Sitemap

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Lovgivning om udendørs passiv rygning

I flere lande har man valgt at lovgive om udendørs passiv rygning, for at beskytte borgerne mod de sundhedsskadelige og kræftfremkaldende virkninger af tobaksrøg.

Foto: I Californien er der forbud mod at ryge i parkerne.
I New York City er der forbud mod at ryge i offentlige parker.

   

USA
I USA har de enkelte stater hver deres lovgivning på tobaksområdet.

- Californien
Tobaksrøg er i Californien klassificeret af California Air Ressources Board som ”toxic air contaminant” (et toksisk luftforurenende stof). Det er ikke tilladt at ryge inden for 7 meter (20 fod) fra indgangsdøre. Man må heller ikke ryge indenfor ca. 8 meter (25 fod) fra en legeplads. På legepladser er der også specifikt forbud mod at smide skod og andet tobaksaffald.  

I en række californiske byer er der røgfrie strande, med den begrundelse, at udendørs tobaksrøg, foruden de kræftfremkaldende og sundhedsskadelige effekter, også giver store mængder cigaretskod i sandet. De udgør en brandfare, små børn samler dem måske op og putter dem i munden, og skod udgør det største affaldsproblem på de californiske strande.
California Air Ressources Board 


- Illinois
Rygning skal foregå mindst 15 fod (cirka 4,5 meter) fra indgange til arbejdspladser og offentlige steder.
Smokefree Illinois 

 

- New York City
Den 23 maj 2011 blev det forbudt at ryge i byens parker, på strande og strandpromenader, offentlige golfbaner, sportsstadioner samt på torve og pladser for fodgængere. Det er i forvejen forbudt at ryge på byens legepladser.
Smoke- Free Parks and Beaches

 

Australien
- Queensland
I delstaten Queensland er der en række regler for rygning udendørs for at beskytte mod tobaksrøg.

Foto: I Queensland er det ikke tilladt at ryge på strande.
I Queensland er det ikke tilladt at ryge på strande.
Det er f.eks. ikke tilladt at ryge på:
  • Udendørs steder, hvor der serveres mad eller drikke
  • Store sportsstadioner
  • Strande
  • Offentlige udendørs svømmearealer

Der er desuden regler for, at udendørs rygning skal foregå mindst:

  • 4 meter fra indgange til bygninger
  • 10 meter fra offentlige legepladser

De lokale myndigheder har mulighed for at beslutte, at der ikke må ryges i indkøbscentre og ved stoppesteder for offentlig transport.
Information om loven fra Queensland regering

- Victoria
På udendørs steder hvor der serveres mad eller drikke, må der ikke ryges hvis der er opsat vægge eller tag, eller hvis arealet af de opsatte vægge dækker mere en ¾ dele af det teoretiske vægareal.

Det er heller ikke tilladt at ryge på overdækkede togperroner eller busstoppesteder.
Victorian Government Health Information


Canada

Canada er inddelt i provinser og territorier, som har forskellig lovgivning på tobaksområdet.

- Alberta
Det er ikke tilladt at ryge i læskure ved bus- eller taxiholdepladser. Udendørs rygning skal foregå mindst 5 meter fra vinduer, døråbninger og ventilationsskakte. 
Government of  Alberta

- Colombia
Udendørs rygning skal foregå mindst 3 meter fra døråbninger, vinduer og ventilationsskakte. Udendørs læskure ved offentlige transportmidler er også omfattet af rygeforbuddet.
Tobacco-Free British Colombia


Finland
Boligselskaber har ret til at forbyde rygning på fælles udendørsarealer i nærheden af friskluftsindtag, ved legepladser og på fælles altaner.
Finlands rygelov


Spanien
Det er ikke tilladt at ryge på legepladser eller områder, der er specifikt beregnet for mindreåriges aktiviteter og rekreation.
Spaniens rygelov (på spansk)


 

Til top
Tilbage



Tekst: Astrid Knudsen

Sidst ændret: 07-12-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

kræftens bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

rensluften.dk

Redaktør: Bodil Schroll Harboe

Kontakt: rensluften@cancer.dk