Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis du kan lugte tobaksrøg fra naboen i din bolig, er du ikke alene. Mange bliver udsat for naborøg, fordi røgen spreder sig fra lejlighed til lejlighed via ventilationskanaler, langs rørføring og gennem sprækker i vægge og gulve.
Blandt danskere der bor i etagebolig, kollegium eller andet flerfamilies hus oplyser 23 %, at der siver tobaksrøg ind fra trappeopgange, ventilationskanaler og lignende.
 |
| Hvis man er udsat for naborøg, er der ofte en masse spørgsmål, som man ønsker svar på. |
En svær problemstilling Naborøg er en svær problemstilling, fordi der ikke er nogen nemme løsninger. Hvis der siver tobaksrøg ind fra naboen, vil man ofte føle sig frustreret og magtesløs.
Naborøg - en belastning
Ofte vil der også være en masse spørgsmål, som man ønsker svar på. Vi har her forsøgt at give et kort svar på de hyppigst stillede spørgsmål om naborøg:
Kan man måle røgen?
Man kan måle på tobaksrøg i videnskabelige forsøg, men målingerne er komplicerede og egner sig derfor ikke til private hjem. En nem og praktisk løsning er at stole på sin lugtesans. Næsen er et simpelt, men udmærket måleinstrument. Hvis man kan lugte tobaksrøg i sin lejlighed, er der stoffer fra tobaksrøgen i hjemmet.
Kan man rense luften?
Tobaksrøg kan ikke fjernes med luftrensere. Luftrensere kan muligvis fjerne nogle af partiklerne eller gasserne fra røgen, men ikke dem alle.
Kan man tætne sin lejlighed?
Hvis man er udsat for naborøg, kan man forsøge at begrænse mængden af røg, der trænger ind i lejligheden ved at tætne revner og sprækker. Lugtesansen kan hjælpe dig med at finde revnerne og sprækkerne.
Sådan kan man tætne
- Brug lugtfri, vandbaseret fugemasse og fugeskum samt metaltape til at tætne der, hvor rør går gennem vægge, gulv og loft.
- Bag fodpanelerne kan man tætne sammenføjningen mellem gulv og væg ved hjælp af fugemasse.
- Brug tætningslister til at tætne døre ud til trappeopgange.
- Hvis røgen trænger ind via el-installationerne, så kontakt en elektriker, og spørg om ledningerne og stikkontakterne er korrekt monteret.
- Hvis man har gamle bræddegulve med mange revner, kan det hjælpe at lægge et nyt gulv. Linoleum eller væg-til-væg tæpper kan også hjælpe.
Der bliver røget på vores trappeopgang - er det tilladt?
Det har været forbudt at ryge på trappeopgange siden Lov om røgfri miljøer blev indført i 2007. Desværre er der mange, som ikke er klar over dette. Det kan være en god idé, hvis bestyrelsen/udlejer sætter skilte op i opgangene og på den måde gør opmærksom på reglerne.
Er der andet jeg kan gøre?
Hvis man er udsat for naborøg kan det være en god idé at kontakte sit boligselskab, sin udlejer eller bestyrelsen. Det er ikke sikkert, at de kan hjælpe med at minimere røgen, men om ikke andet bliver de opmærksomme på problemstillingen. Du kan evt. vise dem nedenstående side, som er særlig henvendt til boligselskaber.
Til boligselskaber, bestyrelser m.m.
Læs mere
Lejeloven tillader røgfri boliger (artikel i Boligen)
Andres erfaringer med at mindske naborøg
Efterspørgsel efter røgfri ejendomme
Det gør de i udlandet
Ministeriets retningslinjer for boligselskaber (pdf)
Danmarks første røgfri lejeboliger på vej (Boligselskabernes Landsforening)
Kilder
Monitorering af danskernes rygevaner. Gennemført af Userneeds for Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen. August 2010.
Naborøg. Råd og vejledning om tobaksrøg, der spreder sig. Kræftens Bekæmpelse. 2010
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Line Brink
Presse: Kontakt overlæge Inge Haunstrup Clemmensen
Sidst ændret: 23-03-2012
Nøgleord på siden: