Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Kommer der kræft i den, kan du dø af det.
Prostata
Prostata – også kaldet blærehalskirtlen - har en tilbøjelighed til at vokse, når du kommer op i årene. I de fleste tilfælde er det en godartet forstørrelse, som kan afhjælpes. Men forstørrelsen kan også skyldes kræft i prostata.
Prostata er hos den yngre mand på størrelse med en kastanje. Den ligger lige under blæren og har til opgave at danne sædvæske, som frigøres ved seksuel udløsning.
Når prostata vokser begynder kirtlen at klemme om urinrøret og det påvirker afløbet fra blæren. At prostata vokser skyldes som nævnt ofte godartede forhold, men kan også skyldes kræft.
Symptomer
Har du ét eller flere af nedenstående symptomer
• Vandladningsbesvær (tynd stråle/må presse)
• Hyppig vandladningstrang (natpisser)
• Tilbagevendende urinvejsinfektioner
• Blod i urinen
• Blod i sæden
• Vedvarende smerter i ryggen, bækkenpartiet eller hofterne
eller har du en far eller bror, som har eller har haft prostatakræft, bør du lade din læge undersøge dig.
Omring 10 % af alle tilfælde af prostatakræft skyldes arvelighed. Er der i familien en som er ramt af sygdommen bør du få målt dit PSA-tal fra 50-års alderen. Jo flere i familien, som rammes af prostatakræft, desto større er din risiko for at få sygdommen.
I de tidlige stadier af prostatakræft er der ofte ingen eller kun få symptomer, der nemt overses eller bagatelliseres af patient og praktiserende læge. Så det gælder om at være opmærksom og reagere hurtigt. Gå hellere en gang for meget end en gang for lidt til din læge, hvis du er i tvivl.
Undersøgelse
Lægen foretager en hurtig undersøgelse, hvor man føler på din prostata og tager en blodprøve for at måle dit PSA-tal. PSA står for Prostata Specific Antigen. Normalt skal PSA-tallet være under 4
Jo tidligere kræften opdages desto bedre er mulighederne for behandling. Opdages kræften inden den spreder sig uden for prostata, kan du få en helbredende behandling. Har kræften spredt sig uden for prostata kan sygdommen sinkes væsentligt, men du kan ikke længere få en helbredende behandling.
De fleste kommer desværre for sent til at få en helbredende behandling. I år vil i gennemsnit 10 mænd hver dag få besked om, at de har prostatakræft. Kun 3 er kommet i tide til at få en helbredende behandling. Årsagen hertil er, at danske mænd ikke kender særligt meget til prostatakræft og symptomer på sygdommen.
Viser undersøgelser hos din egen læge, at du måske kan have kræft i prostata, vil du blive henvist til flere undersøgelser på urologisk afdeling på et hospital. Her vil man tage vævsprøver og foretage andre undersøgelser for at afklare om dit forhøjede PSA-tal skyldes kræft.
Behandling
Viser undersøgelserne, at du har kræft i prostata og at kræften er begrænset til selve prostata, kan du få en helbredende behandling i form af en operation, hvor prostata fjernes, eller du kan få strålebehandling.
Operation, hvor prostata fjernes, kaldes radikal prostatektomi. Den foretages via et indgreb gennem den nederste del af maven. Prostata frigøres og fjernes, samtidig placeres et kateter i urinrøret. Kateteret fjernes igen efter 2-3 uger.
Strålebehandling kan foretages på 2 måder. Ved den eksterne strålebehandling gives først en kortvarig (nogle måneder) hormonbehandling efterfulgt af omkring 32 strålebehandlinger fordelt på ca. 7 uger.
Ved den interne strålebehandling – også kaldet brachyterapi - lægges et større antal radioaktive korn ind i prostata. Efter en vis periode ophører stråleeffekten af disse, men kornene forbliver i prostata.
Viser undersøgelser derimod at kræften har spredt sig uden for prostata, bliver man tilbudt en medicinsk behandling, som vil sinke kræftens udbredelse. Man kan leve mange gode år, hvor man er i medicinsk behandling.
Den medicinske behandling foretages med hormonpræparater. Formålet hermed er at standse produktionen af det mandlige kønshormon eller blokere for at det bliver optaget i kræftcellerne. Præparaterne gives enten som tabletter eller i form af indsprøjtning.
Prostatakræft er kendetegnet ved at den ofte spreder sig til skelettet. Også her kan man i dag få en medicinsk behandling i form af indsprøjtninger. Behandlingen reducerer nedbrydningen af knoglerne.
Endelig tilbydes der i dag også kemoterapi i behandlingen af prostatakræft. Behandlingen sinker kræftens spredning og giver en bedre livskvalitet. Behandlingen gives enten som tabletter eller i form af indsprøjtning.
Bivirkninger
Der er i varierende grad bivirkninger forbundet med alle former for behandling af prostatakræft i lighed med behandling af andre kræftformer.
En af bivirkningerne kan være påvirkning af evnen til at have sex (rejsningsbesvær). Der kan også forekomme lidt utæthed, også kalde inkontinens. Hormonbehandling kan medføre knogleskørhed, hedeture og ømme bryster. Lysten til sex kan også blive påvirket. Ved kemoterapi ses flere forskellige bivirkninger, herunder hårtab.
Mange af bivirkningerne kan afhjælpes med medicin eller kirurgi.
Forekomst og dødelighed
Prostatakræft er, med en vækst på 10 % om året, den hurtigst voksende kræftform i Danmark og den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. Hvert år får flere end 3000 konstateret kræft i prostata og flere end 1100 dør af sygdommen. Det er dobbelt så mange, som der dør i trafikken.
Derfor bør du tage din prostata alvorligt!
PROPA – Prostatacancer Patientforeningen
PROPA arbejder bl.a. for at udbrede viden om prostatakræft og hjælpe de mænd, som får sygdommen.
Du kan læse meget mere om prostatakræft og om PROPA på: http://propa.dk eller www.cancer.dk.
Om kampagnen
Oplysningskampagnen om prostatakræft er igangsat af PROPA – Prostatacancer Patientforeningen. Baggrunden for kampagnen er, at kendskabet til prostatakræft er ret beskedent blandt danske mænd. En fælles skandinavisk undersøgelse fra 2006 viser, at kendskabet til prostatakræft er langt dårligere blandt danske mænd end blandt mænd i Norge og Sverige.
Midlerne til kampagnen er samlet ind blandt PROPAS medlemmer og blandt sponsorere. Selv om PROPA er en relativt ny patientforening – stiftet i år 2000 – og kun har cirka 2.200 medlemmer, er det lykkedes for foreningen selv at bidrage med over en million kroner til oplysningskampagnen.
En række sponsorer har endvidere bidraget med samlet cirka 400.000 kroner. PROPA bringer her en varm tak til sponsorerne:
Altan.dk, B.Nygaard Sørensen A/S, Dominia A/S, Domus Arkitekter A/S, Ferring Lægemidler A/S, Frentz Hoffmanns Mindelegat, Frimurerlogen i København, Manzart A/S, Moe & Brødsgaard, Novartis Health Care, Pihl & Søn A/S, Sanofi-avnesis Denmark A/S, Sjælsø Gruppen, Søren Hempels Legat.