Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ren luft i det offentlige rum |
|
Tobaksforurenet luft (passiv rygning) er sundhedsskadelig og kan forårsage en lang række sygdomme, heriblandt kræft. Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse for at beskytte alle mod udsættelse for tobaksrøg.
Personalet, der arbejder i det offentlige rum, har også ret til et arbejdsmiljø uden skadelige stoffer fra tobaksrøg.
Kræftens Bekæmpelse arbejder for lovgivning, der sikrer, at ingen bliver udsat for tobaksforurenet luft indendørs i det offentlige rum, og udendørs hvor mange mennesker er samlet. Fx:
- biografer
- restauranter
- butikscentre
- offentlig transport - bus, tog, taxa, færger og fly
- ved ventesteder til offentlig transport
Loven er ikke god nok
Loven om røgfri miljøer sikrer ikke, at det offentlige rum er røgfrit. Røg fra rygerum spreder sig til tilstødende lokaler. Ansvaret for at beskytte andre og sig selv for indånding af kræftfremkaldende stoffer er i stedet pålagt det enkelte menneske.
Beskyt dig selv mod tobaksforurening i omgivelserne
Du kan selv gøre noget for at beskytte dig selv og andre mod tobaksforurenet luft og de skadelige partikler, den efterlader.
Vælg ren luft
Vælg steder fra, hvor der bliver røget. Bak op om de røgfri steder og spørg fx konsekvent, om stedet er helt røgfrit (dvs. uden rygerum), hver eneste gang du går ud – uanset om det er restauranter, butikscentre, teatre, museer, biografer o.l. Bare det, at du efterspørger røgfrihed er med til at skabe forandring.
Hvis du selv ryger
Du bør beskytte personale og andre gæster ved ikke at ryge indendørs på fx serveringssteder og andre steder, hvor mennesker samler sig. Ryg ikke indendørs – heller ikke i rygerum o.l., for der er nogen, der skal gøre rent efter dig. Bak op om de røgfri serveringssteder.
Restaurationsbranchen
Tobaksforurening er et særligt stort problem for de ansatte i restaurationsbranchen. Gæster på serveringssteder kan vælge røgen fra, men de ansatte (serverings- og rengøringspersonalet) har ikke denne mulighed.
|
|
Bar-, restaurations- og rengøringspersonale har også ret til en røgfri arbejdsplads! |
 |
Lov om røgfri miljøer
Lov om røgfri miljøer har til formål at beskytte mod passiv rygning i det offentlige rum. Læs om loven her:
Lov om røgfri miljøer i det offentlige rum
Holdninger til røg i det offentlige rum
Den gode røgpolitik
Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet den gode røgpolitik for arbejdspladser i bar - og restaurationsbranchen:
Den gode røgpolitik, Serveringssteder (pdf)
Læs mere om røgpolitik i det offentlige rum:
Rygeloven - hvorfor rygelovgivning?
Rapport om passiv rygning på arbejdspladser (pdf)
Ministeriets retningslinjer for forsamlingshuse (pdf)
Ministeriets retningslinjer for værtshuse (pdf)Ministeriets retninfslinjer for serveringssteder (pdf)
Ministeriets retningslinjer for serveringslokaler og rygerum(pdf)
Ministeriets retningslinjer for sygehuse (pdf)
Til top
Tilbage
Tekst: Bodil Schroll Harboe
Sidst ændret: 02-04-2012
Nøgleord på siden: