Formål
Kræftens Bekæmpelses formål er at bekæmpe kræftsygdomme og deres følgevirkninger. Konkret arbejder vi med forskning, forebyggelse og støtte af patienter og deres pårørende, ligesom vi taler patienternes sag over for myndighederne.
I formålsparagraffen hedder det, at Kræftens Bekæmpelse skal:
- Forebygge kræftsygdommes opståen
- Øge helbredelsesmulighederne
- Begrænse de fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af kræftsygdomme.
Hvis du er interesseret i at se Kræftens Bekæmpelses vedtægter i sin fulde ordlyd, kan du klikke her: Vedtægter.
 |
I 1921 gav en landsindsamling 1,5 mio. kr. til Radiumfondet. For 1.073.462 kr. kunne man således købe 1,75 gram radium, til brug for strålebehandling. De 1,75g. radium ligger i kassen.
Nr. to fra venstre er atomfysikeren Niels Bohr. Længst til højre står professor S.A. Gammeltoft, der var med til at grundlægge Kræftens Bekæmpelse syv år senere. |
Historie
Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i 1904-05, hvor fremtrædende danske læger besluttede at gøre en indsats for at bekæmpe kræft. Det gjorde de i første omgang ved at danne foreningen Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité.
På det tidspunkt havde man netop fundet ud af, at radium havde en helbredende effekt på kræft. Derfor dannede læger og andre interesserede en række komitéer, hvis formål var at skaffe penge til radium, blandt andet i form af landsindsamlinger. For pengene oprettede komitéerne radiumstationer, hvor kræftpatienter kunne blive behandlet. Initiativerne blev i 1912 samlet til Radiumfondet.
I 1928 blev de to foreninger så sammenlagt under navnet ‘Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse’.
Tre indsatsområder
Da ‘Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse’ blev dannet i 1928, var foreningens vigtigste opgave at behandle og helbrede patienterne for kræft. Foreningen skulle desuden ‘støtte den eksperimentelle og kliniske kræftforskning’, ‘sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling’ og støtte ‘nødlidende kræftpatienter’.
De sidste tre områder er faktisk de samme, som foreningen arbejder for i dag - forskning, oplysning og hjælp til patienter og pårørende - mens behandlingen i dag er overtaget af det offentlige.
 |
| Kræftens Bekæmpelses første logo var Skt. Georgs kamp mod dragen. |
Behandling og helbredelse
I den nystartede Landsforening til Kræftens Bekæmpelse, indtog driften af radiumstationerne en dominerende rolle. Et medlemskab indebar dengang, at man havde ret til radiumbehandling, hvis man skulle blive syg. Foreningen havde altså en tydelig helbredelsesorienteret profil.
De andre indsatsområder - ikke mindst kræftforskningen - var dog også vigtige, og netop forskningen valgte foreningen at styrke op gennem 1960’erne og 1970’erne. I 1962 overgik driften af radiumstationerne nemlig til staten, som i øvrigt også havde ydet et stadigt stigende driftstilskud.
Cancerregistret
I 1942 blev grundstenen til Cancerregisteret lagt. Dr.med. Johannes Clemmesen var idémand og drivkraft bag oprettelsen og stod også for driften af registeret helt frem til 1980. I Cancerregisteret er alle danske tilfælde af kræft registreret siden 1.1.1943. Kombineret med vores CPR-nummerregister er det et af de pålideligste cancerregistre i verden.
Cancerregisteret danner basis for den epidemiologiske kræftforskning i Danmark - det vil sige befolkningsforskning baseret på statistik - og ud fra oplysningerne i Cancerregisteret er det muligt at forske i for eksempel årsager til kræft og udbredelsen af kræft. D. 1. januar 1997 overgik Cancerregisteret til Sundhedsstyrelsen, mens Kræftens Bekæmpelse fortsat arbejder med epidemiologisk kræftforskning på basis af registeret.
 |
| Skt. Georg og dragen kommer på frimærke i 1929. |
Biologisk forskning - forskning i celler
Også den biologiske forskning havde - og har stadig - en vigtig plads i Kræftens Bekæmpelse. I 1949 oprettede foreningen et institut for den biologiske forskning under ledelse af professor, dr.med. Julius Engelbreht Holm. Fibiger Instituttet, som det hed helt frem til 1992, var opkaldt efter en af pionererne inden for dansk kræftforskning. Instituttet lå i begyndelsen fysisk på Københavns Universitet, og efter en periode i Lyngby flyttede det i 1973 til sin nuværende adresse som nabo til det daværende Finsen Institut.
Den biologiske forskning - som også kan kaldes celleforskning - arbejder i stigende grad ud fra en forståelse af, at kræftsygdomme opstår på grund af genfejl (mutationer), der især opstår i løbet af ens liv.
Forskning i Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelses forskning foregår i dag både på Kræftens Bekæmpelses egne institutter og ved at uddele penge til forskning i fri konkurrence mellem alle danske kræftforskere. Kræftens Bekæmpelses egne forskere kan søge på lige fod med andre forskere. I dag finansierer Kræftens Bekæmpelse cirka halvdelen af al dansk kræftforskning.
Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses forskning her: Kræftforskning.
 |
| I 1970'erne gjorde denne sløjfe opmærksom på kampen mod kræft. |
Informations- og oplysningsarbejdet bygges op
Foruden forskningen udbyggede Kræftens Bekæmpelse i starten af 1980'erne det forebyggende informations- og oplysningsarbejde. Formålet er, at resultaterne fra forskningen skal formidles bredt med et forebyggende mål for øje - nemlig hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få kræft. Oplysningsarbejdet har også til formål at hjælpe patienter og pårørende til at få større viden om sygdommen og dens behandling.
Og så kom patientstøttearbejdet
Fra midten af 1980’erne begyndte det tredje indsatsområde at tage form, nemlig arbejdet med støtte til kræftpatienter og deres pårørende.
Foreningen driver nu større og mindre kræftrådgivninger fordelt over hele landet. Her kan kræftpatienter og deres pårørende blandt andet få psykolog- og socialrådgiverhjælp.
Desuden blev telefonrådgivningen Kræftlinien oprettet i 1989. Her kan kræftpatienter og deres pårørende få personlig og professionel rådgivning.
 |
| Det nuværende logo er velkendt i den danske befolkning. I 1980 fik logoet tildelt den prestigefyldte IG-pris af Dansk Designråd. |
Arbejdet i dag
I dag arbejder Kræftens Bekæmpelse stadig inden for de tre hovedområder - forskning, oplysning og patientstøtte - ligesom vi taler patienternes sag over for myndighederne. Kræftens Bekæmpelses stemme har tyngde, da foreningen er en af landets største, og repræsenterer mange medlemmer og aktive frivillige.
Kræftens Bekæmpelse har hele tiden været en medlemsorganisation og har arbejdet for indsamlede midler. Det gør vi også i dag, hvor kun en lille del af af pengene til arbejdet kommer fra det offentlige i form af tilskud fra tips- og lottomidlerne.
Du kan læse mere om, hvordan danskerne støtter kræftsagen, og hvad pengene bruges til her: Økonomi