Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftens Bekæmpelse vil bidrage til udvikling af mere effektive forebyggelsesmetoder |
|
Kræftens Bekæmpelse vil bidrage til udvikling af mere effektive forebyggelsesmetoder og -strategier.
En effektiv forebyggelsesindsats skal bidrage til, at risikoen for at få kræft skal være faldende senest i 2015, ligesom andelen af danskere, der dør af kræft, skal reduceres.
Strategi
Kræftens Bekæmpelse vil gennem dokumentation, indsamling og formidling af viden arbejde for, at myndigheder og befolkning er informeret om mulighederne for forebyggelse af kræftsygdomme.
Denne viden skal gennem samfundsstrukturelle forandringer, lovgivning og kampagner rettet mod hele befolkningen og vedvarende initiativer rettet mod målgrupper og den enkelte omsættes til adfærdsændringer. Initiativerne skal tage højde for sociale og kulturelle forskelle hos modtagerne.
- Mindst 85 pct. af befolkningen skal være røgfri i 2015. Ingen skal udsættes for passiv rygning. Det skal nås med lovgivning, undervisning og oplysning, hjælp og støtte, forskning og dokumentation. Der skal gøres en særlig indsats for ved lovgivning at fjerne tobaksrøg i det offentlige rum og på arbejdspladser. Rygestart skal forebygges og befolkningen skal have lettilgængelig adgang til hjælp til rygestop.
- Antallet af overvægtige danskere skal være faldende i 2015.
- Voksne skal være fysisk aktive mindst ½-1 time om dagen og børn mindst én time om dagen.
- Over halvdelen af befolkningen skal spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen i 2015.
- Danskerne skal undgå overdreven soldyrkning.
- Det er samtidig vigtigt, at danskerne deltager i screenings- og vaccinationstilbud.
Målene for overvægt, fysisk aktivitet og ernæring skal blandt andet nås ved strukturelle forandringer, som gør det mere tiltrækkende at vælge en sund livsstil. Initiativerne skal aktivt involvere samfundet og lokale fællesskaber.
Kræftens Bekæmpelse vil stimulere det politiske system til at stille krav om solbeskyttelse i blandt andet børneinstitutioner og på udendørs arbejdspladser, ligesom adgangen til solarier skal reguleres.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at myndighederne ajourfører viden om kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladser og i miljøet, og at det højest mulige beskyttelsesniveau sikres.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at alle kommuner har planer og effektive indsatser på forebyggelsesområderne tobak, overvægt, fysisk aktivitet, kost, alkohol og sol.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at dokumenterede forebyggelsesmuligheder implementeres af de relevante myndigheder og aktører.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at effekten af forebyggelsesindsatsen løbende evalueres og måles med henblik på, at indsatsen fokuserer på det, der virker.
Til top
Tilbage
Ansvarlig: Heidi Smollerup Rasmussen, Politik & Jura
Sidst ændret: 01-01-2012
Nøgleord på siden: