Sitemap
Del med andre Print

Brachybehandling

Brachyterapi, eller indvendig strålebehandling, er en helbredende behandlingsform, hvor man forsøger at fjerne al kræften fra kroppen


Brachyterapi anvendes mere og mere i Danmark og i USA er den blevet meget populær. Behandlingen går ud på, at man med nåle anbringer nogle radioaktive korn inde i selve prostata. Her afgiver kornene deres stråler til kræftvævet i kirtlen, hvorved kræftcellerne dør.

Fordelen ved den indvendige strålebehandling er, at strålingen rammer mere præcist og kun i selve kirtlen. Man får således en meget mindre bestråling af det omkringliggende væv, end ved den udvendige bestråling.

Kornenes placering ved brachyterapi

Ved denne behandlingsform er det særlig vigtigt at kræften ikke har spredt sig uden for prostatas kapsel, da disse områder jo ikke bestråles på samme måde som ved den udvendige behandling.

Prostatas størrelse, og placeringen af knoglerne i bækkenet, har også betydning. Hvis prostata er for stor og dækkes af knoglerne, kan en hormonbehandling få kirtlen til at skrumpe, så behandlingen bliver mulig.

Hvis man som patient har mange problemer med vandladningen, vil man ikke blive tilbudt brachyterapi, da det har vist sig, at disse problemer vil blive meget forværret af behandlingen.

Fordele:

Ingen indlæggelse eller operationsrisiko
Mindre strålingsskade til sundt væv
Ret lav risiko for utæthed
Kun 1 behandlingsdag

Ulemper:

Ingen information om stadieinddeling efter behandling
Noget mere usikkerhed om eventuel tilbagevenden af
kræften efter behandling
Mindre ønskværdig ved mellem eller højrisiko kræft
Problemer med at lade vandet ses oftere end
ved andre behandlingsformer

 



Carsten Lewinsky
PROPAS medicin udvalg

Sidst ændret: 14-09-2008



Prostatakræftforeningen

Jernbanegade 23 B
4000 Roskilde
Tlf: 33 12 78 28
E-mail: sekretariat@propa.dk  

Sekretariatet har åbent
mellem kl. 10.00 og 14.00 på hverdage

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket