//-->
Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Generelt om lymfeknudekræft

Lymfeknudekræft kaldes i folkemunde for lymfekræft. Der findes to hovedtyper af lymfeknudekræft: Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom.

Her kan du læse generelt om lymfeknudekræft, årsager, symptomer, undersøgelser og behandling.

Lymfeknudekræft

Lymfeknudekræft (malignt lymfom, i folkemunde også kaldet lymfekræft) er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter). Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter.

Hodgkin lymfom og Non-Hodgkin lymfom

Der findes flere forskellige typer af lymfeknudekræft med forskellige symptomer, prognoser og behandling.

De to hovedtyper af lymfeknudekræft er:

  • Hodgkin lymfom (20 pct.)
  • Non-Hodgkin lymfom (80 pct.)

Det er kun muligt at skelne mellem disse to typer ved at fjerne en hel lymfeknude og undersøge den i mikroskop.

Hodgkin Lymfom

Non-Hodgkin Lymfom

Lymfekræft i huden (hudlymfomer) er en sjælden undertype af Non-Hodgkin lymfom.

Lymfekræft i huden

Lymfeknuderne findes overalt i kroppen. De findes især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brislen (thymus), milten, brysthulen og bughulen. Knoglemarven udgør også en del af dette system.

Lymfeknudecellerne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden.

Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.

B- og T-lymfocytter

Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter. Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter. Lymfeknudekræft opstår i disse celler.

I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne) fra vævene til blodbanen. Lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).

Lymfeknuderne fungerer som et filter

Lymfeknuder og lymfocytter spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. over for infektioner og kræft. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.

Denne filterfunktion forklarer, hvorfor lymfeknuder hæver ved en infektion. Man kan få hævede lymfeknuder i lysken ved en infektion i benet eller hævede lymfeknuder i armhulen ved spredning af brystkræft.

Lymfocytterne er en væsentlig del af immunforsvaret, dels fordi de danner antistoffer mod infektioner, dels fordi de bidrager til at slå fremmede celler (f.eks. bakterier eller kræftceller) ihjel.

Tværsnit af en lymfeknude:

Tegningen viser et tværsnit af en lymfeknude. Lymfeknuden er normalt mellem en ½ og 2 cm stor og virker som et filter, når lymfen løber igennem. Lymfeknuder er en del af immunforsvaret.

Lymfesystemet:

Lymfesystemet består af lymfeknuderne og lymfekarrene. Mandlerne, polypperne, brisselen, milten og spredte områder i tarmen er også dele af immunforsvaret.

Årsager til lymfeknudekræft

I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til lymfeknudekræft.

Kun for enkelte undertyper af lymfeknudekræft har det været muligt at påvise en årsag, f.eks. skyldes et såkaldt MALT-lymfom i mavesækken en infektion med mavesårsbakterien helicobacter pylori.

Mulige årsager til lymfeknudekræft kan være et svækket immunforsvar. Man kan have svækket immunforsvar pga. sjældne, medfødte sygdomme (f.eks. ataxia telangicetasia og Li-Fraumeni syndromet). Immunforsvaret kan også være svækket efter en organtransplantation (f.eks. nyretransplantation), eller hvis man har en HIV-infektion.

Lymfeknudekræft er ikke arvelig og smitter ikke.

Symptomer på lymfeknudekræft

Det mest almindelige symptom på lymfeknudekræft er hævede lymfeknuder. De er mest synlige på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Hævede lymfeknuder er sjældent forbundet med smerter. De bliver oftest opdaget tilfældigt.

Der kan komme symptomer, hvis lymfeknuderne trykker på omkringliggende organer eller nerver. F.eks. kan nyrerne blive påvirket, hvilket kan give smerter, fordi lymfeknuderne trykker på nerver og rygmarven.

Symptomer kan også være nattesved, forhøjet legemstemperatur og vægttab.

Hævede lymfeknuder behøver ikke være kræft

Netop fordi lymfeknuderne spiller en stor rolle for immunsystemet – herunder at bekæmpe infektioner – kan hævede lymfeknuder være forårsaget af en lang række sygdomme.

Hævede lymfeknuder ses også ved:

  • Bakterieinfektion: f.eks. hvis man har et betændt sår på benet, kan lymfeknuderne i lysken være hævede og let ømme
  • Virussygdomme: f.eks. kyssesyge (mononukleose) kan give hævede lymfeknuder på halsen
  • Bindevævssygdomme: f.eks. leddegigt
  • Metastaser – kræftceller der har spredt sig fra en kræftsygdom i et andet organ: f.eks. kan der findes hævede lymfeknuder i armhulerne ved nogle tilfælde af brystkræft

Undersøgelser for lymfeknudekræft

De karakteristiske symptomer på lymfeknudekræft (hævede lymfeknuder, der ikke er ømme, og eventuelt træthed, vægttab og nattesved), kan man også få ved en række andre sygdomme. Derfor vil lægen først tale grundigt med  dig og undersøge dig for at finde frem til, om der er andre symptomer eller tegn på, at der er tale om lymfeknudekræft.

Hvis der fortsat er mistanke om lymfeknudekræft, får man foretaget forskellige undersøgelser – dels for at stille diagnosen, dels for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er. Sygdommens udbredelse har betydning for, hvilken behandling man kan blive tilbudt.

Undersøgelserne kan omfatte:

  • Blodprøve
  • Vævsprøve
  • Knoglemarvsprøve
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET/CT-scanning

Behandling af lymfeknudekræft

Behandlingen af lymfeknudekræft afhænger af en række forskellige forhold, især af hvilken type lymfeknudekræft det drejer sig om, hvilke symptomer sygdommen eventuelt har givet, hvor meget den har spredt sig, og om man har andre sygdomme.

Valget af behandling er desuden afhængig af, om sygdommen kan helbredes, eller om en god virkning kan opnås, uden at egentlig helbredelse er mulig. I første tilfælde vil man ofte blive tilbudt en mere intensiv behandling end i sidstnævnte tilfælde.

Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer af lymfeknudekræft og for den enkelte patient. Der kan f.eks. anvendes forskellige former for medicinsk behandling: kemoterapi, binyrebarkhormoner og antistoffer rettet mod de syge celler. Strålebehandling anvendes hyppigt, enten alene eller kombineret med medicinsk behandling. Operation kommer sjældent på tale.

Resultater af behandlingen

Lymfeknudekræft var en af de allerførste kræftformer, der kunne behandles effektivt – og nogle gange helbredes – uden operation. Behandlingen af sygdommen er fortsat en model for udvikling af nye principper i kræftbehandlingen.

Nogle patienter kan helbredes. Hos andre kan sygdommen holdes nede – ofte meget effektivt – selvom det ikke er muligt at helbrede. Enkelte patienter behøver ingen behandling. Behandlingsresultaterne afhænger af, hvilke typer af lymfeknudekræft man har.

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lymfekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende