Sitemap

Pink Cup

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Pink Cup ambassadører 2012

           

 



Amanda Moltke-Leth

er født 30. august 1976 i Bangkok i Thailand af danske forældre. Hun er opvokset i Hellerup nord for København og har boet meget af sit liv i udlandet, grundet hendes forældres diplomatiske baggrund. Amanda er flydende i flere sprog og valgte også sin uddannelse i udlandet, en bachelorgrad i psykologi fra UCLA (University of California, Los Angeles).

Amanda blev professionel i 2001 og har siden 2002 spillet på Ladies European Tour. Det blev til 8 fantastiske år med 12 top 10 placeringer på LET og den bedste placering som nummer 25 på ranglisten. Amanda indstillede karrieren som professionel golfspiller i august 2010, hvor hun startede som elev på politiskolen i Brøndby.
Nu nyder Amanda livet på politiskolen, hvor skoledagen byder på både teoretiske og fysiske udfordringer. Der bliver også tid til at spille golf i fritiden og holde de gamle venskaber ved lige.

Amandas store engagement for brystkræftsagen skyldes, da hun har haft kræften tæt inde på livet. Hun mistede sin mor af kræft i 1995, og begge hendes bedstemødre har også været ramt af brystkræft. Hun føler sig derfor oplagt som ambassadør for Pink Cup og er glad for, at hun på den måde kan yde en god indsats for brystkræftsagen.

Læs mere om Amanda Moltke-Leth:
www.amandamoltkeleth.com 
Amanda svinger køllen hos politiet


 

Anne Laxholm

er mest kendt som dommer i Vild med Dans gennem alle de sæsoner showet har kørt over skærmen på TV2. Men før det havde hun en imponerende dansekarriere sammen med sin mand Hans Henrik Laxholm.

Allerede i 1974 flyttede parret til England for at forfølge den dansekarriere, som talentet gav udsigter til. Det førte til to gange VM guld i standarddanse som amatører i 1979 og 1980. Derefter blev Anne og Hans Henrik Laxholm professionelle med to gange EM guld og tre gange VM sølv som højdepunkterne.

Anne Laxholm satte de professionelle dansesko på reolen, da hun fødte parrets datter og helligede sig derefter parrets virksomhed med dansetøj, som voksede til 65 ansatte. Da datteren var 11 år flyttede parret tilbage til Danmark efter 28 år i London. Nu driver Anne Laxholm sammen med sin mand deres eget danseinstitut, Dance Academy Laxholm, og er altså også dommer i Vild Med Dans.

Anne har haft brystkræft kræft tæt inde. I hendes yngre dage døde både hendes mormor og hendes to tætteste danselærerinder af sygdommen. Nu har hun tre veninder, som alle har overlevet brystkræft – en godt tegn på fremskridtene i behandling af brystkræft.

Golf er begrænset til den fritid en travl hverdag i danseinstituttet tillader. Men Anne arbejder ihærdigt på at blive en bedre og mere stabil golfspiller (få bragt sit handicap ned,) og håber, at der i fremtiden bliver mere tid til golf sammen med manden og gode venner.

Læs mere om Anne Laxholm på hendes hjemmeside: www.danceacademy.biz  

Video med Anne Laxholm
 

 

Karen Margrethe Juul 

er født den 23. december 1975 i Esbjerg, hvor hun også voksede op. Karen Margrethe var bare 5 år, da hun første gang fik en golfkølle i hånden. Efter en lang amatørkarriere på det danske landshold blev hun professionel i efteråret 2001. 2006 blev året, hvor Karen Margrethe for alvor brød igennem med en sejr i Nykredit Masters på Odense Eventyr. Flere topplaceringer gjorde, at hun sluttede som nr. 10 på LETs Order of Merit, og hun blev samtidig valgt som årets golfspiller og modtog den Gyldne Golfbold.

Primo 2011 valgte Karen Margrethe at indstille karrieren til fordel for et arbejde hos Haldor Topsøe som research engineer og samme sommer, blev hun og kæresten, Lasse, gift. Karen Margrethe har dog ikke slået sig helt til ro, selvom hun nyder at have fået mere tid til venner og familie. Hun spiller fortsat en smule golf, men hygger sig ellers med ishockey og renovering af huset.

Karen Margrethe har ikke selv haft personlige erfaringer med brystkræft, men har dog alligevel haft kræft tæt inde på livet. Desuden har hun gennem sin uddannelse til civilingeniør beskæftiget sig med forskning inden for nye behandlingsmetoder af kræft. Karen Margrethe håber, at hun gennem sin indsats som ambassadør for Pink Cup, kan være med til at hjælpe nogle af de kvinder, der hvert år rammes af brystkræft.

Læs mere om Karen Margrethe Juul:
www.kmjuul.dk  


Kontakt: pinkcup@cancer.dk

Sidst ændret: 03-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

pink cup

Tlf.: 3525 7953
Mail: pinkcup@cancer.dk