Sitemap

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Efterspørgsel efter røgfri ejendomme

Mange efterspørger boligforeninger, hvor der slet ikke må ryges indendørs. 68 procent af de 15-19-årige foretrækker røgfri ejendomme. Blandt de 20-39-årige er tallet 58 procent. På den baggrund er flere  boligselskaber rundt omkring i landet begyndt at etablere røgfri boligafdelinger. 

 

Foto: Røgfri ejendomme er også for rygere
På forkant med udviklingen
Mange efterspørger boligforeninger, hvor der slet ikke må ryges indendørs. De efterspørger ejendomme, hvor det står skrevet i ejendommens husregler, at man ikke må ryge indendørs i lejlighederne. På samme måde som nogle husregler henstiller til, at  man ikke må larme efter kl. 22, at man ikke må grille på altanen, eller at man ikke må have hund eller kat i lejligheden.

”Jeg ville elske et koncept a la røgfri opgange og røgfri boligforeninger.”

 

Røgfri ejendomme er også for rygere
Røgfri ejendomme er for alle. Alle må bo i røgfri ejendomme - både dem der ryger, og dem der ikke gør. Det er kun røgen, der ikke længere er indendørs - de, der ryger, kan fortsat ryge udendørs.


”Jeg ville ikke have et problem med at bo i en røgfri ejendom, selvom jeg ryger. Når der er nogen, der siger det der med, at det er en menneskeret at ryge, hvor man vil, så er jeg en af dem, der tænker: ’Ej, det er det faktisk ikke helt. Vi skal være her alle sammen, så man kan godt vise noget hensyn.’”

 

Røgfri boligafdelinger i DK


Ringkøbing, Blæsenborg Parken
Ringkøbing-Skjern Boligforening har opført 20 rækkehuse, som er røgfri. Lejerne har skrevet under på, at de ikke vil ryge i boligen.


Sæby, Sæby Strand
Frederikshavn Boligforening er ved at bygge nye lejeboliger, som skal være røgfri. 24 ud af i alt 84 boliger bliver røgfri, men på grund af den overvældende interesse overvejer boligforeningen at gøre endnu flere røgfri. Boligerne forventes at stå klar i foråret 2012.


Odense C, nær Skibhusskoven
Fyns Almennyttige boligselskab er ved at opføre 56 røgfrie boliger i Skovbrynet. Det gælder også for boligafdelingens haver, terrasser, altaner m.v.. Det er kun tilladt at ryge på afdelingens 3 tilkørselsveje. Boligerne bliver de første røgfrie boliger på Fyn og forventes klar til indflytning pr. 1. marts 2012. 


Herlev
DAB planlægger et nybyggeri i Herlev, hvor en eller to boligblokke formentlig bliver røgfri. De vil tidligst stå klar i 2012/2013.

 

 

Efterspørgsel efter røgfri ejendomme
Tal fra november 2011 viser, at blandt danskere, der bor i lejlighed eller på kollegium, ville mange foretrække at bo i en etagebolig med indendørs rygeforbud overalt – også i lejlighederne. Så mange foretrækker røgfri ejendomme:
• 68% af de 15-19-årige
• 58 % af de 20-39-årige
• 44 % af de 40-59-årige

 

Også rygere har det røgfrit i eget hjem
I efteråret 2011 oplyste 31 % af dem, der ryger, at der aldrig bliver røget indendørs i deres hjem.

”Selv om jeg selv er ryger, ryger jeg ikke i eget hjem, da det er ulækkert og skadeligt for mine børn.”

Fordele ved en ejendom uden røg

Bedre indeklima og renere luft fri for de skadelige stoffer fra tobaksrøgen er nogle af de åbenlyse fordele ved en røgfri ejendom. Desuden vil der være mindre risiko for brand og færre udgifter til vedligeholdelse, rengøring og maling.

 

Læs mere
Det gør de i udlandet


Skrevet i pressen

Nye boliger bliver røgfri i Ringkøbing

Unge kræver boliger uden røg (Berlingske)

Danmarks første røgfri lejeboliger på vej (Boligselskabernes Landsforening)

R vil sikre røgfri boliger (Politiken)

Røgfri boliger om få år (Boligen)


 
Kilder

Monitorering af danskernes holdninger til tobaksforurenet luft 2010. Gennemført af Userneeds for Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen. August 2010.


Naborøg. Kræftens Bekæmpelse, 2010.
 

Til top
Tilbage



Tekst: Anne-Line Brink

Presse: Kontakt overlæge Inge Haunstrup Clemmensen

Sidst ændret: 20-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

rensluften.dk

Redaktør: Bodil Schroll Harboe

Kontakt: rensluften@cancer.dk