Smerter ved spredning til knoglerne
Prostatakræft kan sprede sig til knoglerne, og det kan være smertefuldt. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Smertelindrende behandling
Det kan være nødvendigt at tage smertelindrende medicin – også når man ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Behandlingen kræver justering med jævne intervaller, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Det kan være en god ide løbende, at have en ny aftale til en bestemt tid, og aftale med sin læge hvilke tegn, man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon enten med patienten selv, pårørende eller med hjemmesygeplejersken.
Antihormonbehandling har ofte god effekt ved knoglesmerter, og mange bliver helt smertefrie. Flere studier tyder på, at antihormonbehandling har en livsforlængende effekt. Effekten er dog tidsbegrænset.
Hvis det er nødvendigt med yderligere smertebehandling, kan strålebehandling mod de smertende knogler have en meget god smertestillende virkning. Hvis man har smerter i mange knogler, kan man få strålebehandling med et radioaktivt stof (strontium, sumarium), som sprøjtes ind i blodet. Det radioaktive stof virker ved at bestråle og ødelægger de celler, der optager dem.
Ved fremskreden sygdom kan behandling med prednison (binyrebarkhormon) virke smertelindrende samt forbedre appetit og almen tilstand.
Knoglebrud på grund af metastaser
Hvis kræften har bredt sig til knoglerne kan der opstå brud, men det er ikke et hyppigt problem. Symptomerne er pludselige tiltagende smerter svarende til en knogle med metastase(spredning). Behandlingen er som ved andre brud. Ved fortsatte smerter efter operation, kan strålebehandling virke smertestillende.
Med forebyggende behandling med bisfosfonat kan man nedsætte risikoen for knoglebrud med ca. 25 pct.
Behandling med bisfosfonater
For patienter med spredning af sygdommen til skelettet er det muligt at behandle med bisfosfonater. Bisfosfonater virker ved at nedsætte aktiviteten af knoglenedbrydende celler i skelettet. Dermed er det muligt at hæmme den nedbrydning af knoglerne, der sker, hvis man har knoglemetastaser.
Bisfosfonatbehandlingen er et supplement til den egentlige kræftbehandling med kemoterapi eller anti-hormonbehandling, men man kan også få det alene.
Man får som regel bisfosfonatbehandlingen ved indsprøjtning i en blodåre som drop, men den kan også fås som tabletbehandling.
Der er som regel kun svage bivirkninger ved behandling med bisfosfonater. Behandlingen kan dog give f.eks. influenzalignende symptomer og mavebesvær. Behandling med bisfosfonater giver ikke forbedret overlevelse.
Lammelser på grund af tryk på rygmarven
Metastaser i rygsøjlen kan trykke på rygmarven eller nerverne. Symptomerne er hurtigt tiltagende rygsmerter, smerter i benene, føleforstyrrelser, lammelser og problemer med at styre vandladning og afføring. Der kan dog ofte være få symptomer.
Det er afgørende, at behandling startes akut.
Diagnosen stilles ved en MR-scanning eller eventuelt CT-scanning eller myelografi (undersøgelse af rygmarvskanalen med røntgenkontraststof).
Behandlingen er at fjerne trykket, så nerverne igen kan fungere. Ofte er det dog ikke muligt helt at forhindre lammelsen. I en akut situation er det nødvendigt med akut operation i ryggen og/eller strålebehandling af det område, hvor metastasen sidder. Begge behandlinger er effektive, og behandlingsvalget afhænger af situationen. Desuden gives højdosis steroidbehandling og akut antihormonbehandling.
Problemer med vandladningen
Vandladningsproblemer er almindelige. Mænd med prostatakræft har ofte en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. I begyndelsen af hormonbehandlingen oplever mange en forbedring af vandladningen, men nogle gange bliver de med tiden igen svært at tømme blæren. Det kan derfor være nødvendigt med en lille operation gennem urinrøret, hvor vævet, som blokerer for vandladningen, skrabes væk.
Urinlækage kan også forekomme, hvis lukkemusklen for vandladningen er påvirket af sygdommen. Behandlingen er svær og består de fleste gange i at finde de rette hjælpemidler for at afhjælpe ubehaget ved lækagen. Udover brug af forskellige former for bleer, kan der lægges et permanent kateter i urinrøret. I nogle tilfælde kan man lave en lille åbning i maveskindet lige over penis, hvorigennem et kateter kan tømme blæren.
Tryk på urinlederne og nyresvigt
I sjældne tilfælde kan der forekomme nyresvigt (uræmi), hvis afløbet fra nyrerne klemmes af prostatakræften. Symptomerne er udtalt træthed og kvalme. Nogle gange med smerter fra nyrerne.
Er afklemningen sket neden for blæren, kan man afhjælpe med et kateter. Er afklemningen sket mellem nyrerne og blæren, kan det være nødvendigt enten at placere et rør i urinlederen mellem nyre og blære, eller skabe en åbning i flanken til et rør, som lader urinen tømme sig ud til huden. I nogle tilfælde er det muligt at få forbedret afløbet ved en operation. Hormonbehandling kan også lette trykket på urinlederne.
Lymfødem
Spredning til de nærliggende lymfeknuder kan medføre, at benene og kønsorganerne hæver (lymfødem). Hvis man ikke tidligere har fået strålebehandling af lymfeknuderne, kan lymfødemet ofte bedres i en periode med lindrende strålebehandling.
Blod i urinen (hæmaturi)
Blod i urinen er ikke ualmindeligt ved fremskreden prostatakræft. Strålebehandling er en effektiv behandling til at standse blødningen hos de fleste patienter. Behandlingen kan gentages ved behov.
Blodmangel
Det er ikke ualmindeligt at få blodmangel på grund af kræftsygdommen og hormonbehandlingen. Blodmangel kan eventuelt behandles med jerntilskud. Behandling med EPO (erythropoetin) kan i nogle tilfælde nedsætte behovet for blodtransfusion.