For at få tilbudt en radikal operation skal man have en lokaliseret kræft med lav risiko for spredning, man må helst ikke lide af andre alvorlige sygdomme og man skal have en forventet restlevetid på 10 til 15 år.
Åben operation
Åben operation er den mest anvendte kirurgiske behandling mod prostatakræft i Danmark og behandlingen er centreret til nogle få sygehuse.
Ved en operation fjernes al kræftvæv. Hele prostatakirtlen og sædblærerne bliver fjernet via et snit gennem den nederste del af bugvæggen. Herefter sys urinrøret og blæren sammen igen.
I mange tilfælde vil lægen under operationen, inden selve fjernelsen af prostata, udtage nogle lymfeknuder, for at kontrollere om der skulle være spredning. Knuderne sendes til mikroskopi og svaret afventes på operationsstuen. Er der ingen spredning fortsættes operationen som planlagt. Er der spredning undlader man fjernelsen af prostata, da helbredelse så ikke synes mulig og man derved sparer patienten for bivirkningerne af behandlingen.
Nervebevarende operation
For at mindske risikoen for impotens (manglende rejsningsevne) vil lægerne forsøge at bevare de nervebundter der går ned til penis. Disse nerver forløber meget tæt på prostata, og hvis kræften ligger tæt på nerverne er lægen nødt til at fjerne dem, for at sikre at al kræft bliver fjernet.
Efter operationen sendes man hjem efter 2-4 dage, udstyret med et kateter (lille plastrør) der går fra blæren ud gennem penis og videre til en urinpose, som kan anbringes på låret. Kateteret bliver fjernet efter 2 - 3 uger. Tråde eller kirurgiske clips fjernes hos egen læge efter ca. 14 dage.
Kontrol
Kort tid efter operationen indkaldes man til første kontrol. Her bliver man orienteret om operationens forløb og om sandsynligheden for, at al kræft blev fjernet. Samtidig foreligger patologi-svaret fra undersøgelsen af den udopererede prostata, hvilket kan give anledning til ændringer i kræftens stadie og aggressivitet, fordi hele prostata nu er blevet undersøgt. Prostatas størrelse, Gleason-scoren, kræftens udbredelse i selve kirtlen og hvor meget kræft, fremgår nu med større sikkerhed. Alt dette har betydning, for at kunne forudsige risikoen for at kræften vender tilbage.
Efter 3 måneder tages blodprøve for at fastslå PSA-værdien. Tallet skal være umåleligt (under 0,1 - gerne lavere) for at det kan siges, at man er helbredt.
Efterfølgende indkaldes man til kontrol hver 3 måned for at kontrollere PSA og hvorledes det går med bivirkningerne. Efter et års tid øges intervallerne mellem kontrollerne, hvis alt går vel.
Bivirkninger
I ugerne lige efter operationen kan der opstå lidt tarmproblemer, løs afføring, fast afføring og lette smerter. Dette går dog oftest ret hurtigt over.
I de første måneder er det svært at holde på urinen (inkontinens). Det er her vigtigt, at man træner sin bækkenbund ved hjælp af knibeøvelser. Risikoen for, at man slet ikke kan kontrollere urinen, er lille, men cirka hver femte mand, som opereres, vil opleve utæthed for urindråber i forbindelse med tungt arbejde, hoste og nys. Man kan bruge et trusseindlæg, som hjælp for dette.
Risikoen for impotens efter operationen er stor, især hvis det ikke har været muligt at udføre en nervebevarende operation. Lysten til et aktivt sexliv bliver ikke mindre efter operationen, men evnen til rejsning forsvinder hos mange opererede mænd. Det er dog som regel muligt at blive behandlet med medicin. Det lader til, at det er afgørende at starte behandling tidligt efter operationen for at opnå god effekt.
Fordele:
|
En behandling, hvor man forsøger at helbrede for kræft |
| Fjernet væv muliggør mere præcis stadieinddeling |
| PSA-tal giver et pålideligt tegn på et eventuelt tilbagefald |
| Mulighed for reddende strålebehandling ved tilbagefald |
| Færre tarmproblemer end ved strålebehandling |
Ulemper:
| Den almindelige risiko ved at blive opereret |
| Hospitalsindlæggelse er nødvendig, fra 2 til 6 dage |
Nødvendigt, at gå med kateter i 2 - 3 uger, for at skåne
sammensyningen af urinrøret |
Rekonvalescens periode mindst 1 måned ofte afhængig
af hvor inkontinent man er (få dryp eller større mængder) |
| Inkontinens i større eller mindre grad, 5 - 20 % |
Stor risiko for impotens, op til 80 % ved
ikke nervebevarende operation |
Kikkert-operation
Ved en kikkertoperation er målet det samme som for den åbne operation, at fjerne hele prostata med sædsække.
I stedet for at lægge et snit fra navlen ned til skambenet, laver man ved kikkertoperationen nogle ca. 1 cm lange huller hvor igennem der indføres nogle rør til kikkert og instrumenter. Gennem disse rør udføre så hele operationen.
Resultaterne efter kikkertoperationen skulle være de samme som for den åbne, men fordelene skal være at man er indlagt i kortere tid, har færre smerter og en kortere rekonvalescens tid.
Robot-operation
Robotoperationen er også en kikkertoperation, men med mere teknisk hjælp i form af en robot, som lægen betjener under operationen.
Fordelen her skulle være, at lægen får et virkeligt godt 3 dimentionelt syn, gode zoom egenskaber og god hjælp til at styre instrumenterne. Dette kan være en fordel ved bla. sammensyningen af urinrøret, efter fjernelsen af prostata.