Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Til 4 personer
Gazpacho er en typisk ret fra Andalucien, hvor også flamenco og andre hede ting stammer fra. Her spiser man enkelt, grønt og stærkt. Andet kan man ikke holde ud i det varme klima. Tomaterne skal være af den solmodne slags – hellere lidt bløde end for faste.
Ingredienser:
2 skiver daggammelt lyst brød uden skorpe
1 stor rød peberfrugt i grove stykker
50 g cornichoner
1 1/2 kg flåede tomater
300 g isterninger
1 1/2 dl vand eller hønsebouillon
2 spsk. olivenolie
1 1/2 spsk. vin- eller æbleeddike
1 fed finthakket hvidløg
Fyld:
1 agurk uden kerner i tern (300 g)
1 lille løg i tern (50 g)
1 grøn peberfrugt (100 g)
3 spsk. hakket persille
Tilbehør:
Brød
Fremgangsmåde:
Kom brød, peberfrugt, cornichoner og tomater i en blender med isklumperne og blend det til en jævn masse, evt. ad et par omgange. Tilsæt vandet og smag til med olivenolie, vineddike, hvidløg, salt og peber.
Nyd suppen kold med tern af agurk, løg og peberfrugt samt hakket persille og et godt brød.
Grønsager pr. person: ca. 525 g
Tip
Peberfrugter og tomater kan evt. bages eller grilles før de blendes. Pil skindet af inden du blender de grillede grønsager. Suppen får en lidt sødere og tættere smag, når noget af saften fra grønsagerne er fordampet.
Sæson:
Forår, sommer, efterår
Tilberedningstid:
30 min. eller mindre
Nøgleord på siden: