Forebyggelsesudvalget er et permanent udvalg, der rådgiver Kræftens Bekæmpelse om forebyggelse af kræftsygdomme, oplysning om kræftsygdomme og oplysning om foreningen.
Udvalget består af indtil otte medlemmer, der repræsenterer relevante fagområder fra sundhedssektoren, undervisningssektoren, erhvervssektoren, kommunikationssektoren og lokalforeningerne. Medlemmerne bliver valgt af Hovedbestyrelsen for højst to funktionsperioder af tre år.
Udvalget medvirker i planlægning og budgettering af forebyggelses- og oplysningsarbejdet, følger den faglige og etiske kvalitet og fremsætter forslag om særlige aktiviteter. Desuden fungerer udvalgets medlemmer som faglige konsulenter i enkeltsager.
I udvalgets møder deltager administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen og afdelingschefer fra Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen, Kommunikation og Marketing.
Udvalgets medlemmer pr. 1. januar 2011
Formand:
Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen,
Rigshospitalet
Næstformand:
Hospitalsdirektør Suzanne Aaholm
Hillerød sygehus
Professor, dr. med. Gert Almind
Formand Troels Borring
Efterskoleforeningen
Administrende direktør og partner Peter Bork
Agents
Professor, forsknings- og centerleder Bjarne Ibsen
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Direktør, cand.rer.soc. Jes Søgaard
Dansk Sundhedsinstitut
Næstformand i LO Lizette Risgaard
Formand: Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr. med.
Bente Klarlund Pedersen er født i 1956. Hun er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Siden 2005 har Bente Klarlund Pedersen været centerleder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der udforsker de molekylære mekanismer, hvorved fysisk aktivitet gavner sundheden. Bente Klarlund Pedersen er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1983, dr.med. i 1986, speciallæge i infektionsmedicin i 1995 og i intern medicin i 1996.
Bente Klarlund Pedersen er forfatter til mere end 500 videnskabelige artikler samt bogkapitler og bøger og optræder som gæsteforelæser verden over.
Som formand for Det Nationale Råd for Sundhed har Bente Klarlund Pedersen været med til at sætte fysisk aktivitet og sundhed på den politiske dagsorden. Af øvrige tillidsposter kan nævnes: Medlem af Novo Nordisk Fondens Natur- og Lægevidenskabelige forskningsråd siden 2006, medlem af bestyrelsen for Forebyggelsesfonden fra 2007-2008, formand for ekspertgruppen ”FOSRK2015” (strategisk forskning) under Videnskabsministeriet fra 2007-2008 samt medlem af Forebyggelseskommissionen 2008-2009.
Næstformand: Suzanne Aaholm, direktør Hillerød sygehus
Født i 1959 og cand. polit. fra Københavns Universitet 1985.
Hun er senere uddannet i assertionstræning og har lederuddannelse fra DISPUK 2000-2003.
Toplederuddannelse dels fra Queens University Canada, dels North Carolina University 2004-2005.
Suzanne Aaholm har haft ansættelser i flere forskellige ministerier, senest i 1986-1988 i Finansministeriet. Fra 1992 ansættelser i lederstillinger i kommuner. 1996-2007 kommunaldirektør i Køge Kommune. 2007 - juli 2008 direktør for velfærd og service i Kommunernes Landsforening. Fra juli 2008-2010 kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune. Fra februar 2011 ansat som direktør for Hillerød syghus.
Suzanne Aaholm har en del tillidshverv, bl.a. som medlem af eller formand for flere bestyrelser. Hun har deltaget i og ledet en række projekter især i Køge kommune. Suzanne Aaholm har gennem sin uddannelse og ansættelser et dybtgående kendskab til kommunernes opgaver og funktion.
Gert Almind, professor, dr.med.
Gert Almind er født i 1939, uddannet læge i 1965. Fra 1970-2006 alment praktiserende læge i Holbæk. Hans medicinske doktordisputats fra 1984, Forebyggende arbejde med småbørnsfamilier i almen praksis og sundhedspleje, var blandt de første med et emne fra almen lægepraksis. Fra 2000-2009 har han været direktør for Novo Nordisk Fonden.
Gert Almind har sat sig mange spor i den lægelige forskningsverden, bl.a. som adjungeret professor i primær sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet 1993-98, medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 1988-95 som formand 1994-95, medlem af Danmarks Forskningsråd 1996-2002 og formand for Forebyggelsespolitisk Råd 1997 - 2000. Var formand for det Psykosociale Forskningsudvalg i Kræftens Bekæmpelse fra 1996-2001. Gert har siden 1986 været medredaktør af lærebogen Forebyggende sundhedsarbejde, udkommet fra Munksgaard nu i 5 udgaver.
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
Troels Borring er født i marts 1957. Han er uddannet folkeskolelærer fra Lærerseminaret i Herning i 1988. Troels Borring har undervist på både idræts-, fri- og efterskoler frem til 1994, hvor han blev forstander på Sønder Nærå Fri- og efterskole. I 2003 blev Troels formand for Efterskoleforeningen i Region Fyn og har siden 2007 været formand for Efterskoleforeningen. Troels har sideløbende med sit arbejde fået en Diplomuddannelse i Ledelse samt en Masteruddannelse i Ledelse og Organisati-on.
