Sitemap

OM KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Patientstøtte

Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning til kræftpatienter og deres pårørende. Erfaringerne fra rådgivningsarbejdet er et værdifuldt grundlag for foreningens arbejde med at sikre mennesker med kræft optimale muligheder for at leve et godt liv trodt sygdommen og dens følgevirkninger.

 

15 kræftrådgivninger i Danmark
Kræftens Bekæmpelse har 15 kræftrådgivninger fordelt i landets 5 regioner, som tilbyder gratis rådgivning og støtte fra en professionel rådgiver. Alle, der henvender sig, får tilbudt en samtale. Samtalen kan foregå telefonisk eller ved personlig henvendelse. Rådgivningerne har et tæt samarbejde med frivillige, der ud fra deres erfaringer yder hjælp og støtte.

Se kræftrådgivningerne

Projekt Livsrum
Kræftens Bekæmpelse og Realdania vil sammen bygge syv nye kræftrådgivninger for kræftramte og deres pårørende. Projektet kaldes for Livsrum. For at komme så tæt på borgerne som muligt, skal rådgivningerne placeres tæt på de store kræftbehandlende sygehuse.

Se Livsrums hjemmeside

Til top 

Ring til Kræftlinjen på 80 30 10 30 for at få gratis rådgivning
Kræftlinjen - Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning
Kræftlinjen er en gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende og andre, som har brug for rådgivning i forbindelse med kræft. Ved telefonerne sidder professionelle rådgivere, der har viden om kræft og om de problemer, der kan opstå i forbindelse med sygdommen.

Kræftlinjen

Til top 
 

RehabiliteringsCenter Dallund
Mange kræftpatienter har belastende senfølger af sygdom og behandling, som betyder, at deres arbejdsevne og livskvalitet er stærkt nedsat.

RehabiliteringsCenter Dallund, som er ligger i Søndersø på Fyn, kan tilbyde et seks-dages rehabiliteringsophold. Centret henvender sig til kræftpatienter, der er færdig med behandlingen og skal videre med livet igen. Opholdene er tilpasset den enkelte patient.

Visitation skal ske gennem den pågældende patients region.

www.dallund.dk

Til top
 

Særlige fokusområder

Pårørende
Kræft rammer hele familien. Derfor skal patientens nærmeste pårørende have ret til at blive inddraget mest muligt i forløbet. Sundhedspersonale bør opfatte en pårørende, som et menneske, der på en gang er en ressourceperson i forhold til patienten, og samtidig selv har brug for information.

For at kunne være ressourceperson har den pårørende brug for relevant information om kræftsygdommen samt om behandlings- og plejeplan. Samtidig har den pårørende i mange tilfælde brug for vejledning og støtte til sig selv i forhold til at tacle en svær livssituation med belastninger af psykisk, social og økonomisk karakter.

Børn og sorg
Børn, der mister forældre eller søskende, har brug for hjælp til at komme igennem sorgen. Via projektet 'OmSorg' har Kræftens Bekæmpelse søgt at inspirere og støtte lærere og pædagoger til at kunne varetage denne vigtige opgave. Vi har arbejdet for at etablere et netværk, der støtter børn og unge over hele landet. Kræftrådgivningerne yder ligeledes støtte til børn og voksne, der har mistet.

Kræft og arbejde
Når en medarbejder får kræft kan usikkerhed, manglende viden og misforståelser føre til forskellige problemer på arbejdspladsen. Med projektet 'Kræft og arbejde' har vi udarbejdet nogle redskaber med henblik på at mindske problemerne, blandt andet har vi skrevet en håndbog til virksomhedsledere. Håndbogen indeholder informationer og en række konkrete forslag til, hvordan en virksomhed kan håndtere problemer i forhold til en kræftsyg medarbejder.

Mænd og kræft
Vi har gennem en årrække haft 'mænd og kræft' som et særligt emne, fordi vi ønskede mere viden om, hvordan mænd reagerer på at få kræft, og hvad der er særlig vigtigt for mænd med kræft. Denne viden er samlet i:

  • 'Breve fra mænd med kræft' - en bog om breve fra 81 mænd.
  • 'Mænd med kræft - en interviewundersøgelse' - en videnskabelig rapport.
  • Et handlingskatalog, udsendt til sygehusafdelinger, der kommer med forslag til, hvad personalet på sygehusene kan gøre

Palliation - Støtte til uhelbredeligt syge
Kræftens Bekæmpelse arbejder for at døende kræftpatienter og deres pårørende har valgmuligheder og får tilbud, som sikrer, at døden, og tiden op til døden, bliver så symptomfri og værdig som mulig. Det er vores ønske, at der over hele landet skal være hospices, palliative teams og særlige sengeafsnit på sygehusene, som et gratis tilbud til patienterne.

Frivillige på sygehuse
For at styrke og udvikle det frivillige arbejde til gavn for kræftpatienter indlagt på sygehusene har Kræftens Bekæmpelse igangsat projekter på flere sygehusafdelinger i landet. Her hjælper frivillige med opgaver, der ligger uden for sundhedspersonalets arbejdsfelt.
 

Til top

Tilbage

  •  




Ansvarlig: Afdelingssekretær Ebba Johnsen

Sidst ændret: 18-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen