Sitemap

OMSORG

Del med andre Print

Sorggrupper for børn og unge

I en sorggruppe får børn mulighed for at dele deres tabsoplevelse med jævnaldrende, der også har oplevet at miste.      
 


Optagelse til Kræftens Bekæmpelses sorggrupper
Optagelse til grupperne sker gennem visitation – typisk via henvendelse fra forældre/pårørende, PPR, skole, sagsbehandler eller via forældre, som får rådgivningssamtaler i en af Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre.

Du kan se en oversigt over Kræftens Bekæmpelses rådgivninger her. Det er den enkelte rådgivning, der har ansvaret for sorggrupperne, og som står for optagelse til grupperne.



Sorggrupper i skolerne bringer hjælpen tættere på barnet
Når børn i skolen møder sorg, er det nærliggende, at der findes en sorggruppe på skolen, som de kan deltage i efter skoletid.

Det er nærliggende af flere grunde. Vi ved, at en gennemsnits kommuneskole med 500 børn, statistisk set, vil have mellem 5 og 15 børn som har mistet en forælder og nye vil komme til hvert år. Disse børn opholder sig i skolen i en stor del af deres vågne tid, og derfor er det oplagt, at de har voksne i nærheden, som de er fortrolige med - og som de kan tale med om deres sorg. Børn går ind og ud af deres sorg - og det er ikke altid, at sorgen kan vente til det næste møde. Derfor kan det også være en hjælp for dem, at de kan opsøge og være sammen med ligestillede kammerater imellem møderne.

I forbindelse med strukturreformen er mange af landets sorggrupper desværre blevet nedlagt. Det betyder, at der lige nu er endnu større mangel på tilbud til børn, der mister en forælder end hidtil. Tanken er, at ved at have sorggrupper i skolen vil man dels øge antallet at hjælpemuligheder generelt, dels sikre hjælpens tilgængelighed, så man ikke fx behøver at have bil i familien for at kunne deltage i en sorggruppe.

Sorggruppelederen på skolen vil kunne følge barnet gennem en svær periode i livet og vil hurtigt og personligt kunne kontakte og forpligte det berørte barns klasselærer og øvrige lærere i det omfang, det kan være med til at støtte barnet gennem den svære tid. Sorggruppelederen kan ligeledes være en god sparringspartner for læreren, der har barnet til daglig, og som til tider kan have spørgsmål, der vedrører barnets trivsel og kontakten til de/den berørte forælder, som også kan have brug for støtte.

Skolerne har gennem deres Omsorg-handleplaner allerede forpligtet hinanden på aktivt at støtte og hjælpe børn i sorg. Økonomi og manpower til grupperne kan typisk allokeres fra specialundervisningen eller lign. (det er vores erfaring, at et barn i sorg, som ikke modtager ansvarlig voksen hjælp - oftere end andre børn - får brug for specialister på grund af indlæringsvanskeligheder).

Ønsker du at vide mere om sorggrupper i skoleregi kontakt venligst Annemarie Dencker, E-mail: ade@cancer.dk.



Andre udbydere af sorggrupper til børn og unge
På landsplan findes der omkring 200 sorggrupper for børn og unge. Her kan du se en landsdækkende oversigt over nogle af dem. Socialforvaltningen i din hjemkommune, vil også kunne hjælpe med, hvad der findes af sorggruppetilbud i din kommune.

Bemærk: Kræftens Bekæmpelse har påtaget sig opgaven med at registrere eksisterende grupper i Danmark. Men vi har ikke mulighed for at kontrollere kvaliteten af de enkelte gruppetilbud. Det er derfor op til dig som bruger, selv at kontakte relevante grupper for at undersøge om tilbuddet matcher det behov, du har.

Ønsker du at få en gruppe registreret eller få ændret i eksisterende data, bedes du kontakte:

Mette Kort, e-mail: mekt@cancer.dk


Læs mere om Kræftens Bekæmpelses OmSorg indsats:

Andre sorggruppe-udbydere:

Børn, Unge & Sorg
Børns Vilkår


Til top
Tilbage
 
 



Forfatter og redaktør: Henriette von Irgens-Bergh, cand.mag.

Sidst ændret: 22-04-2012



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Telefon: 35 25 75 00
Email: info@cancer.dk

Kontakt OmSorg:
Per Bøge, phb@cancer.dk
Telefon: 35 25 75 32
Jes Dige, jd@cancer.dk
Telefon: 20 12 22 09

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket