I forbindelse med radikal operation, og ved brachyterapi, ses også en vis anvendelse.
Nogle patienter kan være i den situation, at de ikke mærker noget til deres kræftsygdom og mener at bivirkningerne ved behandlingen er uacceptable (specielt impotens/ophørt lyst til sex). I så fald må man, sammen med sin læge, afveje bivirkninger/livskvalitet på den ene side og følgerne af manglende behandling på den anden.
Fjernelse af testiklerne (kirurgisk kastration)
Testosteron produceres i testiklerne. Ved en enkel operation kan testiklerne enten helt eller delvis opereres væk, så produktionen af testosteron ophører. Operationen kaldes orkiektomi, og den kan som regel gennemføres med lokalbedøvelse, så indlæggelse ikke altid er nødvendig.
Fordelen ved operationen er, at man ikke behøver, livslangt, at skulle tage piller eller indsprøjtninger. Ulempen er at behandlingen selv sagt ikke kan fortrydes.
Bivirkninger ved fjernelse af testiklerne
Når testiklerne fjernes, producerer man ikke længere det mandlige kønshormon testosteron. Dermed forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning.
Mange mænd oplever også hedeture, som kan behandles med forskellig medicin. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. Kastration kan medføre en øget risiko for knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne.
En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for de midler, der fjerner det mandlige kønshormon fra kroppen. Mange føler sig også mere trætte end før.
Brug af LHRH-agonist (medicinsk kastration)
Ved at give såkaldte depot-indsprøjtninger hver 3. måned,
kan man undertrykke produktionen af det mandlige kønshormon. Virkningen indtræder inden for et par uger. Behandlingen har samme virkning som ved bortoperation af testiklerne.
Fordelen er, at behandlingen kan stoppes, hvis bivirkningerne er svære at acceptere.
Anti-flare behandling
Når man indleder LHRH-agonist behandling ser man ofte en opblussen af kræftsygdommen, med forværrede symptomer til følge. For at reducere denne opblussen gives der som regel anti-androgen behandling, som supplement den første måned af behandlingen for at mindske bivirkninger, især hvis man har prostatakræft med spredning. Anti-androgen behandlingen startes nogle dage før første behandling med LHRH-agonist.
Bivirkninger ved LHRH-agonist indsprøjtning
Bivirkningerne er de samme, som når man fjerner testiklerne. Nyere forskning har vist, at der også er en øget risiko for at få hjerte-kar sygdomme, ved brug af medicinen gennem længere tid.
Anti-androgen medicin
Anti-androgen medicin tages som tabletter, der indeholder et stof, som ligner testosteron. Det sætter sig på kræftcellerne og forhindrer, at testosteron kan nå kræftcellerne, der derfor ikke får den nødvendige vækststimulering.
Bivirkninger ved anti-androgen medicin
Mange mænd oplever, at deres brystkirtler bliver ømme og forstørrede. Strålebehandling mod brystet kan modvirke denne bivirkning. Tabletterne kan i nogle tilfælde give diarré og påvirke leveren. De kan også medføre delvis tab af potensen, hvorimod lystfølelsen beholdes.
Hormon-ufølsom prostatakræft
Efter nogle år med hormonbehandling viser det sig desværre, at kræftcellerne udvikler sig så de kan vokse uden at testesteron er til stede i blodet. Det vil sige at hormonbehandlingen ikke længere er virksom.
For at forsinke denne udvikling forsøger man nogle steder, at skifte til andre hormonmediciner, for at se om man kan få bedre effekt ad den vej.
Intermitterende hormonbehandling
Man forsøger også at forsinke overgangen til det hormon-ufølsomme stadie med en såkaldt intermitterene behandling. Det går ud på, at standse hormonbehandlingen et stykke tid, for derefter, at starte på ny. Undersøgelser har vist, at det kan have en positiv virkning.