Sitemap

OM KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftbehandlingen skal op på højeste internationale niveau

I hele kræftforløbet skal alle tilbud til patienter op på højeste internationale niveau. Der skal være fri og lige adgang til al kræftbehandling, som på et dokumenteret grundlag gør nytte.

 
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for et patientorienteret sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i brugernes ønsker og behov.
 
Behandling med mulig effekt, der endnu ikke er dokumenteret, skal uhindret og hurtigt undersøges via valid forskning.

Strategi
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at Kræftplan II hurtigt realiseres på vejen mod målet om højeste internationale niveau. Det skal ske ved at holde det offentlige fast på sine forpligtelser i forhold til kræftplanerne. Indsatsen mod kræft skal måles på sygelighed, sygdomsprognose og på den patientoplevede kvalitet.
 
Kræftens Bekæmpelse vil medvirke til, at vilkårene for sundhedsvæsenet er så attraktive, at de bedste medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes.
 
Kræftens Bekæmpelse vil stimulere det offentlige sundhedsvæsen til løbende at foretage målinger af patienters evaluering af diagnose, behandlings- og kontrolforløb. Vi vil kræve løbende patienttilfredshedsundersøgelser, blandt andet for at belyse kræftpatienternes oplevelse af faglig og organisatorisk kvalitetsniveau, tilgængelighed og ventetider samt kommunikation og samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører.
 
For at sikre forbedringer på kræftområdet vil Kræftens Bekæmpelse bidrage med viden og dokumentation på fire områder:

  • Ved hvert år at udpege prioriteringsområder inden for kræftforløbet for at identificere barrierer og fastlægge mål for indsatsen mod kræft samt arbejde politisk for at nå disse mål. 

  • Ved at opsamle viden om kvaliteten af den løbende behandling, behandlingsmuligheder, ventetider, palliation og rehabilitering samt psykologiske og sociale aspekter. Opsamlingen af viden skal belyse sociale og regionale aspekter og skal ske i samarbejde med sundhedsvæsenet, patienter og pårørende, De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), andre faggrupper og -personer og gennem Kræftstyregruppen. 

  • Ved at sikre, at antallet af faktiske og patientoplevede utilsigtede hændelser i behandlingsforløbet monitoreres og anvendes i den løbende kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. 

  • Ved selvstændigt eller i samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen at sikre, at den patientoplevede kvalitet systematisk måles og inddrages i vurdering af behandlingskvaliteten.

Den indsamlede viden, der viderebringes til Folketinget, regeringen, regioner og kommuner, skal bruges til aktivt at stimulere sundhedsvæsenet til hurtigst muligt at indføre nye behandlinger og tilbud i kræftforløbet, så behandlingen er på højeste internationale niveau. Den indsamlede viden skal også bruges til aktiv dialog med patienter og pårørende om behandlingsmuligheder. 
 

Til top

Tilbage


 



Ansvarlig: Heidi Smollerup Rasmussen, Politik & Jura 

Sidst ændret: 01-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen