Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Generelt om lymfeknudekræft

Lymfeknudekræft kaldes i folkemunde for lymfekræft. Der findes to hovedtyper af lymfeknudekræft: Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom.

Her kan du læse generelt om lymfeknudekræft, årsager, symptomer, undersøgelser og behandling.

Lymfeknudekræft

Lymfeknudekræft (malignt lymfom, i folkemunde også kaldet lymfekræft) er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter). Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter.

Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom

Der findes flere forskellige typer af lymfeknudekræft med forskellige symptomer, prognoser og behandling.

De to hovedtyper af lymfeknudekræft er:

  • Hodgkin lymfom (20 procent)
  • Non-Hodgkin lymfom (80 procent)

Det er kun muligt at skelne mellem disse to typer ved at undersøge en vævsprøve.

Hodgkin Lymfom

Non-Hodgkin Lymfom

Hudlymfomer er en sjælden undertype af Non-Hodgkin lymfom.

Hudlymfomer

Om lymfeknuder

Lymfeknuderne findes overalt i kroppen –– især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brisselen (thymus), milten, brysthulen og bughulen.

Knoglemarven udgør også en del af dette system. Lymfeknudecellerne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden.

Der findes flere hundrede lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.

B- og T-lymfocytter

Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter, hvoraf der findes to slags: B-lymfocytter og T-lymfocytter. Lymfeknudekræft opstår i disse celler.

I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne). Lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).

Lymfeknuderne fungerer som et filter

Lymfeknuder og lymfocytter spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. over for infektioner og kræft. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange f.eks. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.

Lymfeknuderne kan f.eks. hæve i lysken ved en infektion i benet, og de kan hæve i armhulen ved spredning af brystkræft. 

Lymfocytterne er en væsentlig del af immunforsvaret, dels fordi de danner antistoffer mod infektioner, dels fordi de bidrager til at slå fremmede celler (f.eks. bakterier eller kræftceller) ihjel.

Tværsnit af en lymfeknude

Lymfeknuden er mellem en halv og to cm stor og virker som et filter, når lymfen løber igennem. Lymfeknuder er en del af immunforsvaret.

Lymfesystemet

Lymfesystemet består af lymfeknuderne og lymfekarrene. Mandlerne, polypperne, brisselen, milten og spredte områder i tarmen er også dele af immunforsvaret.

Årsager til lymfeknudekræft

I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til lymfeknudekræft.

Kun for enkelte undertyper af lymfeknudekræft har det været muligt at påvise en årsag, f.eks. det såkaldte MALT lymfom i mavesækken, som skyldes infektion med mavesårsbakterien helicobacter pylori.

Mulige årsager til lymfeknudekræft kan være et svækket immunforsvar ved enkelte sjældne, medfødte sygdomme, f.eks. ataxia teleangicetasia og Li-Fraumeni syndromet, og et svækket immunforsvar hos patienter, som har fået foretaget organtransplantation, f.eks. nyretransplantation, eller har en HIV-infektion.

Lymfeknudekræft er ikke arvelig og smitter ikke.

Symptomer på lymfeknudekræft

Det mest almindelige symptom på lymfeknudekræft er hævede lymfeknuder, som ikke er ømme. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og lyskerne. Hævede lymfeknuder bliver ofte opdaget tilfældigt og er sjældent forbundet med smerter.

Hvis lymfeknuderne trykker på omgivelserne, kan nyrerne f.eks. blive påvirket, og man kan have smerter, fordi de trykker på nerver og rygmarven.

Man kan også have symptomer som nattesved, forhøjet temperatur og vægttab.

Hævede lymfeknuder behøver ikke være kræft

Netop fordi lymfeknuderne spiller en stor rolle for immunsystemet –– herunder bekæmpelsen af infektioner –– kan man få hævede lymfeknuder ved en lang række sygdomme. Hævede lymfeknuder ses også ved:

  • Bakterieinfektion: f.eks. hvis man har et sår på benet med betændelse i, så kan man have hævede, let ømme lymfeknuder i lysken
  • Virussygdomme: f.eks. kyssesyge (mononucleose), hvor der ofte er hævede lymfeknuder på halsen
  • Bindevævssygdomme, f.eks. ledegigt
  • Metastaser – kræftceller der har spredt sig fra en kræftsygdom i et andet organ

Undersøgelser for lymfeknudekræft

De karakteristiske symptomer på lymfeknudekræft ses også ved en række andre sygdomme. Derfor vil lægen først tale grundigt med og undersøge patienten for at finde frem til, om der er andre symptomer eller tegn på, at der er tale om lymfeknudekræft.

Hvis der fortsat er mistanke om lymfeknudekræft, får man foretaget forskellige undersøgelser – dels for at stille diagnosen, dels for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er. Sygdommens udbredelse har betydning for, hvilken behandling man kan blive tilbudt.

Undersøgelserne kan omfatte:

  • Blodprøve
  • Vævsprøve
  • Knoglemarvsprøve
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET-scanning / PET/CT-scanning
  • Ultralydsscanning

Behandling af lymfeknudekræft

Behandlingen af lymfeknudekræft afhænger af en række forskellige forhold, især af hvilken type lymfeknudekræft det drejer sig om, hvilke symptomer sygdommen har givet, hvor udbredt den er, og om man har andre sygdomme.

Valget af behandling er desuden afhængig af, om sydommen kan helbredes, eller om der kan opnåes en god virkning, uden at egentlig helbredelse er mulig. I første tilfælde vil man ofte blive tilbudt en mere intensiv behandling end i sidstnævnte tilfælde.

Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer af lymfeknudekræft og for den enkelte patient. Der kan f.eks. anvendes forskellige former for medicinsk behandling: kemoterapi, binyrebarkhormoner og antistoffer rettet mod de syge celler. Strålebehandling anvendes hyppigt, enten alene eller kombineret med medicinsk behandling. Operation kommer sjældent på tale.

Resultater af behandlingen

Lymfeknudekræft var en af de allerførste kræftformer, der kunne behandles effektivt – og nogle gange helbredes – uden operation. Behandlingen af sygdommen er fortsat en model for udvikling af nye principper i kræftbehandlingen.

Behandlingsresultaterne afhænger af, hvilke typer af lymfeknudekræft man har. Nogle patienter kan helbredes. Hos andre kan sygdommen holdes nede –– ofte meget effektivt –– selvom det ikke er muligt at helbrede. Enkelte patienter behøver ingen behandling.

Tidsfrister for undersøgelser og behandling

Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.

Pakkeforløb for kræft

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lymfekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende