Udvendig strålebehandling tilbydes patienter med lokaliseret kræft. I visse tilfælde anvendes den også ved lokalt avanceret kræft, hvor spredningen af kræften ligger meget tæt på prostata.
Ved udvendig strålebehandling bestråler man hele prostata. Strålerne fra en strålekanon passerer gennem huden og ind i prostata. Området bestråles fra forskellige vinkler. For at ramme præcist kan lægen sigte efter nogle guldkorn, eller en stent (et lille rør), som bliver lagt ind i prostata. Strålerne påvirker cellerne, så de ikke længere kan dele sig og vokse. Kræftcellerne er ikke i stand til at overleve den skade strålingen medfører, medens de sunde celler til en vis grad kan reparere sig selv.
Den ydre strålebehandling foretages på et ambulatorie på alle hverdage i syv-otte uger. Oftest kombineres behandlingen med hormonbehandling, startende 3 måneder før bestrålingen, fortsættende med adskillige månders behandling under og efter, alt efter kræftens aggressivitet. Formålet med denne behandling er, primært, at få prostata til at skrumpe således, at bestrålingsområdet formindskes, med mindre bestråling af raske celler til følge. Sekundært bekæmpes eventuelt tilbageværende kræft efter behandlingens afslutning.
Før igangsættelsen af den udvendige strålebehandling sker det også ret ofte, at man får fjernet de regionale (omkring prostata) lymfeknuder. Dette for at begrænse en eventuel spredning af kræften.
Tegn på, at kræften er vendt tilbage
Efter strålebehandling bliver PSA-tallet aldrig umåleligt. Efter et stykke tid falder tallet til en nogenlunde fast lav værdi også kaldet PSA-nadir. Tegn på tilbagevenden er PSA-nadir + 2.
Det er i denne forbindelse vigtigt at vide, at man meget ofte ser en pludselig PSA stigning, et såkaldt PSA-hop, som forsvinder igen og som ikke har nogen betydning. Disse hop kan muligvis forvirre billedet en smule.
Bivirkninger
Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvor mange stråler man får, og hvor stort et område af kroppen der bliver bestrålet.
Den udvendige strålebehandling kan under og lige efter behandlingen give gener fra blæren og tarmen, som også rammes af strålerne. Bivirkningerne kan være diarré og symptomer som ved blærebetændelse. De bivirkninger holder som regel op et par uger efter, at behandlingen er slut.
På længere sigt har nogle patienter diarré eller lejlighedsvis blod eller slim i afføringen. Nogle få får hyppig trang til vandladning som varig bivirkning. Nogle mænd vil også få problemer med rejsning, men det kan i mange tilfælde behandles.
Fordele:
| Ingen indlæggelse og operationsrisiko |
| Ingen væsentlig nedsættelse af daglige aktiviteter |
| Mindre risiko for utæthed end ved operation |
| Lidt mindre risiko for nedsat rejsningsevne, end ved operation |
| Mindre vandladningsproblemer, end ved indre bestråling |
Ulemper:
| Ingen information om stadieinddeling |
Noget mere usikkerhed om eventuel tilbagevenden af
kræften efter behandling |
Ringe mulighed for en reddende operation, efter
tilbagevenden af kræften |
| Daglige behandlinger i flere uger |
| Rejsningsbesvær i 30 - 50 %, målt over en 5-årig periode |