Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Små børn er særligt sårbare over for tobaksforurenet luft, da deres organer ikke er færdigudviklede. Børn kan ikke selv sige fra over for røgen, og det er derfor de voksnes ansvar at beskytte dem.
Røg gør børn syge
Børn udsat for passiv rygning har øget risiko for:
- nedsat lungefunktion
- udvikling og forværring af astma
- luftvejsinfektioner
- mellemørebetændelse
- vuggedød
Børn er sårbare over for tobaksrøg
Små børns luftveje, lunger og andre organer er ikke færdig-udviklede. Derfor er deres forsvarssystem mod kemiske stoffer anderledes end hos voksne. De tilbringer desuden mange timer indendørs, leger på gulvet og undersøger ting ved at putte dem i munden. Dermed kommer de i meget nær kontakt med de partikler, som sidder på overflader, legetøj, i støv m.m.
Børn kan ikke selv sige fra over for røgen
Spædbørn og småbørn kan ikke selv bevæge sig væk fra røgen, og de kan ikke selv sige fra over for røgen. Det er derfor de voksnes ansvar at sørge for, at børn ikke udsættes for de farlige stoffer og partikler fra røgen - også når børnene bliver store nok til selv at bevæge sig væk fra røgen.
Beskyt dit barn mod passiv rygning
For at beskytte børn mod passiv rygning er det nødvendigt, at de ikke opholder sig i lokaler, hvor der ryges eller hvor der har været røget. Røgpartiklerne sidder i møbler, tæpper, legetøj, tapet m.m. længe efter at røgen ikke længere er synlig.
Det beskytter ikke at lufte ud
Røgen spreder sig også fra rum til rum, så det beskytter ikke at begrænse rygningen til enkelte rum.
Rollemodeller
Voksne har også ansvar for, at børn ikke lærer at ryge. Voksne er inspiration for børns leg og unges eksperimenter. Børn og unge skal ikke se de voksne ryge, hverken privat, på jobbet eller i medierne. Alle former for markedsføring - både direkte og indirekte - skal undgås.
Uddybende artikler og pjece
Ren luft til ungerne (pjece)
Passiv rygning gør børn syge (pdf)
Undgå passiv rygning - Rens luften (pdf)
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Line Brink og Bodil Schroll Harboe
Sidst ændret: 18-08-2010
Nøgleord på siden:
passiv rygning