. Operationen kaldes Whipples operation.

Illustration før Whipples operation

Før operation: kræftknuden sidder ved tolvfingertarmen tæt ved bugspytkirtlens udførselsgang. Det markerede område kan måske fjernes, og en del af bugspytkirtlen bevares. Operationen kaldes Whipples operation.

Illustration efter Whipples operation

Efter operation: her ses, hvordan organerne sidder efter operationen.

Hvis kræftknuden sidder længere nede i tolvfingertarmen, kan lægen eventuelt nøjes med at fjerne det syge stykke af tolvfingertarmen.

Det er knap 40 pct. af patienterne med kræft i tolvfingertarmen, som kan opereres. Chancen for at blive helbredt ved operation afhænger bl.a. af, hvor knuden sidder, om den er vokset uden for tarmen, og om den har bredt sig til lymfesystemet.

Er operation ikke mulig, tilbydes lindrende behandling

Hvis operation ikke er mulig, kan det enten skyldes, at knuden ikke kan fjernes, fordi den er vokset ind i de omkringliggende organer, eller at sygdommen har spredt sig til andre organer (lever, bughinde). Hvis det ikke er muligt at operere, vil patienten blive tilbudt lindrende behandling som f.eks. kemoterapi og/eller at få anlagt et selvudvidende rør (kaldet en stent).

En stent er et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer. På den måde bliver det muligt for maden at passere.

I stedet for en stent kan man få en lille operation, hvor der skaber en kunstig vej for føden uden om kræftknuden. På den måde ledes føden uden om det snævre område, hvor kræftknuden sidder.

Hvis kræftknuden blokerer for galdevejene, kan man ved hjælp af en mavekikkert indsætte en stent i galdevejene og derved skabe afløb for galden. Teknikken, som lægen bruger her, er den samme, som hvis der skal laves en ERCP- eller PTC-undersøgelse.

Læs mere om ERCP- og PTC-undersøgelser:

Undersøgelser ved galdeblære- og galdevejskræft

Kræft i og omkring bugspytkirtlens udførselsgang i tolvfingertarmen (peri-ampullære cancer)

Symptomer og undersøgelser ved kræftknuder, som sidder i området ved bugspytkirtlens udførselsgang i tolvfingertarmen, kan sammenlignes med kræft i bugspytkirtlen.

Lægen vurderer knudens udbredelse og bestemmer behandlingen af sygdommen på samme måde og på de samme hospitaler, som hvis der var tale om bugspytkirtelkræft. I nogle tilfælde kan behandling med kemoterapi før, efter eller i stedet for operation dog være anderledes end ved bugspytkirtelkræft.

Symptomer på bugspytkirtelkræft

Diagnose af bugspytkirtelkræft

Behandling af bugspytkirtelkræft

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Den 1. marts 2016 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. kræft i øvre mavetarm, heriblandt opfølgningsprogram for kræft i tolvfingertarmen. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.

Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende