Sitemap

OPSKRIFTER

Braiseret rødkål

description


Til 4 personer

Rødkål har en skarp, lidt sennepsagtig smag, som dog aftager kraftigt, når man koger den og smager den til med eddike og ribsgelé. Men kålen bevarer lidt mere af sin karakter, hvis man i stedet for at søde den helt så meget, steger den i lidt andefedt, før man koger den mør med eddike. Når man bruger fedt til kålen, kan man også sagtens undvære sauce til stegen.


Ingredienser:
½ fintsnittet rødkål
2 spsk. andefedt eller smør
½ dl balsamicoeddike
Skal og saft af ½ usprøjtet appelsin
2 spsk ribsgelé



Fremgangsmåde:
Hæld kogende vand over rødkålen og lad den trække 10 min.

Hæld vandet fra og dup kålen tør. Smelt andefedt eller smør ved lav varme i en stegegryde. Vend kålen i fedtstoffet et par minutter.

Tilsæt balsamicoeddike, appelsinskal og -saft, ribsgelé og salt og læg låg på. Lad kålen simre under låg, til den er helt mør, ca. 40 min.

Grønsager pr. person: ca. 150 g


Sæson: Efterår, vinter
Tilberedningstid: 60 min. eller mere

Sidst ændret: 06-12-2002



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket