//-->
Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Genetisk test skal give bedre diagnoser af prostatakræft

11-01-2016
Forskere i Aarhus har udviklet en gentest, som i en blodprøve kan vise en mands livstidsrisiko for at få prostatakræft. Nu skal testen afprøves på mænd, som er under mistanke for at have prostatakræft, men hvor der ikke findes kræft ved en vævsprøve. Målet er at blive i stand til at stille mere præcise prostatakræft-diagnoser og sikre en bedre opfølgning for de mænd, som løbende undersøges for sygdommen.

Foreløbigt ser testen ud til at virke, men vi skal have mange flere mænd med i undersøgelsen for at have det endelige bevis, siger lektor ph.d. Karina Dalsgaard Sørensen. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital

Når mænd får målt et forhøjet niveau af det såkaldte prostata specifikt antigen (PSA) i blodet, kan det være tegn på prostatakræft, men er det ikke altid. Og hos omkring halvdelen af de mænd, der henvises til hospitalet på grund af forhøjet niveau af PSA i blodet, kan specialisterne ikke finde kræft.

Men fordi de er under mistanke for at have sygdommen, vil lægerne gerne følge dem for at holde øje med, om der opstår kræft. Og det er ikke problemfrit, forklarer forsker Karina Dalsgaard Sørensen, cand.scient., ph.d. og lektor ved Aarhus Universitetshospital.

- Mange af dem går til jævnlige kontroller, hvor de får taget vævsprøver, som er ubehagelige og kan give infektioner. Samtidig kan de gå i årevis og bekymre sig for, om de har kræft, uden at de har fået diagnosen, siger hun.

Bedre værktøjer

Der er brug for bedre redskaber til at stille prostatakræft-diagnoser, og det er netop formålet med et forskningsprojekt, som Karina Dalsgaard Sørensen står i spidsen for, og som er støttet af penge fra Knæk Cancer-indsamlingen.

Sammen med sine kolleger har hun udviklet en genetisk test, der på baggrund af en blodprøve kan bestemme en mands livstidsrisiko for at få prostatakræft. Testen skal nu afprøves på netop den gruppe mænd, der har fået målt forhøjet PSA, men som ikke har kræft.

Formålet er at se, om mændene kan deles op i to grupper: en med høj og en med lav risiko for at få prostatakræft. Resultatet af gentesten kombineres med mændenes egne oplysninger om prostatakræft i den nærmeste familie, hvilket er en risikofaktor for at få sygdommen.

Derefter vil forskerne finde ud af, om testen kan bruges til at tilrettelægge det videre forløb for mændene.

- Hvis testen viser, at en mand har en høj risiko for prostatakræft, vil han blive undersøgt særligt grundigt, blandt andet med MR-scanning. Men hvis risikoen er normal, så vil han følge det standardprogram, som findes i dag. Måske viser det sig, at det er forsvarligt med sjældnere og mindre omfattende undersøgelser af normalgruppen, og at de måske kan undgå at få taget vævsprøver, siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Gode resultater

300 mænd er allerede inddraget i forskningsprojektet, og blandt dem er 10-15 pct. udpeget til at have en høj genetisk risiko for at få prostatakræft.

I højrisikogruppen har forskerne fundet tre-fem gange så mange tilfælde af prostatakræft, sammenlignet med ’normalgruppen’. Det giver optimistisme med hensyn til gentestens værdi.

- Foreløbigt ser testen ud til at virke, men vi skal selvfølgelig have mange flere mænd med i undersøgelsen for at have det endelige bevis, siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Omkring 1.000 mænd fra urinvejskirurgiske afdelinger skal indgå i projektet.

Knæk Cancer støtter forskningen

Projektet ’Genetisk stratifikation for prostatacancer risiko og aggressivitet evalueret i et klinisk interventionsstudie’ har fået 800.000 kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen 2014.

Projektet udføres ved Aarhus Universitetshospitals Molekylær Medicinske Afdeling under ledelse af lektor, ph.d. Karina Dalsgaard Sørensen.

Læs mere om forskning støttet af Knæk Cancer-penge på detgårpengenetil.dk