Kræftens Bekæmpelses vedtægter kan konkretiseres i nedenstående:
Vision
Kræftens Bekæmpelses vision er
Liv uden kræft
Denne vision nås ved at
- Forebygge, at kræftsygdomme opstår
- Øge mulighederne for helbredelse
- Hjælpe de mennesker, der rammes
-
Mål og midler
Kræftens Bekæmpelses mål er at være befolkningens talerør i kræftrelaterede anliggender. Det er Kræftens Bekæmpelses overordnede mål at reducere antallet af kræftdødsfald med 7.000 i løbet af de kommende 15 år. I dag overlever hver anden, der får kræft - om 15 år skal det være to ud af tre.
Kræftens Bekæmpelse vil i de kommende år arbejde på at få den danske befolknings opbakning til sin vision ved at sætte særlig fokus på følgende indsatser og mål:
Forebyggelse
- omsætte ny viden fra kræftforskningen til forebyggelse
- udbrede kendskabet til forebyggelse af kendte og nye kræftformer
Forskning
- Sikre forskning af høj international kvalitet
- Sikre at resultaterne af kræftforskningen anvendes til gavn for patienterne
Patientstøtte
- Gøre det muligt for alle kræftramte at få optimal rådgivning og støtte
- Sikre gode, effektive, sammenhængende og velinformerede patientforløb
Det politiske arbejde
- Medvirke til gennemførelse af Den Nationale Kræftplan
- Medvirke til nye landvindinger inden for sundhedsfremme og patientbehandling
Kommunikation
- Kommunikere holdninger, mål og resultater
- Sikre forankring i befolkningen ved at være Danmarks førende videnformidler på kræftområdet
Ovenstående mål og indsatser hviler på:
- Solid og dokumenteret viden
- Et sikkert økonomisk grundlag
- Opbakning i medlemsorganisationen
Udover de fem prioriterede overordnede mål arbejder afdelingerne med mål, der er specifikke for dem.
Strategier
Være talerør for kræftpatienter og deres pårørende
- Opfange og varetage kræftpatienters behov og interesser
- Øge kræftpatienters og pårørendes viden og forbedre deres muligheder for aktiv medvirken i sygdomsbekæmpelsen
- Sikre kræftbehandling på et højt internationalt niveau
- Sikre dialog mellem kræftpatienter, behandlere og beslutningstagere
- Yde psykologisk og social støtte for kræftpatienter og deres pårørende
- Skabe åbenhed om kræftsygdomme
Påvirke beslutningstagere og befolkningen i aktiv dialog
- Klare politikker og holdninger med patienten i centrum
- Skabe modtagelighed/motivation for forebyggelsesbudskaber
- Sikre det fornødne datagrundlag
Forbedre kommunikation ved
- At være anerkendt og slagkraftig repræsentant i kræftsagen
- At kommunikere klart og enkelt, så budskabet høres og forstås af alle danskere
- At udnytte massekommunikation, herunder internettet, aktivt så Kræftens Bekæmpelse bliver Danmarks førende kræftportal
- At få informationer af relevans for Kræftens Bekæmpelse ind i foreningen og inddraget i arbejdet
Øge viden om kræft
- Gennem forskning, rådgivning og videnbanker
- Støtte til ekstern forskning (for eksempel klinisk forskning, grundforskning, epidemiologisk forskning, psykosocial forskning)
- Sikre at tildeling af forskningsmidler sker i fri konkurrence
- Forbedre undervisning og oprette forskningsprofessorater
Sikre de økonomiske ressourcer gennem finansiering fra
- private
- erhvervslivet
- fonde
- det offentlige
- respekt for de indsamlede midler
idet alle har et medansvar for at sikre det økonomiske grundlag for Kræftens Bekæmpelses aktiviteter
Medlemsorganisationen
- Gøre brug af den folkelige og demokratiske forankring
- Styrke den aktive indsats fra frivillige i foreningens arbejde
- Styrke det regionale arbejde
- Forblive en ikke-kommerciel forening
Ressourcer
- Professionel og kompetent medarbejderstab
- Frivillige medarbejdere
- Solid økonomi
- Netværk til gavn for kræftsagen på alle niveauer eksternt og internt
- En moderne IT-teknologi, der understøtter en tværorganisatorisk integration
- Tværfaglig synergi
Den politiske ledelse
Kræftens Bekæmpelse er en politisk styret forening. I et politisk styret system er ledere og medarbejdere på alle niveauer forpligtet til at orientere sig om overordnede politiske beslutninger. Ledere og medarbejdere skal have fornemmelse for og viden om mulighederne og grænserne for handling.
Kræftens Bekæmpelse giver sine ledere og medarbejdere råderum til at løse opgaverne.
Foreningens administrerende direktør er sammen med chefgruppen ansvarlig for:
- At formulere og fremlægge de nødvendige politiske forslag for forretningsudvalget og hovedbestyrelsen
- At implementere de af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen vedtagne beslutninger, herunder sikre deres forankring og daglige drift
For så vidt angår kræftforskningens indhold er forskeren uafhængig af den politiske ledelse. De overordnede rammer fastlægges af den administrative og politiske ledelse.
Den daglige ledelse
Chefgruppen har et overordnet ansvar for
- Et konstruktivt og tværfagligt samspil mellem afdelingerne i Kræftens Bekæmpelse
- En optimal interaktion og sammenhæng mellem foreningens samlede aktiviteter og dens værdiskabelse
- At Kræftens Bekæmpelse er førende inden for de områder, der kan fremme visionens opfyldelse
- At indgå i konstruktiv dialog med foreningens interessenter
Chefgruppen har ansvaret for, at foreningens personalepolitik implementeres, hvilket blandt andet indebærer:
- Klare mål og succeskriterier samt præcise krav til medarbejderne
- Delegering af opgaver, ansvar og kompetence så
langt som muligt under hensyntagen til medarbejdernes viden, erfaring og potentiale
- At give hyppig og konstruktiv feedback
- At sikre åbenhed, dialog og konstruktiv kommunikation om mål, udfordringer, problemer og resultater
- Kvalificering af beslutninger gennem involvering af relevante medarbejdere
- At skabe grundlaget for et udfordrende, interessant og tværfagligt arbejdsmiljø
- Afholdelse af årlige medarbejderudviklingssamtaler
Den interne samarbejdsstruktur
Koordineret ledelse skal føre til mere samarbejde og synergi på tværs i foreningen. Når der er et reelt behov for en konkret aktivitet er det ledelsens opgave at sikre, at de nødvendige ressourcer er afsat hertil.
Chefgruppe – mellemleder koordination
Der tænkes afholdt ca. to årlige møder mellem chefgruppen og gruppen af mellemledere om målrealisering og foreningsrelevante emner
Projektgrupper
Projektgrupper dannes, når der er et reelt behov for at arbejde sammen på tværs om et fælles aktuelt emne. Initiativet kan tages af alle, men grupperne skal godkendes af relevante chefer og/eller mellemledere, og ressourceforbrug skal aftales.
Kompetencenetværk
Permanente og ad hoc vidennetværk på tværs af afdelinger, som mødes efter behov. Netværkene kan også supplere sig med eksterne samarbejdspartnere. Oplysninger om sådanne netværk skal kunne findes på intranettet.
Tværgående idekataloger
For at inspirere hinanden på tværs af afdelinger skal der skabes mulighed for ideudveksling på mange niveauer. Udgangspunktet for sådanne idekataloger på intranettet kan være: Hvordan løser I en given opgave?
Onsdag morgen
Første onsdag hver måned afholdes fællesmøde på Strandboulevarden for medarbejdere fra hele landet, der har mulighed for at være til stede. Indholdet må gerne lægge op til debat. Der skal på møderne også ske en synliggørelse af afdelingernes planer, projekter og budgetter.
Medarbejderseminar
Afholdes for alle medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse hvert andet år.
Udvalg
Den interne samarbejdsstruktur understøttes af en konstruktiv brug af Sikkerhedsudvalg, Hovedsamarbejdsudvalg m.fl. som led i den dialogbaserede ledelse.
Kulturen
Kulturen i Kræftens Bekæmpelse bygger på den danske tradition for demokrati, åbenhed og humanisme. Kvalitet og troværdighed søges sikret ved respekt for faglig viden herunder veldokumenterede videnskabelige resultater. Foreningen er ikke-kommerciel.
Kræftens Bekæmpelses ledelse sker gennem dialog.
Den åbne dialog eksisterer på alle niveauer i foreningen. Dialogen skal være med til at skabe den bredde, der sikrer læring, udvikling og nytænkning. Dialogen er en nødvendighed, for at foreningen kan nå frem til et fælles handlingsgrundlag. Og uenighed forud for beslutningsprocessen kan forøge kvaliteten af beslutningsgrundlaget. Når beslutning er truffet, må der til gengæld være fælles fodslag.
Enhver leder/medarbejder kan komme ud for forhold, der bør anfægtes. I sådanne forhold har man pligt til at gå til sin nærmeste overordnede. Ved forhold af særlig alvorlig karakter er lederen /medarbejderen desuden forpligtet til at følge, hvorvidt henvendelsen fører til handling. I modsat fald må lederen/medarbejderen gå videre op i ledelsessystemet.
Kommunikation skal være direkte, åben, tovejs og afbalanceret. Information skal være så direkte som mulig, og det skal sikres, at den når alle relevante medarbejdere. Kommunikationen skal været præget af opsøgende nysgerrighed.
Gensidig tillid skal skabes gennem åbenhed, ligeværdighed og tilgængelighed på alle niveauer i foreningen, idet dette skaber selvstændige og modige medarbejdere, og giver tryghed, risikovillighed, samarbejdslyst og korpsånd.
Gensidig respekt skal udvises på alle niveauer i foreningen, såvel menneskeligt og fagligt som hierarkisk. Denne respekt kan for eksempel udvikles gennem øget kendskab til hinandens arbejde, faglighed og personlige forhold samt gennem påskønnelse af den enkeltes indsats. Der skal udvises respekt for fastlagte arbejdsprocedurer og forretningsgange.