Troels har siden 1984 arbejdet i det frivillige forenings- og idrætsliv, som træner og i en række bestyrelser. Troels har ligeledes været uddannelsesinstruktør inden for en række idrætsgrene, den al-mene foreningsuddannelse og ledelse.
Som formand for Efterskoleforeningen er Troels Borring meget optaget af sund livsstil og arbejder for at tænke sundhed mere ind i den faglige undervisning og medborgerskabstænkning.
Peter Bork, administrerende direktør og partner
Peter Bork er født i 1961 og har en HD-uddannelse i afsætning fra Handelshøjskolen fra 1993 efter-fulgt af uddannelser inden for account management, branding strategy og communication strategy fra Y&R Business Academy i London i perioden 1995-2000.
Peter har en mangeårig erfaring inden for kommunikationsbranchen og har spidskompetence inden for strategisk reklame og kommunikation.
Peter Bork er særligt godt forankret inden for de såkaldte nye medier (web, facebook, twitter, blogs etc.).
I sit job som kontaktdirektør hos TBWA ydede Peter rådgivning på strategisk niveau og medvirkede aktivt til udvikling og implementering af kommunikationsløsninger for en række større virksomheder så som: Arla, Totalkredit, MT Højgaard, Dansk Metal og ATP Ejendomme og flere. I dag er Peter adminstrerende direktør og partner i kommunikationsfirmaet Agents.
Bjarne Ibsen, professor, forsknings- og centerleder
Bjarne Ibsen er født i august 1952 og blev uddannet cand.mag. i 1982 med hovedfag i samfundsfag og bifag i idræt. Fik en ph.d. i statskundskab i 1992.
Bjarne Ibsen har haft flere forskellige akademiske ansættelser bl.a. som lektor i sociologi på Institut for Idræt på Københavns Universitet, afdelingsleder for Afdeling for Historie og Samfundsvidenskab, Forskningsleder på den selvejende forskningsinstitution Center for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning, Lektor og centerleder på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Bjarne Ibsen har skrevet en række videnskabelige artikler gennem sin karriere.
Siden 2006 har Bjarne Ibsen fungeret som professor, forskningsleder og centerleder på Syddansk Universitet i Odense, hvor Bjarne Ibsen har interesse for forskning inden for komplekse organisatoriske sociologiske problemstillinger om sundhed og sport med særligt fokus på frivilligt arbejde i organisationer, frivillige organisationers kendetegn, forhold mellem den frivillige og offentlige sektor samt ændringer i organisationsmønstre og sportspolitik.
Jes Søgaard, professor, cand.rer.soc
Jes Søgaard er født 1954. Jes har Socialvidenskabelig eksamen fra Odense Universitet i 1980/81. Derefter stipendiat og adjunkt på samfundsmedicinske og økonomiske institutter ved Odense Universitet og Århus Universitet i 1980’erne samt gæsteprofessor i kvantitativ sundhedsøkonomi på doktorandinstitutionen Hälso- och Sjukvård i Samhället ved Universitetet i Linköping fra 1984 til 1990. I 1990’erne lektor og senere professor i sundhedsøkonomi ved Center for Helsetjeneste-forskning og Socialpolitik ved Odense Universitet og fra 1998 direktør for Dansk Sundhedsinstitut.
Jes Søgaard har publiceret over 230 skriftlige arbejder internationalt og på dansk om emner inden for sundhedstjenesteforskning i almindelighed og sundhedsøkonomi i særdeleshed.
Har i løbet af sin karriere afholdt mere end 300 foredrag og indlæg om sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi ved konferencer, seminarer o. lign.
Jes Søgaard modtog i 1994 prisen som Årets Sundhedstjenesteforsker fra Helsefondet.
Jes Søgaard sidder i følgende bestyrelses- og udvalgsposter: FOKUS bestyrelsen, Nordisk Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning, Sundhedsstyrelsens Enhed for Medicinsk Teknologi-vurdering, SEDIRK, Advisory Board Hospice Mariager Fjord, en række bedømmelsesudvalg samt ad hoc arbejdsgrupper.
Lizette Risgaard, næstformand i LO
Lizette Risgaard er født i 1960. Lizette er næstformand i LO og har en lang hale af beskæftigelser og poster bag sig. Bl.a. var Lizette, inden hun overtog næstformandsposten hos LO, formand for HK/Service København, og arbejdspladser som TIB, Litografisk Forbund og Husligt Arbejder
Forbund vidner også om Lizette Risgaards mangeårige samfundsrelaterede erfaring. Desuden har Lizette Risgaard bred erfaring som fagligt aktiv – fra tillidsrepræsentant til afdelingsformand og ansættelser i flere forbundshuse, bl.a. som formand for Brancheklubben for fagforeningsansatte i HK København.
Lizette Risgaard har adskillelige uddannelser bag sig; leder-, coach-, og projektuddannelse og talrige kurser såsom FIU, merkonom, organisation, ledelse, samarbejde og økonomi.