Sitemap

OMSORG

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: solsort og snefnug

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undervisningsmaterialer

En af hjørnestenene i OmSorgs indsats er vores undervisningsmaterialer. Materialerne er udarbejdet med det formål at støtte og give inspiration til lærere og pædagoger, der ønsker at tage hånd om børn i sorg. 

  

 

De forskellige undervisningsmaterialerne kan bruges direkte i undervisningen, og beskæftiger sig bredt med emner som følelser, tro og forandring men også med mere konkrete emner som sygdom, død, tab og sorg. 

Andre voksne, fx forældre og andre pårørende, kan også have stor gavn af materialerne. Blandt andet som igangsættere for den svære samtale med børn om tab, sorg og død.

Du kan læse mere om de forskellige undervisningsmaterialer nedenfor. De kan bestilles via dette link. Her kan du også få oplysninger om priser m.v.

 

Om Sorg – når nogen man elsker dør (6.-8. klasse)
Hæftet behandler temaet børns følelser og reaktioner i forbindelse med sygdom og død blandt de nærmeste. Bl.a. behandles emner som livets cyklus, det at miste, sorg, døden og dødsbegrebet, begravelse og tro, samt behovet for at støtte hinanden i sorgen.

 

OmSorg – når bånd brister (3.-5. klasse)
Hæftet er en bearbejdning af "Når nogen man elsker dør" med henblik på arbejde i de mindre klasser. Hæftet rummer de samme afsnit som ovenstående, men fokuserer i højere grad på begrebet "de symbolske tab", som fylder meget i mindre børns begrebsverden.

 

OmSorg – når hjertet gør ondt (børnehaveklasse – 2. klasse)
Hæftet er et idékatalog om børns følelser, tab, sorg og forhold til døden – beregnet på de yngste skoleklasser. Materialet kan også anvendes som inspiration, hvis man som underviser møder en elev, der bærer på en stor sorg.

 

OmSorg Når små børn sørger (0-6 år)
Et inspirationsmateriale til arbejdet med de 0-6-årige børn i børnehave, vuggestue og dagpleje. Materialet giver en lang række bud på, hvordan pædagoger og dagplejere kan inddrage emner som tab, sorg, død og kirkelige handlinger i det daglige arbejde med de mindste børn.

 

OmSorg – handleplan. Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg
Manualen beskriver, hvordan hele skolen kan være fælles om at handle, når et barn mister en nær pårørende. Eller når en elev eller lærer på skolen bliver alvorligt syg eller dør. Når man sammen udarbejder en OmSorg-handleplan, bliver det lettere at handle, når nogen mister. At have fælles rammer at handle ud fra er så langt at foretrække, frem for at lade tilfældighederne råde i en kritisk situation.

 

OmSorg handleplan 0-6 år
Et idékatalog for vuggestuens, børnehavens og dagplejens møde med børn i sorg. Manualen beskriver, hvorledes vuggestuer, børnehaver og dagplejer kan være fælles om at handle, når et barn mister nære pårørende, eller et barn eller en pædagog bliver alvorligt syg eller dør.

 

OmSorg Tilbage til skolen? 
En manual om vigtigheden af kontinuerlig kontakt mellem skole, hospital og hjem under kræftramte børns langvarige indlæggelse. Det er målet at materialet kan medvirke til, at det kræftramte barn bevarer en uhyre vigtig kontakt til skole og kammerater under et særdeles belastende sygdomsforløb.

 

OmSorg Tilbage til Daginstitutionen? 
Et idékatalog til pædagoger og dagplejere, som har et kræftsygt barn i daginstitutionenen eller dagpleje.

 

Sorgens ansigt
Et undervisningsmateriale for voksne om den svære samtale med børn i sorg. Materialet "Sorgens ansigt" består af en undervisningsbog, samt en dvd med klip fra en lang række samtaler rådgiver i Kræftens Bekæmpelse Jes Dige har haft med børn i sorg.

Undervisningsbogen og dvd'en giver tilsammen vigtige redskaber til, hvordan man, hjælper sorg- og kriseramte børn videre i hverdagen.

Materialet sælges kun samlet.

At miste
30 essays om at miste, skrevet af unge i 8.-10. klasse. De 30 essays giver bud på, hvad sorg er, og hvordan det føles. Men også at det er muligt at komme igennem selv svære tab.

Essaysamlingen kan downloades gratis.

 
Download essaysamlingen


For Evigt Borte
126 digte om at miste, skrevet af børn og unge mellem 7 og 17 år. Digtene handler om alt det, der med mellemrum gør ondt i børns liv og rammer, når vi mindst venter det. Om at miste forældre fordi de dør - eller fordi de bliver skilt - eller bare forsvinder ud af ens liv. Om at savne, om tab, sorg, angst, ensomhed, skyld og skam. Alt det som gør så ondt på børn og unge, fordi omgivelserne - de voksne - ofte reagerer kejtet og uforstående. Men digtene er også en hyldest til håbet, kærligheden, glæden og den umættelige appetit på livet.

Digtsamlingen er udsolgt men kan lånes på dit lokale Center for Undervisningsmidler.

Solsort og snefnug
Solsort og snefnug handler om sorg - en følelse, der kan beskrives og behandles på mange måder. I bogens 12 noveller fremstår sorgen som en uafviselig del af tilværelsen. Bogen er derfor ikke kun sørgelig, men kan tværtimod opfattes som begyndelsen til en ny og anderledes måde at leve på og møde tilværelsens mangfoldighed på.

OmSorg – når livet går sin vej
Dvd. En lille tegnefilm om børns tanker om, hvad der mon sker, efter man er død. Filmen blev Oscar-nomineret i 1999. Udgivet som dvd 2008.

 

Dvd - Når børn mister
1. og 2. Når børn mister - de andre har også prøvet det
3. Når børn mister - far er død
4. Når børn mister - hans mor er død
5. Når børn mister - man må gerne græde i skolen

Produceret for DR af: TV-DOK, 2002
Tilrettelagt af Ulrik Holmstrup og Else Bro Thuestad
Fotograf: Lars Schou
Lyd: Keld Ove Hansen
Klip: Charlotte Riis
Musik: Søren Bødker Madsen
Producent: Ulrik Holmstrup
Spilletid: 144 min.

 

Da Sara fik kræft
'Da Sara fik kræft - og alt blev anderledes' henvender sig både til børn, der selv har fået kræft, og til deres skolekammerater, som gennem bogens historie får et indblik i, hvad der sker, når et barn får kræft. Bogen kan danne grundlag for samtale om kræft med både barnet selv og skolekammeraterne.

 

Da Gustavs søster blev syg
Læs den fiktive historie om Gustav, der har en kræftsyg søster. Bogen handler om de svære tanker og situationer, som naturligt opstår, når man har en søster eller bror, der er alvorligt syg.
Bogen henvender sig både til søskende og deres kammerater.

 

Særtilbud
Gratis bog: Sammen om sorg
Rita Poulsen, Kræftens Bekæmpelse, 2003.
Bogen er en manual til pædagogisk personale. Den beskriver detaljeret, hvordan man planlægger og gennemfører en samtalegruppe for børn i sorg. Bogen kan bestilles så længe lager haves, og man skal betale for forsendelsen. Bestil hos Rådgivningen i Hillerød: 
hillerod@cancer.dk eller 48 22 02 82.

 

OmSorg Samtalekort
200 samtalekort (100 med billeder og 100 med ord) til inspiration ved den svære samtale med børn og unge i sorg.

Kortene er målrettet brugen i sorggrupper, men kan også anvendes i andre sammenhænge, hvor voksne ønsker at hjælpe børn i sorg.

Udgivelsesår 2010



Forfatter og redaktør: Henriette von Irgens-Bergh, cand.mag.

Sidst ændret: 26-04-2012


Nøgleord på siden: solsort og snefnug
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Telefon: 35 25 75 00
Email: info@cancer.dk

Kontakt OmSorg:
Per Bøge, phb@cancer.dk
Telefon: 35 25 75 32
Jes Dige, jd@cancer.dk
Telefon: 20 12 22 09

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket