Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
En OmSorg-handleplan hjælper lærere og pædagoger, når et barn oplever fx kritisk sygdom i hjemmet, dødsfald eller alvorlig ulykke.
OmSorg-handleplaner hjælper skoler og institutioner
OmSorg har i snart 15 år arbejdet med at inspirere skoler, daginstitutioner, fritidshjem o.lign. til at udarbejde OmSorg-handleplaner.
Erfaringerne viser nemlig, at jo mere forpligtede de ansatte på den enkelte institution føler sig overfor opgaven, jo bedre hjælp gives der til de ramte børn.
En OmSorg-handleplan giver præcise retningslinjer for, hvordan man som skole eller institution handler i forskellige krisesituationer. Fx når et barn mister en forælder, en af skolens/instititutiones børn eller ansatte dør, eller et barn oplever alvorlig kritisk sygdom i hjemmet. Samtidig forpligter planen de ansatte til at handle, hvilket kun er til de ramte børns fordel.
Målet er, at alle skoler og institutioner har en OmSorg-handleplan
Udviklingen i antallet af skoler, der har en OmSorg-handleplan

I dag har 96 % af landets skoler og 85 % af daginstitutionerne en OmSorg-handleplan. Ud af de 15 % af daginstitutionerne, som endnu ikke har en plan, er hver 4. i gang med at udarbejde en. Vores ambitionsniveau er 100 % dækning på grundskoleniveau og i daginstitutioner.
Udviklingen i antallet af daginstiutioner, der har en OmSorg-handleplan

Endelig er det vores ambition, at kommuner og regioner i højere grad går aktivt ind og støtter skoler og institutioner i deres sorgarbejde og påtager sig det overordnede ansvar for planernes implementering.
Vedligeholdelse og udbygning
For at sikre at en OmSorg-handleplan forbliver et dynamisk redskab, er det nødvendigt at vedligeholde og revidere planen i takt med, at man får nye erfaringer. Det kan man gøre ved fx at spørge sig selv: Hvad har virket godt, hvad har virket mindre godt, og hvad kan gøres bedre? Og derefter skrive det ind i planen.
På den måde sikrer man, at planerne bliver ved med at være et aktivt og brugbart redskab til støtte for børn i sorg.
Sådan laver I en OmSorg-handleplan
Hvis jeres skole eller institution endnu ikke har en OmSorg-handleplan, kan I finde yderligere hjælp i Kræftens Bekæmpelses to idékataloger:
Eller kontakte:
Per Bøge, E-mail: phb@cancer.dk, tlf. 3525 7532 eller
Jes Dige, E-mail: jd@cancer.dk, tlf. 2012 2209
Du kan læse et eksempel på, hvordan en Omsorg-handleplan virker i praksis her.
Læs mere
Forfatter og redaktør: Henriette von Irgens-Bergh, cand.mag.
Sidst ændret: 21-03-2012
Nøgleord på siden: