Sitemap

OM KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Indsamlingsetik

Kræftens Bekæmpelse er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, som er en sammenslutning af indsamlingsorganisationer. 
 
ISOBRO arbejder for at fremme fælles interesser og sikre en sund og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren. 
 
Læs mere om sammenslutningen her: 
isobro.dk

 
Som medlem af ISOBRO har Kræftens Bekæmpelse tilsluttet sig brancheorganisationens indsamlingsetiske retningslinjer.

Retningslinierne er beskrevet i to dokumenter:

  • Del A, som omfatter retningslinier og minimumskrav der gælder for alle medlemmer af ISOBRO. Læs retningslinjerne her: Del A

  • Del B, som omfatter Kræftens Bekæmpelses egne retningslinier for foreningens indsamlingsarbejde. Læs mere nedenfor.

 

Del B: Indsamlingsetiske Retningslinier

Kræftens Bekæmpelses implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier

 

1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver
 
1.1
Frivillige indsamlere
Der udarbejdes til hver indsamling en ”indsamlervejledning”, der udsendes eller uddeles forud for indsamlingen.
 
1.2 Børn som indsamlere
Idet Kræftens Bekæmpelse også er en sag for alle, er børn naturligvis velkomne til at deltage som indsamlere på samme vilkår som alle andre - dog således: hvis du er 10 år eller derunder skal du følges med en person over 18 år, hvis du er mellem 11 - 18 år, skal du følges med en person, der er over 11 år.
 
1.3 Ansættelse af børn
Vedrørende ansættelse af børn henholder vi os til gældende lovgivning.
 
1.4 Brug af eksterne fundraisere
Det er politisk vedtaget, at Kræftens Bekæmpelse indtil videre ikke betaler for eksterne fundraisere til faste, tilbagevendende opgaver – uanset om der er tale om telemarketing, face-to-face fundraising eller anden form for fundraising med direkte dialog.
 
1.5 Sponsorsamarbejde
Kræftens Bekæmpelse udarbejder individuelle samarbejdskontrakter til alle de sponsorsamarbejder, der ligger ud over foreningens almindelige massemarkedsføring. 
 
Massemarkedsføringen over for virksomheder omfatter virksomhedsmedlemskaber, forskningsgaver og lign. De individuelle samarbejdskontakter adresserer kriterier for det pågældende samarbejde, herunder f.eks. logoanvendelse, medieomtale, garantisum, min. beløb pr. solgt enhed, godkendelsesprocedurer for ekstern markedsføring/reklamemateriale m.v.

  Til top

2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi - den åbne dørs princip
 
2.1
Målsætning
Kræftens Bekæmpelses overordnede målsætning er et liv uden kræft – en målsætning som realiseres gennem følgende tre-strengede indsats:

  • Forebyggelse – for at hindre at kræftsygdomme opstår
  • Forskning – for at øge mulighederne for helbredelse
  • Patientstøtte – for at hjælpe de mennesker, der rammes.

Læs mere her: Foreningens 3 hovedindsatsområder
 
2.2 Økonomisk støtte
Kræftens Bekæmpelses økonomiske politik er, at midler, som indsamles et givent år, udgør det budget-mæssige grundlag for aktiviteter, som gennemføres det efterfølgende år.
 
Foreningens hovedbestyrelse prioriterer fordelingen mellem de tre indsatsområder og godkender de enkelte projekter inden for hvert af disse områder med henblik på at optimere den overordnede målsætning om et liv uden kræft.
 
Modtagne beløb til øremærkede formål anvendes i overensstemmelse hermed.
 
2.3 Organisation
Læs om hvordan Kræftens bekæmpelse er organiseret
 
2.4 Ulønnet arbejde
Medlemmer af hovedbestyrelsen arbejder frivilligt/ulønnet.
 
2.5 Frivillighedspolitik
Læs om de frivilliges rettigheder, forpligtelser og opgaver her: Kræftens Bekæmpelses frivillighedspolitik. 
 
