Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Partikler - målinger og grænseværdier |
|
Partikler består af mange forskellige stoffer, og de måles både efter vægt og størrelse. EU har indført grænseværdier for partikler i luften.
Partikler måles i antal og vægt
Partiklerne måles i antal og vægt (mikrogram/m3). Grænseværdier opgøres i vægt. Ultrafine partikler, der vejer meget lidt, måles ofte som antal/m3. Der er meget stor forskel på størrelsen af partiklerne, f.eks. svarer vægten af 1 partikel på 10 mikrometer til vægten af mindst en million ultrafine partikler.
|
Partikler fra forbrænding består af kulstof med tjærestoffer, metaller og en række andre stoffer. Partiklernes skadevirkning afhænger både af deres størrelse, og af hvilke stoffer de består af. Især sodpartikler fra forbrænding har vist sig at være sundhedsskadelige. |
|
 |
|
Grænseværdier
EU har fastlagt grænseværdier for partikelforureningen i direktivet om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". De grove partikler (PM10) må ikke overskride 40 ug/m3 som årligt gennemsnit, og en døgnmiddelværdi på 50 ug/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange om året.
For de fine partikler (PM 2,5) er der en målværdi 25 ug/m3 (årligt gennemsnit) gældende fra 2010. En målværdi er ikke bindende. Først fra 2015 skal denne grænseværdi overholdes.
I EU–direktivet fremgår det, at der er ” .. endnu ikke identificeret nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en risiko.”
Overholdelse af grænseværdierne i Danmark
Grænseværdierne for partikler (PM10) og målværdien for fine partikler (PM2,5) blev ikke overskredet på nogle af målestationerne i 2009. I København, Ålborg og Århus var koncentrationen af kvælstofdioxid (NO2) over den grænseværdi, som skal overholdes fra 2010. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser fra 2009.
Kilder
Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. 2010: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2009. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 61 pp. -NERI Technical Report No. 799.
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa.
Til top Tilbage
Astrid Knudsen
Sidst ændret: 02-07-2010
Nøgleord på siden: