Sitemap
  Forside  
  Hjælp og viden  
  Forebyg kræft  
  Støt os  
  Forskning  
  Til fagfolk  
  Nyheder  
  Om os  
cancer.dk
  Nyheder  
  Arrangementer  
  Rådgivning  
  Patienthistorier  
  Debat med andre patienter  
  Muligheder for behandling  
  Bliv medlem  
  Lokalafdelinger  
  Links, artikler og bøger  
  Bestyrelsen  
  Kontakt  
Kontakt Netværket Modermærkekræft

 

Kig forbi Cancerforum.dk - et online forum for patienter og pårørende. Log-in, opret en profil og skriv sammen med andre i samme situation i gruppen om modermærkekræft.


 

Eksperter i modermærkekræft begejstrede over nye forskningsresultater

De første afprøvninger af en ny pille mod modermærkekræft med spredning begejstrer eksperter i modermærkekræft. Pillen, der er målrettet den halvdel af patienterne, der har en særlig genmutation, har hidtil vist sig at være effektiv mod metastaser hos 70 procent af patienterne i forsøget.
 

-Det her er meget spektakulært. Hvis de her resultater holder, er det et fremskridt indenfor kræftmedicin, man kun ser en eller to gange i løbet af et årti.

Sådan fastslog professor Chis Twelwes overfor pressen, at der er tale om meget vigtige resultater, da Dr. Paul Chapman fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York præsenterede sine resultater med en ny pille mod modermærkekræft på et pressemøde i Berlin onsdag.

Blokerer genmutation fra at fremkalde kræft
Det nye middel blokerer for den kræftfremkaldende effekt, der finder sted, fordi patienten har en mutation i genet BRAF. Det er ca. 50 – 60 procent af modermærkekræftpatienter, der har den mutation.

description
Modermærkekræft


Indtil videre er midlet, der kaldes PLX4032, i et fase 1 forsøg, og ud af 27 patienter med spredning af sygdommen, har det vist sig at mindske metastaserne hos 25. For to patienters vedkommende er metastaserne helt væk. Der skal en vis reduktion til, før det tæller i forskningsøjemed, derfor er den opgjorte responsrate 70 procent, fortalte Dr. Chapman.

Hurtig lindring af smerter og gener
-Medicinen virkede meget hurtigt – efter et par uger var der en del, der oplevede store forbedringer i forhold til de symptomer, de havde af deres metastaser. Det drejer sig om patienter, der havde stærke smerter, eller som led af voldsom åndenød på grund af metastaser i lungerne, som fik det meget bedre og ikke længere behøvede deres smertestilende medicin eller deres iltmasker, siger Paul Chapman.

Det er meget svært at behandle modermærkekræft med spredning. Langt størstedelen af patienterne i forsøget havde tidligere været i behandling med et eller helt op til flere end tre midler, der ikke havde virket mod deres sygdom.

Medicinen skal nu afprøves i fase 2 og 3 studier. Fase 3 studiet går i gang til januar og kommer også til at foregå i Europa. I allerbedste fald, hvis alt går, som det skal, og resultaterne fortsat ser lige så lovende ud, vurderer Paul Chapman, at medicinen kan blive godkendt tidligst i slutningen af 2011.

Sjovt for første gang
-Det er først i år, vi har fået detaljeret kendskab til modermærkekræftpatienternes gentype. Det er den første gang, vi rent faktisk har haft det sjovt med at forske i behandling af modermærkekræft. Første gang, vi har forventet, at behandlingen ville virke på patienterne. Det er derfor, vi er så begejstrede, siger Paul Chapman.


 



Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 24-09-2009




Se web-tv
 

Maja modermærkekræft
Marts 2008 - 3:56 min.

Ann Tove,
modermærkekræft

Juli 2007 - 2:58 min.

 

Hold øje med modermærker
Dermatologisk undersøgelse og vejledning i at holde øje med modermærker. Juni 2009 - 4:12 min.


Sitemap