2.6 Politik vedr. arbejdsforhold
En sådan politik indgår i foreningens normer.
 
2.7 Valg af samarbejdspartnere
I Kræftens Bekæmpelse valg af samarbejdspartnere kan bl.a. indgå følgende forhold:

  • at de respekterer international lovgivning og konventioner vedtaget af de Forenede Nationer
  • at omsætningen ikke overvejende hidrører fra produktion eller handel med våben
  • at omsætningen ikke hidrører fra fremstilling af tobak
  • at basale menneskerettigheder overholdes
  • at der udvises ansvarlig omgang med naturens ressourcer og miljøet
  • at samarbejdspartneren har en kollektiv overenskomst gældende for firmaets personale.

2.8 Informationspolitik
Kræftens Bekæmpelse kommunikerer åbent og troværdigt sine mål, resultater og holdninger ved :

  • altid at stille op, når emnet er relevant for foreningens arbejde
  • at være åbne og tilgængelige. Og altid være parate med supplerende information, når omverdenen ønsker det
  • at reagere hurtigt på henvendelse fra journalister, så pressen inden for en time kan få fat på den rigtige talsperson
  • at det er den ansvarlige leder eller specialisten, der udtaler sig på et givent område
  • at mediekontakter principielt altid håndteres igennem Kommunikationsafdelingen, som svarer døgnet rundt
  • at al viden og forskning skal være offentlig tilgængelig.

  Til top

3. Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler - den redelige kommunikation
 
3.1
Udgifter til rejser og repræsentation
Instrukser vedr. udgifter til repræsentation, rejser etc. er beskrevet under foreningens personaleadministrative regler på foreningens intranet. Instrukserne omfatter kun medarbejdere, ikke de frivillige.
 
3.2 Genbrugsbutikker
Når der oprettes ” igen”-forretninger er determinanterne:

  • geografisk spredning og befolkningsmasse
  • tilgængelighed og parkeringsmuligheder for kunder
  • økonomi.

Hvorvidt foreningen skal købe eller eje de lokaler, der benyttes, besluttes ud fra en rentabilitetsberegning, således at der vælges den løsning, der er mest optimal for foreningen.
 
3.3 Lønpolitik
Lønniveauet for medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse tager udgangspunkt i de enkelte faggruppers aflønning inden for statens område.

Foreningen har egne overenskomster inden for akademikere, overlæger, HK'ere, socialrådgivere, sygeplejersker, hospitalslaboranter og edb-medarbejdere (Prosa). De meget få medarbejdere, der ikke omfattes af én af de nævnte overenskomster aflønnes efter overenskomsten mellem Finansministeriet og det respektive fagforbund. 
 
Overenskomsterne følger de samme perioder som statens aftaler, og når de genforhandles, sker det inden for CFU-rammen, hvilket bl.a. betyder, at generelle lønreguleringer sker med den samme procentsats og på samme tid som inden for staten. Kørselsudgifter og rejseomkostninger - herunder overnatning - honoreres ligeledes i overensstemmelse med reglerne på statens område.
 
Den administrerende direktør aflønnes efter kvalifikationer.
 
Foreningens lønstruktur er den samme, som har været gældende på statens område i en årrække, hvilket har været naturligt, da mange medarbejdere rekrutteres fra det offentlige.
 
Kræftens Bekæmpelses personalepolitik ligger på foreningens intranet.
 
3.4. Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse har besluttet at outsource forvaltningen af foreningens værdipapirer. Hovedbestyrelsen har endvidere fastlagt regler for investering og placering af formuen.
 
Det er fastlagt:

  • at der må investeres i både danske og udenlandske værdipapirer
  • at maksimalt 30 % af investeringerne må foretages i aktier
  • at foreningen ikke må investere for lånte penge
  • at foreningen skal holde sig fra high risk investeringer
  • at udgangspunktet i relation til Kræftens Bekæmpelses investeringer vil være, at de virksomheder, der indgår i porteføljen, respekterer international lovgivning og konventioner vedtaget af internationale organisationer
  • at virksomhedens omsætning ikke hidrører fra produktion eller handel med tobak samt
  • at virksomheden overholder de basale menneskerettigheder.

  Til top

  Tilbage



Sidst ændret: 16-04-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen