Sitemap

OPSKRIFTER

Del med andre Print

Muligatawny - Linsesuppe

description


Her er en opskrift på en klassisk indisk suppe. Suppe er ikke en traditionel del af et indisk måltid. Det var de engelske koloniherrer, der forlangte, at deres kokke lavede suppe. Resultatet var vellykket. Supper af de afskallede røde linser kan minde lidt om vores gule ærter. De er blot meget lettere at lave. Har man ingen blender, smager suppen også fint uden at være blendet. Muligatawny tilsættes ofte stykker af kogt hønsekød.

Til 4 personer


Ingredienser:
1 spsk olie
3 fed hakket hvidløg
1 spsk frisk revet ingefær
1 fintsnittet grøn chili
1 finthakket løg
2 cm hel kanel
2 hele kryddernelliker
2 tsk stødt korianderfrø
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk gurkemeje
1 gulerod i skiver
1 kartoffel i tern
1 æble i både
200 g knækkede røde linser
1 1/4 l grønsags- eller hønsebouillon
2 dl kokosmælk
2 spsk citronsaft

Tilbehør:
Snittede korianderblade
Brød


Fremgangsmåde:
Varm olien i en tykbundet gryde og sauter hvidløg, ingefær og chili i 2 min. Tilsæt løg, kanel, nelliker, stødt koriander, spidskommen og gurkemeje og sauter i 5 min. eller til løgene er klare. Tilsæt gulerod, kartoffel, æble, linser og bouillon. Bring det hele i kog og kog til grønsagerne og linserne er møre.

Fjern kanel og hele nelliker og purer suppen i en blender. Tilsæt kokosmælk og varm suppen igennem. Smag til med salt, peber og citronsaft og server med korianderblade og brød.

Grønsager pr. person: ca. 150 g



Sæson: Sommer, efterår, vinter
Tilberedningstid: 45-60 min

Sidst ændret: 13-01-2004



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket