 |
Det kan være svært at finde ud af, hvor meget forurening det enkelte menneske har været udsat for, og hvilke
stoffer og partikler
forureningen har bestået af.
|
Der er blandt andet brugt dyreforsøg til at studere luftforurening.
Men der er også foretaget undersøgelser af, hvordan menneskers sygelighed og dødelighed påvirkes, når de gennem en årrække har været udsat for luftforurening.
Der er fundet sammenhænge mellem luftforurening med partikler og:
- Øget dødelighed på grund af hjerte-/karsygdomme og luftvejssygdomme
- Indlæggelse for hjerte-/karsygdomme, luftvejssygdomme og slagtilfælde
- Spædbarnsdødelighed
- Fosterpåvirkning – nedsat vækst og intelligens
- Astmaanfald (voksne og børn)
- Bronkitis, nedre luftvejssymptomer, hoste (voksne og børn)
- Nedsat lungevækst og lungefunktion hos børn
- Sygedage og indskrænket aktivitet
- Øget medicinforbrug (astma)
- Øget risiko for lungekræft ved lang tids udsættelse.
Klassificering af diesel- og benzinudstødning
Dieseludstødning er klassificeret i gruppe 2A som "sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker".
Benzinudstødning er klassificeret i gruppe 2B som "muligvis kræftfremkaldende for mennesker".
Klassificeringen foretages af WHO´s internationale kræftforskningscenter, IARC.
Dansk undersøgelse af lungekræft og luftforurening
I en dansk undersøgelse fra 2010 fra Kræftens Bekæmpelse har man fundet, at mennesker der bor i områder med høje niveauer af luftforurening, har øget risiko for at få lungekræft.
Blandt de 10 procent af deltagerne, der boede i områder med højest koncentration af kvælstofilter (NOx) var risikoen for at udvikle lungekræft øget med 45 procent i forhold til den halvdel af deltagerne, der boede i områder med den laveste koncentration af NOx.
I undersøgelsen har man sammenlignet 679 mennesker, der fik lungekræft i årene 1990 til 2001, med 3.481 raske personer og taget hensyn til forskelle i rygevaner, køn, uddannelse og andre faktorer. Man har sporet deltagernes adresser, og beregnet udsættelsen for NOx på basis af en model fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Læs mere om undersøgelsen
Luftforurening og DNA-skader
I et dansk forsøg er det vist, at udsættelse for luftforurening i København gav DNA-skader i de hvide blodlegemer hos unge raske forsøgspersoner.
I en anden dansk undersøgelse målte man, at nyfødte børn havde skader på deres DNA, hvis deres mødre boede under 100 meter fra en stærkt trafikeret vej, mens de var gravide.
DNA-skader kan gøre, at der opstår mutationer, som er ændringer i generne. Hvis mutationerne rammer bestemte gener, kan det øge risikoen for udvikling af kræft.
Fokus i forskningen
I dag forskes der meget i, hvordan det enkelte menneske påvirkes af stoffer og partikler fra luftforureningen, og i hvordan man kan kombinere målinger af luftkvaliteten med modelberegninger for at vurdere helbredseffekterne af luftforurening på grupper af mennesker.
Kræftens Bekæmpelse forsker i hvordan udsættelse for luftforurening påvirker helbredet:
Forskning i luftforurening og kræft
Kilder
Raaschou-Nielsen O, Bak H, Sørensen M, Jensen SS, Ketzel M, Hvidberg M, Schnohr P, Tjønneland A, Overvad K, Loft S.: Air pollution from traffic and risk for lung cancer in three Danish cohorts. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2010 May;19(5):1284-91.
Peter Vinzents, Peter Møller, Bente Schibye, Steen Solvang Jensen, Ole Raaschou-Nielsen, Peter Wålin, Ole Hertel, Martin Hvidberg, Mette Sørensen, Lisbeth E. Knudsen; Steffen Loft: Eksponering for ultrafine partikler fra trafikken i København, Miljøprojekt Nr. 981 2005
Pedersen M. et al: Increased micronuclei and bulky DNA adducts in cord blood after maternal exposures to traffic-related air pollution, Environ. Res. 2009 Nov;109(8):1012-20
World Health Organisation, International Agency for Research on Cancer:IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Volume 46, Diesel and Gasoline Engine Exhausts and Some Nitroarenes, 1998
Til top
Tilbage